Jeg er blevet stillet nedenstående spørgsmål, som jeg ikke kan svare på. Måske herreværelset kan?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

"Som bekendt fremførte KPEV/DR/DB efter 1920 tog til Tønder og Padborg. På et eller andet tidspunkt begyndte DSB også at køre tog til Niebüll og Flensburg, senere også persontrafik til Hamburg (hvorimod godstrafikken vistnok aldrig kom sydligere end Padborg og Niebüll).

Har der været tysk fremførte tog (især godstog), der kørte længere nordpå end Padborg og Tønder, f.eks. til Tinglev eller Frederia? Det eneste, jeg kunne forestille mig, er korridortogene til Højer Sluse, men jeg ved ikke engang, om de blev fremført af danske eller tyske loko.

Spørgsmålet drejer sig især om tiden umiddelbart efter 1920, hvor der muligvis var behov for fremmed trækkraft, da Sønderjylland blev overgivet uden loko (bortset fra Kleinbahnen). Subsidiært også om tiden før 1920; så vidt jeg ved, skiftede godstogene dengang altid loko i Vamdrup og Vedsted/Hviding, og der var slet ingen gennemgående personførende tog (kun enkelte kursvogne).

Besættelsestidens militærtransporter og de DR-lokomotiver, som DSB lejede under krigen, falder udenfor spørgsmålets rammer.

Anledningen til spørgsmålet er et billede, som Niels Munch postede i 2014 på

https://www.drehscheibe-online.de/foren/read.php?017,6793248,6793248#msg-6793248

Såvidt jeg kan se, viser det et lokomotiv af Strousberg’sche Normalbauart (de blev brugt hos KED Altona), der er kørt i grøften på et dansk billetsalgssted (Signal Nr. 14 fra Almindeligt Signalreglement 1903/1923). Det kunne passe på Jegerup B nord for Vojens (desværre findes der ingen fotografier af dette billetsalgssted, som man kunne sammenligne med til verificering), men hvordan kommer et tysk godstog så langt nordpå?"

Jeg er blevet stillet nedenstående spørgsmål, som jeg ikke kan svare på. Måske herreværelset kan?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

"Som bekendt fremførte KPEV/DR/DB efter 1920 tog til Tønder og Padborg. På et eller andet tidspunkt begyndte DSB også at køre tog til Niebüll og Flensburg, senere også persontrafik til Hamburg (hvorimod godstrafikken vistnok aldrig kom sydligere end Padborg og Niebüll).

Har der været tysk fremførte tog (især godstog), der kørte længere nordpå end Padborg og Tønder, f.eks. til Tinglev eller Frederia? Det eneste, jeg kunne forestille mig, er korridortogene til Højer Sluse, men jeg ved ikke engang, om de blev fremført af danske eller tyske loko.

Spørgsmålet drejer sig især om tiden umiddelbart efter 1920, hvor der muligvis var behov for fremmed trækkraft, da Sønderjylland blev overgivet uden loko (bortset fra Kleinbahnen). Subsidiært også om tiden før 1920; så vidt jeg ved, skiftede godstogene dengang altid loko i Vamdrup og Vedsted/Hviding, og der var slet ingen gennemgående personførende tog (kun enkelte kursvogne).

Besættelsestidens militærtransporter og de DR-lokomotiver, som DSB lejede under krigen, falder udenfor spørgsmålets rammer.

Anledningen til spørgsmålet er et billede, som Niels Munch postede i 2014 på

https://www.drehscheibe-online.de/foren/read.php?017,6793248,6793248#msg-6793248

Såvidt jeg kan se, viser det et lokomotiv af Strousberg’sche Normalbauart (de blev brugt hos KED Altona), der er kørt i grøften på et dansk billetsalgssted (Signal Nr. 14 fra Almindeligt Signalreglement 1903/1923). Det kunne passe på Jegerup B nord for Vojens (desværre findes der ingen fotografier af dette billetsalgssted, som man kunne sammenligne med til verificering), men hvordan kommer et tysk godstog så langt nordpå?"

Hejsa,

Den 19. maj 1920, altså inden overtagelsen af jernbanedriften i Sønderjylland, blev det overordnede DSB personale underrettet om, at det tyske jernbanepersonale, der efter kronemøntens indførelse den 20. maj fortsat fik deres lønninger i mark, men nu skulle betale med kroner, muligvis ville nedlægge arbejdet i utilfredshed med dette forhold, og at det derfor måske blev nødvendigt at overtage driften med kort varsel. Maskiner og togstammer blev gjort klart nord for den gamle grænse, og personale til betjening beordredes til Vamdrup.

Strejken blev i første omgang ikke til noget. Men selvom det var aftalt, at tyskerne efter overdragelsen fortsat, indtil en endelig overenskomst blev indgået, skulle køre godstogene (og i begyndelsen også persontogene) mellem Flensburg og Vamdrup, nægtede det tyske lokomotivpersonale den 10. juli, da genforeningsfestlighederne begyndte, pludselig at køre længere nordpå end Padborg. Der blev i hast hentet danske maskiner ned fra Vamdrup til at besørge kørslen, der dog et par dage senere atter blev genoptaget af tyskerne, og fortsatte med tyske maskiner og lokomotivførere med en dansk fører som lods indtil den 31. marts 1921. De tyske lokomotiver, der anvendtes til denne kørsel var 4- eller 5-koblede og af meget sværere typer, end DSB selv rådede over på daværende tidspunkt.

Så, ja, det har der.

Appendix!

Om aftenen den 14. december 1920 skete der et større togsammenstød på Sommersted station. her omtalt i "Hejmdal". Billedet, som Niels delte, kan muligvis være fra denne ulykke og taget den 15., da det var blevet lyst, men jeg ved ikke, om der lå sne den dag.

Kære Thomas
Det korte svar er ”ja, der blev anvendt tyske lokomotiver med tysk personale helt frem til 1922/1923”.
De kørte hovedsagelig godstog mellem den nye grænse og Vamdrup.
Årsagen var den simple, at DSB ikke havde hverken maskiner eller personale tilrådighed.
Se bl.a. herunder med afskrift fra ”Skrivelsernes bog” på RA (HEP) vedr. dette emne:

Jf. skrivelsernes bog 72 for 1920
• Der blev indkaldt til møder med ”Comm f. Rep. of Ger. Rolling Stock”, den 27/8 1920 og den 30/8 1920 , der udmundede i drøftelser af detailspørgsmål den 10/9-1920.
• Den 25/6 1920 blev Trafikafdelingen (Generaldirektoratet) instrueret om at det tyske materiel skulle trækkes tilbage til Tyskland.
• Jf. meddelelse fra DSB 3. Distrikt. af 29/6 1920, skulle det afgående tyske materiel ske fra Tønder.
• Jf. skrivelse af 9/9 blev det tyske materiel tilbageleveret i perioden 9-10/8 1920, der vedlages en fortegnelse. Med hensyn til trækkraft, drejede det sig om følgende typer og antal af lokomotiver tilhørende de Preussisk-Hessiske Statsbaner:
2 stk. S 6 (BR 13.10), 9 stk. P 3, 2 stk. P 4 (BR 36), 4 stk. G 2, 3 stk. G 3 (BR 53), 1 stk. G 4 (BR 53), 1 stk. G 5 (BR 54), 4 stk. G 8 (BR 55), 3 stk. T4 og 3 stk. T5 (BR 75), i alt 32 lokomotiver.

Jf. skrivelsernes bog 73 for 1920-21
• Jf. skrivelse af 21/11-1920 skulle Maskindepotet i Tønder finde remiseplads f. tyske lokomotiver tilhørende Eisenbahndirektion Altona.
• 24/11 1920 blev der lejet 6 tyske godstogslokomotiver og der skulle udfærdiges en udtalelse om udbetaling af lejebetingelserne.
• 29/11 1920 ønskes kraftigere godstogslokomotiver udlånt/sendt fra DSB 2. Distrikt for at kunne overtage godstogskørslen mellem Vamdrup og Padborg og hermed undgå lodsbetjening ved dansk lokomotivpersonale.

Jf. skrivelsernes bog 74 for 1921
• Den 24/4 1921 tilvejebringer Ambassadørkonferencen, at Danmark giver afkald på sin ret til tysk materiel, der i påkommende tilfælde kunne være blevet overdraget til DSB.

Jf. skrivelsernes bog 75 for 1921
• Pr. 9/8 1921 opgørelse vedr. tyske lokomotivers kørsel Vamdrup-Padborg i perioden 17/6-1920 – 31/7-1921.

Jf. skrivelsernes bog 76 for 1921-22
• 23/12 1921: Eisenb.dir. Altona, leje af lokomotiver Padborg-Vamdrup. Tilfredshed med forslag.
• 20/12 1921: Eisenb.dir Altona. Betaling af tyske Loko-instruktører. Regning sendes på 823,21 kr.

Jf. skrivelsernes bog 77 for 1922
• 16/3 1922: Kørsel 6 tyske Loko p. Sønderj. Baner ang. Kontering.
• 13/3 1922: Tyske Loko Tønder-Tønder-Landegrænsen. Antal Km Febr. 22. 3. Dc.

Jf. skrivelsernes bog 79 1922-23
• 15/11 1922: Leje af 6 tyske G 8 Loko.

(Jf. BB 2internationale tog via Jylland, side 14, blev godstog mellem Padborg og Vamdrup indtil 31. marts 1921 fremført af tysk maskine, dog uden det anføres om tysk ejet med tyske besætning og dansk lods eller lejet tysk maskine med dansk besætning).

Med venlig hilsen
Steffen Dresler