Go´ aften Henrik!
Sikken dog et skønt portræt af G III nr. 645 i Skjern. Lokomotivet har vakuum bremse (lodretstående bremseslanger) og fik aldrig trykluft, hverken pumpe, ledning eller bremse. Lanternerne er placeret som de skulle før SIR 1944, nemlig vandret over hinanden. Den øverste er den såkaldte ”særtogslanterne”, mens den almindeligt anvendte, er den nederste. Bemærk i øvrigt at den sidder – som de fleste gjorde – lidt forskudt til siden på pufferplanken, således det er nemmere at komme til at betjene håndhjulslukket på røgkammerdøren og komme til at rense ud i røgkammeret. Lanternerne er olielanterner (petroleum). Røgkammerdøren er iøvrigt af den nye mere spidse type, hvilket lokomotivet blev udstyret med i forbindelse med kedeludskiftningen mellem 1911 til 1915. Ved lokomotivernes indsættelse, kom næsten alle til 1. Distrikt (Sjælland-Falster), mens nr. 644 til 651 kom til 3. Distrikt (hovedsæde i Struer) og blev stationerede med Maskindepotet i Skanderborg. Her kørte de bl.a. tur 50 til Skjern. Nr. 645 kom i drift den 24. maj 1901. Lokomotivet var også stationeret i Struer i begyndelsen af 1920´erne. Lokomotivet blev hensat overkomplet i 1927 og udrangeret allerede den 24. februar 1937 jf. skrivelse M 1678/37.
Mit gæt på et foto tidspunkt må være mellem 1915 (den nye kedel) og begyndelsen af 1920´erne (tur 50 mellem Skanderborg og Skjern).
I øvrigt er påklædningen med noget hvidt slet ikke så ualmindelig om sommeren. Man fik faktisk udleveret sommerbeklædning i visse tjenesteområder. Dette sås til helt op efter den anden verdenskrig. Selv nogle lokomotivmænd havde dette (selvbeklædere), nok mest lokomotivførerne. En lokomotivfører med knækflip og hvide hansker var heller IKKE ualmindelig. Førerhusenere var rene og pæne ved modtagelsen og fyrbøderen skulle nok holde det rent under kørsel og vande mod støv (jeg mødte personligt den sidste togfører med knækflip og hvide handsker i lyntoget i august 1968!!!).
Fortsat god aften, jeg glæder mig til flere billeder.
Med venlig hilsen
Steffen Dresler