Hvad er det?

af Niels Munch, 6/6 2022, 14:31 (893 dage siden) @ UTJ
redigeret af Niels Munch, 6/6 2022, 14:57

[image]

Jeg kan sagtens forestille mig at det pyramidelignende i baggrunden er fra Landsudstillingen.

Som jeg har forstået det, lå Landsudstillingen 1909 mellem "Skanseparken" med "Stationsbyen" på den ene side, og kysten, hvor en del af Sydhavnen er i dag, på den anden:

[image]Vue over Landsudstillingen. Landsudstillingen set fra Hendrik Pontoppidans Gade. Bag hegnet til venstre ligger Skanseparken. Over denne varietebygningen og Fregatten Jylland. I midten af billedet borgmestergården, som efterfølgende blev en del af Den Gamle By. Yderst til højre Maskinhallen og foran borgmestergården udstilling af forskellige landbrugsmaskiner og vindmøller. På området blev senere opført Strandparken. Hammerschmidt Foto, 1909. Aarhus Stadsarkiv - ID: 000186227.

Her ses 2 "pyramidelignende" bygninger, nemlig yderst t.v. varietébygningen og midtfor bygningen ved landbrugsmaskinerne, som måske kunne være den i baggrunden på Kurts billede.

Supplement om Landsudstillingens "Stationsby":

“Stationsbyen” var placeret i det nordligste område af udstillingspladsen. Her kunne man slentre ned ad en typisk hovedgade i en stationsby. Undervejs ned mod jernbanestationen kunne man på hver side af vejen se en halv snes bygninger, som repræsenterede den typiske stationsbys bygningstyper – mejeriet, forsamlingshuset, kroen osv.

Byggestilen tog udgangspunkt i ældre danske byggeskik fra det almindelige håndværksprægede byggeri. “Stationsbyen” fik stor betydning for dansk byggeri i årene fremover bl.a. fordi den var medvirkende årsag til oprettelsen af Landsforeningen Bedre Byggeskik i 1915.

Kilde: http://assensgade.dk/landsudstillingen1909/ .


M.v.h.
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak