Sidespor fra Kværndrup til Egeskov

af Anders D, 30/5 2022, 23:11 (900 dage siden)

Det er ikke meget der lige kan googles om dette spor.
På enkelte luftfotos af slottets avlsbygninger anes sporforløbet, og på et enkelt billede ses en dræsine for enden af sporet.
Findes der mon fotos og skitser fra banen?
Var der sporskifter enderamper eller andet ferrovialt?

Sidespor fra Kværndrup til Egeskov

af Claus E. Hansen, 31/5 2022, 23:44 (899 dage siden) @ Anders D

Kan anbefale at kigge i Lars Viinholt-Nielsens første bog om Odense-Svendborg banen fra 1976, ligesom der også må være noget i den opdaterede nyere bog.

Mvh
Claus

Sidespor fra Kværndrup til Egeskov

af Niels Munch, 1/6 2022, 15:39 (898 dage siden) @ Claus E. Hansen

Kan anbefale at kigge i Lars Viinholt-Nielsens første bog om Odense-Svendborg banen fra 1976, ligesom der også må være noget i den opdaterede nyere bog.

Om sidesporet skrives på jernbanekilder.dk:

"For Egeskov Gods (2 km langt spor til roetransporter), ibrugtaget __.__.1894, den yderste kilometer (ved godset) blev taget op ca. 1935, resten i sep. 1946."

Lars Viinholt-Nielsen "Odense-Svendborg Banen 1876-1976" (Odense Universitetsforlag 1976, ISBN 87-7492-179-7):

"I 1894 anlagdes et 2 km langt privat sidespor fra Kværndrup Station til Egeskov hovedgård. Jernbanen afgav de fornødne skinner, medens udgiften i øvrigt afholdtes af stamhuset. Sidesporet - der blev banens længste - var i første række bestemt til roetransport."

Sporplan over Kværndrup st., hvor sidesporet ses afgrene, findes i bogen. En fyldigere beskrivelse af sidesporet og dets benyttelse kan findes hos samme forfatter: "Svendborgbanen i 125 år" (SFJ-Bøger 2001, ISBN 87-984810-4-5).

M.v.h.
Niels

Skive - Vestsalling Jernbane 1924 - 1964
Skive - Vestsalling Jernbane 1924 - 1964

Dette hæfte på 32 sider om Vestsallingbanen blev udgivet af Jernbanehistorisk Selskab i 1964 i anledning af banens 40 års jubilæum. I hæftet fortælles om banens forhistorie, anlæg, drift, stationer rullende materiel, nedlæggelsen osv.

Læs mere
ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak