Fredericia eller?

af Bent Hansen, 31/5 2022, 09:46 (899 dage siden)

Hej.

Billedet er er fra Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn, hvor det sammen med to andre fotos har nummeret B807236. Billedet angives som værende fra Gamle Banegård i Oldenborggade 1930 i Fredericia.

De to af fotografierne kan jeg godt lokalisere i Fredericia, men det her viste billede vil jeg ikke kendes ved. Det viser et dobbeltspor med depot- og rangerspor på begge sider samt et karakteristisk hus.

Hvis det ikke er fra Fredericia, hvor er det så fra? Min lærermester, Alfred Hansen, ville garanteret henvise til klokkerne på telegrafmasterne og sige: Det må være Sjælland.

Identifikationshjælp udbedes, tak.

Mvh. BH.

[image]

Århus, måske?

af Bent Hansen, 31/5 2022, 14:16 (899 dage siden) @ Bent Hansen

Hej.

Der er kommet et svar uden om mediet her: P-risten i Aarhus, før Ringgadebroen blev lavet, før 1936.

Det var kun en formodning. Kan du bekræfte.

Mvh. BH.

Avatar

Fredericia, ja

af Morten Flindt Larsen, København K, 31/5 2022, 14:32 (899 dage siden) @ Bent Hansen

Hej.

Billedet er er fra Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn, hvor det sammen med to andre fotos har nummeret B807236. Billedet angives som værende fra Gamle Banegård i Oldenborggade 1930 i Fredericia.

De to af fotografierne kan jeg godt lokalisere i Fredericia, men det her viste billede vil jeg ikke kendes ved. Det viser et dobbeltspor med depot- og rangerspor på begge sider samt et karakteristisk hus.

Hvis det ikke er fra Fredericia, hvor er det så fra? Min lærermester, Alfred Hansen, ville garanteret henvise til klokkerne på telegrafmasterne og sige: Det må være Sjælland.

Identifikationshjælp udbedes, tak.

Mvh. BH.

[image]

Hej Bent,

Ja, Sjælland, Fyn eller østlige Jylland omkring Fredericia.

Dit billede er fra Fredericia. Det er området, hvor DSB efter udflytningen til ny banegård etablerede en skinnesvejseanstalt. Her et foto fra 1938, hvor den markante bygning med skorstenen ses. Dit billede viser således p-risten i Fredericia, ikke i Aarhus.

[image]

Avatar

Fredericia, ja

af Morten Flindt Larsen, København K, 31/5 2022, 14:52 (899 dage siden) @ Morten Flindt Larsen


[image]

Og yil orientering for de, der måske ikke er så lokalkendte i Fredericia, er her løseligt angivet fotografens omtrentlige position (han må være kravlet op i et eller andet):
[image]

Avatar

Fredericia, ja

af Morten Flindt Larsen, København K, 31/5 2022, 15:06 (899 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Et skråfoto taget mod øst fra et par hundrede meters højde er gengivet på side 26 i bogen "Til vejrs over banerne" og viser stedet med dets omgivelser, mens den gamle station endnu var i brug som sådan.

Jernbanebøger

Der kommer altid en sporvogn

Der kommer altid en sporvogn. Pris 310 kr.

Læs mere
Siemens Desiro / DSB litra MQ indsættes i drift
Siemens Desiro / DSB litra MQ indsættes i drift

Læs i denne artikel om forhistorien, bygningen, godkendelsen og ibrugtagningen af nye Siemens Desiro togsæt til DSB i 2002. Tekst og billeder er af DSB´s projektleder for litra MQ Hans Werner Hansen.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak