Billede 1.

Billede 2.

Billede 3.

Billede 4.

Billede 5.

Billede 6. Silkeborg?

Billede 7.

Billede 1.

Ølstykke.

M.v.h.
Niels

Billede 6. Silkeborg?

Ja, alle detaljer passer:

Den gamle remise på Silkeborg Station. Årstal: 1982. Fotograf: Egholm, Klaus. Silkeborg Arkiv - Nummer: B24335.

M.v.h.
Niels

Billede 2.

Billede 3.

Billede 4.

Billede 5.

De billeder her må være taget samme sted. Man var åbenbart ved at forlægge banen, måske for at slippe af med overkørslen?

Jeg mener, at der står "Dæmningen" på vejskiltet på billede 4, men det er usikkert.

Billede 2

Det må være et sted med to jernbanestrækninger jf. de tre vindebomme i de grønne cirkler?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Der stå ikke "Dæmningen"
Den første bogstav er C
noget med C_ _ _ vejen
eller mere C _ _kajen

Hej

2, 3, 4 og 5 kunne det ikke være Herning? hvis man ser på luftfoto fra 1954 passer det meget godt med nord enden, før dronningens boulevard, og der have Herning jo et "nyt" DSB 1964 anlæg, signaltelefon osv. ser også ret nyt ud. samt banen mod Holstebro er jo også forlagt lidt.

7 er Gødstrup

Mvh Morten

Billede 2.

Billede 3.

Billede 4.

Billede 5

Det er et område, der i den grad har været ude for forandringer! Vi er i vestenden af Herning station. I-signalet er indkørselssignalet fra Holstebro. Elementerne ved overkørslen kan genfindes her (angives at være optaget i 1956):

Kilde: https://kb-images.kb.dk/DAMJP2/online_master_arkiv_6/non-archival/Maps/FYNLUFTFOTO/Danm...

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Billede 2.

Billede 3.

Billede 4.

Billede 5

Det er et område, der i den grad har været ude for forandringer! Vi er i vestenden af Herning station. I-signalet er indkørselssignalet fra Holstebro. Elementerne ved overkørslen kan genfindes her (angives at være optaget i 1956):

Kilde: https://kb-images.kb.dk/DAMJP2/online_master_arkiv_6/non-archival/Maps/FYNLUFTFOTO/Danm...

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Ja, det må være der.

Det er et område, der i den grad har været ude for forandringer! Vi er i vestenden af Herning station. I-signalet er indkørselssignalet fra Holstebro. Elementerne ved overkørslen kan genfindes her (angives at være optaget i 1956):

Kilde: https://kb-images.kb.dk/DAMJP2/online_master_arkiv_6/non-archival/Maps/FYNLUFTFOTO/Danm...

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Ja, det må være der.

Og det må være Herning Industrispor (tidl. Herning Mergelspor), der ses i forgrunden. Det indgik fra 1927 i Herning station, så bemærk Thomas: det er ikke et sidespor på fri bane (længere).

Der stå ikke "Dæmningen"
Den første bogstav er C
noget med C_ _ _ vejen
eller mere C _ _kajen

Den hedder Dæmningen ifølge bykortene

Billede 3.

Det er et område, der i den grad har været ude for forandringer! Vi er i vestenden af Herning station. I-signalet er indkørselssignalet fra Holstebro. Elementerne ved overkørslen kan genfindes her (angives at være optaget i 1956):

Kilde: https://kb-images.kb.dk/DAMJP2/online_master_arkiv_6/non-archival/Maps/FYNLUFTFOTO/Danm...

Men hvad skulle den nye tracé bruges til?

Området var på 1956-billedet en større rodebutik med spor og oplagring af diverse, men hos Borg er det helt ryddet.

Herning vestenden 1929.



M v h
Georg

Billede 3.

Men hvad skulle den nye tracé bruges til?

Området var på 1956-billedet en større rodebutik med spor og oplagring af diverse, men hos Borg er det helt ryddet.

Der anlagdes i begyndelsen/midten af 1960'erne et kommunalt stamspor på fri bane i km 73,2 på Herning - Skjern banen og sydøst for denne (overenskomst 18.09.1964). Sporet blev forlænget i 1964/65, 1968/69 og 1990/91, men er siden nedlagt. Er det ikke noget tracé til det spor, Borg har fotograferet?

Billede 3.

Men hvad skulle den nye tracé bruges til?

Området var på 1956-billedet en større rodebutik med spor og oplagring af diverse, men hos Borg er det helt ryddet.

Der anlagdes i begyndelsen/midten af 1960'erne et kommunalt stamspor på fri bane i km 73,2 på Herning - Skjern banen og sydøst for denne (overenskomst 18.09.1964). Sporet blev forlænget i 1964/65, 1968/69 og 1990/91, men er siden nedlagt. Er det ikke noget tracé til det spor, Borg har fotograferet?

Er det ikke lidt flot med skærveballast i et sådant spor (eller er det grus)?

Kan det have været forberedelser til omartsvejen?

Billede 3.

Men hvad skulle den nye tracé bruges til?

Området var på 1956-billedet en større rodebutik med spor og oplagring af diverse, men hos Borg er det helt ryddet.

Der anlagdes i begyndelsen/midten af 1960'erne et kommunalt stamspor på fri bane i km 73,2 på Herning - Skjern banen og sydøst for denne (overenskomst 18.09.1964). Sporet blev forlænget i 1964/65, 1968/69 og 1990/91, men er siden nedlagt. Er det ikke noget tracé til det spor, Borg har fotograferet?

Er det ikke lidt flot med skærveballast i et sådant spor (eller er det grus)?

For mig ser det ud som grus. Skærver er større.

Kilde: https://kb-images.kb.dk/DAMJP2/online_master_arkiv_6/non-archival/Maps/FYNLUFTFOTO/Danm...

Et luftfoto mere, denne gang fra 1946:

Oversigt over Enghavevej og Dalgas Allé med Herning Gasværk til højre og Herning Elværk til venstre. Årstal: 1946. Fotograf: Ukendt. Lokalhistorisk Arkiv i Herning - Nummer: B7588. (Klikbart).

M.v.h.
Niels

Billede 7.

Det ligner en station på Viborg-Herning strækningen.

Kunne det være Karup?

Billede 7.

Det ligner en station på Viborg-Herning strækningen.

Kunne det være Karup?

Nej, det er Gødstrup.

Billede 3

Billedet her trigger mig lidt. Det må være taget, hvor Holstebrobanen passerer syd om Herning Vestre Kirkegård. Pudsigt nok befandt jeg mig på det sted i sidste uge.

Min hypotese er: Der må være tale om en midlertidig baneomlægning, således at Holstebrobanen midlertidigt blev ført over til Skjernbanen.

Men hvorfor en midlertidig baneomlægning? Kigger man efter på Kraks 1954-luftfoto og sammenligner med i dag, kan man se, at Holstebrobanen ikke er blevet flyttet. Den ligger på samme sted, som den gør i dag. Og der er heller ikke blevet opført nogle større vejover- eller underføringer på den strækning. Til gengæld vil jeg mene, at man har sænket Holstebrobanen på den pågældende strækning, og det har man formentligt gjort, fordi man allerede dengang har haft en plan eller ønske om en ny banegård med tilhørende "omfartsvej" (nuværende Dronningens Boulevard). Og når jeg skriver, at man ikke har opført nogle større vejoverføringer i området, så passer det ikke, for øst for fotostedet har man lavet en større vejoverføring, hvor Holstebrobanen i en meget spids vinkel føres under Dronningens Boulevard og lige øst herfor går såvel Holstebrobanen som Skjernbanen under Fredensgade/Christian Ydes Vej.

Det undrer mig dog, at man har lavet en midlertidig baneforlægning uden at jeg har hørt eller læst noget som helst herom. Mon ikke man kan finde noget om den midlertidige baneforlægning i Vingehjulet/DSBbladet?

(Sænkningen må ikke forveksles med den sænkning man foretog af Holstebrobanen i 1950'erne for at få den under den nye vejoverføring for Holstebrovej. Den sag havde vi fat i her).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Billede 3.

Men hvad skulle den nye tracé bruges til?

Området var på 1956-billedet en større rodebutik med spor og oplagring af diverse, men hos Borg er det helt ryddet.

Der anlagdes i begyndelsen/midten af 1960'erne et kommunalt stamspor på fri bane i km 73,2 på Herning - Skjern banen og sydøst for denne (overenskomst 18.09.1964). Sporet blev forlænget i 1964/65, 1968/69 og 1990/91, men er siden nedlagt. Er det ikke noget tracé til det spor, Borg har fotograferet?

Næppe. "Dit" sidespor lå på sydøstsiden af Skjernbanen. Tracéen på Borgs billede ligger nord for Skjernbanen.

For mig ser det ud som grus. Skærver er større.

Så må det vel nærmest være "stabilgrus", for "bakkegrus" er det ikke.

Billede 3.

Men hvad skulle den nye tracé bruges til?

Området var på 1956-billedet en større rodebutik med spor og oplagring af diverse, men hos Borg er det helt ryddet.

Der anlagdes i begyndelsen/midten af 1960'erne et kommunalt stamspor på fri bane i km 73,2 på Herning - Skjern banen og sydøst for denne (overenskomst 18.09.1964). Sporet blev forlænget i 1964/65, 1968/69 og 1990/91, men er siden nedlagt. Er det ikke noget tracé til det spor, Borg har fotograferet?

Er det ikke lidt flot med skærveballast i et sådant spor (eller er det grus)?

For mig ser det ud som grus. Skærver er større.

I.f.m. anlæggelsen af den nye station i Herning og det omfattende vejbyggeri, blev Holstebrobanen i en periode forlagt og indført sammen med Skjernbanen frem til stationen.
Dette er "sakset" fra DJK Jernbanen nr. 7-8, 1973, og mon ikke det er den midlertidige forlægning vi ser på billedet.

Mvh.
Poul.

Fint, så kan vi også nogenlunde datere billederne.

Hej
Mon ikke det er baneforlægninger i forbindelse med at man bygger den bro hvor hovedvej 15 og 18 krydser hverandre på en bro.
Det passer med stedet hvor det nye spor ligger.
vh.Bent

For mig ser det ud som grus. Skærver er større.

Så må det vel nærmest være "stabilgrus", for "bakkegrus" er det ikke.

Dværgskærver....

Det er underbygningen, vi ser. Overbygningen med sveller, skinner og ballast er endnu ikke lagt.

For mig ser det ud som grus. Skærver er større.

Så må det vel nærmest være "stabilgrus", for "bakkegrus" er det ikke.

Dværgskærver....

Det er underbygningen, vi ser. Overbygningen med sveller, skinner og ballast er endnu ikke lagt.

Underbygningen er vel det brune lag under skærverne? Hvis der skal endnu et lag "noget" ovenpå, bliver det vist en højbane.

I øvrigt synes jeg at skærverne ligner dem på billede 2, rent størrelsesmæssigt.

Maerialepladsen.dk skriver om et af sine produkter:

"Granit sort. Størrelsen 32-64 mm også kaldt jernbaneskærver fordi de anvendes til banestrækninger. Den grove kornstørrelse gør, at de har drænende effekt"

https://www.materialepladsen.dk/pages/produkter/produkter_view.aspx?product=71

Nu vi er på vej ud ad en tangent: er der fra DSB/Banedanmark konkrete specifikationer for det produkt, de bruger til sporene?

For mig ser det ud som grus. Skærver er større.

Så må det vel nærmest være "stabilgrus", for "bakkegrus" er det ikke.

Dværgskærver....

Billede 3

I dag bruges der vel mest granitskærver.

Det, vi ser på Borgs billede, er for mig sten ("runde" og glatte). De havde vistnok en bestemt størrelse (+-) og jeg husker dem bedst fra sidebaner - her. f.eks. på Sallingbanen i 1980:

Jeg gætter på, at man kan vibrere granitskærver bedre sammen, end man kan med "glatte" sten. Glatte sten glider vel lettere mod (fra) hinanden end granitskærver, der vel bedre "låser" sig mod hinanden. Men det kan andre formentlig sige en masse kloge - og rigtige - ord om.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

For mig ser det ud som grus. Skærver er større.

Så må det vel nærmest være "stabilgrus", for "bakkegrus" er det ikke.

Dværgskærver....

Billede 3

I dag bruges der vel mest granitskærver.

Det, vi ser på Borgs billede, er for mig sten ("runde" og glatte). De havde vistnok en bestemt størrelse (+-) og jeg husker dem bedst fra sidebaner - her. f.eks. på Sallingbanen i 1980:

Jeg gætter på, at man kan vibrere granitskærver bedre sammen, end man kan med "glatte" sten. Glatte sten glider vel lettere mod (fra) hinanden end granitskærver, der vel bedre "låser" sig mod hinanden. Men det kan andre formentlig sige en masse kloge - og rigtige - ord om.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Borgs billede og "dit" billede viser to forskellige ting. Dit billede viser en overbygning med sveller, skinner og ballast. Borg billede viser en underbygning uden overbygning.

For mig ser det ud som grus. Skærver er større.

Så må det vel nærmest være "stabilgrus", for "bakkegrus" er det ikke.

Dværgskærver....

Billede 3

I dag bruges der vel mest granitskærver.

Det, vi ser på Borgs billede, er for mig sten ("runde" og glatte). De havde vistnok en bestemt størrelse (+-) og jeg husker dem bedst fra sidebaner - her. f.eks. på Sallingbanen i 1980:

Jeg gætter på, at man kan vibrere granitskærver bedre sammen, end man kan med "glatte" sten. Glatte sten glider vel lettere mod (fra) hinanden end granitskærver, der vel bedre "låser" sig mod hinanden. Men det kan andre formentlig sige en masse kloge - og rigtige - ord om.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Borgs billede og "dit" billede viser to forskellige ting. Dit billede viser en overbygning med sveller, skinner og ballast. Borg billede viser en underbygning uden overbygning.

Borgs billede viser en underbygning og den underste del af overbygningen. På Borgs billede er der gjort klar til at svellerne kan lægges ud og skinnerne skrues fast til svellerne. Omkring og mellem svellerne vil blive fordelt ballast magen til den ballast, der allerede er udlagt på Borgs billede som den underste del af overbygningen.

I stand corrected. Tak!

Bygningstegningen ligger på jernbanekilder

Nærbilledet af skinnestød og underliggende ballast kan være taget på Tønder Nord sidespor, hvor der foregik transporter af aluminium fra Grenå. Ballasten er ligger med ral - runde strandsten. Og disse duer ikke som ballast. Runde sten skrider (fordi de er runde) - skærver har skarpe kanter og "låser" mod hinanden - og bliver derved liggende...
Vh
Niels Jensen