K 591 .... men hvor?

af Svend, Storkøbenhavn, 13/5 2022, 19:30 (954 dage siden)

Endnu en lille gætteleg. Jeg har ikke selv svaret

Hvor er vi henne?

[image]

Avatar

K 591 .... men hvor?

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 13/5 2022, 20:22 (954 dage siden) @ Svend

Endnu en lille gætteleg. Jeg har ikke selv svaret

Hvor er vi henne?

[image]

Det kunne godt være Hobro. Det passer med skråningen til venstre. Det passer med, at spor 1 og 2 havde perron til begge sider (inden ombygning til ø-perron). Det passer med, at der er perrontag og det passer med, at der ligger en bygning med gavlen mod fotografen (ses under perrontaget længst til højre). Endelig ser det ud til, at der samme sted er et skilt, hvoraf kan læses to bogstaver, enten "HO" eller "RO"?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

K 591 .... men hvor?

af Ole Lund Jensen, 13/5 2022, 20:26 (954 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Samme bud herfra og af samme grunde, men nu kom du først Thomas. Jeg tilføjer, at perrontaget krummer og dermed følger det krumme spor 1, hvilket også stemmer med Hobro. Bemærk i øvrigt også, at toget har forspand.

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen

Avatar

K 591 .... men hvor?

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 13/5 2022, 20:41 (954 dage siden) @ Ole Lund Jensen

Samme bud herfra og af samme grunde, men nu kom du først Thomas. Jeg tilføjer, at perrontaget krummer og dermed følger det krumme spor 1, hvilket også stemmer med Hobro. Bemærk i øvrigt også, at toget har forspand.

Endelig passer det meget godt, at der ses en transportabel rampe lige foran fotografen. Fotografen stå med ryggen til et blindspor, der endte lige syd for perron 1, og til højre for fotografen er der en "fold", der ses på sporplanen for 1895 og 1916. I 1895 er den benævnt "Faarefold".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

K 591 .... men hvor?

af Georg Schmidt, 13/5 2022, 21:14 (954 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Ja meget peger på Hobro. 591 var en 3. kreds maskine som var i Aalborg omkring tidspunktet for billedet. Forspandet er så lidt usædvanligt, for det havde man normalt først fra Randers. Toget må være 942 dagekspressen til København og solvinklen passer vel både til Hobro ved 10-tiden og Skanderborg omkring 12.40.
M v h
Georg

K 591 .... men hvor?

af Ole Lund Jensen, 13/5 2022, 21:38 (954 dage siden) @ Svend

Ikke at det bidrager til stedfæstelsen, men bemærk at HSerens rangertov er viklet rundt om pufferne. Et eller andet sted skulle det jo anbringes, og der er jo ikke for megen plads på sådan en maskine.

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen

K 591 .... men hvor?

af Stuart Harrod, 15/5 2022, 00:56 (953 dage siden) @ Svend

Har vi en ide til hvilken år billedet er taget?

--
Stuart Harrod
Dampmester NSJK
[image][image][image]

Avatar

K 591 .... men hvor?

af Morten Flindt Larsen, København K, 15/5 2022, 10:55 (952 dage siden) @ Stuart Harrod

Har vi en ide til hvilken år billedet er taget?

Omkring 1915 at dømme ud fra damemoden.

K 591 .... men hvor?

af Steffen Dresler, 15/5 2022, 12:52 (952 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Nu er jeg ikke så meget inde i damemoden som MFL er;-) , men dette til trods er tidspunktet nok ikke helt ved siden af.

Omkring 1904 ff. fik maskinen forkortlige støttebolte øverst på fyrkassen. Det har maskinen.
Omkring 1907/10 ff. fik lokomotiverne den støbte nummerplade påsat røgkammerdøren. Det har maskinen.
Omkring 1914/15 ff. frem fik maskinerne overhedere og samtidig hermed pop sikkerhedsventiler og en mere spids røgkammerdør. Det har maskinen ikke.

Altså summa summarum, MFL estimat synes jeg ikke er forkert udefra ovenstående info.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Rangertorvet var ofte - som vist på billedet og når ikke i brug - viklet om bufferne. For læsere der ikke kender til anvendelsen, bruges rangertorvet til at trække vogne ind på parallelle spor og hvor det af en eller anden grund ikke var muligt for rangermaskinen at komme ind. Der er flere billeder hvor litra N (den store) som rangerende togmaskine rangerer vogne ind på sidespor ved hjælp af rangertorvet.
Sidste gang jeg har set det i brug var i Næstved, da vi skulle have S 736 ud af remisen og til Roskilde for S-revision. Sporet var af en så dårlig beskaffenhed, at sporene under MH-rangerlokomotivet bugtede sig som båndjern under hjulene. Derfor måtte S-loko trækkes ud fra et spor der var i bedre stand.

K 591 .... men hvor?

af Georg Schmidt, 15/5 2022, 17:01 (952 dage siden) @ Steffen Dresler

Hvis det er Hobro må billedet være taget senest juni 1913. K 591 blev flyttet fra 3. til 4. kreds (fra depotet i Frederikshavn til depotet i Struer) i juni 1913 og K 591 blev fast ved depotet i Struer de følgende næsten 40 år. På den tid var det normalt Frederikshavn K-maskiner og personale der fremførte eksprestogene fra Frederikshavn til Randers. Aalborg var et D-maskine depot, men havde i perioder K-maskiner formentlig til forstærkning af eksprestogene.
Lidt om K 591:
Taget i brug 2/3 1901.
Sidst i brug januar 1950.
Hensat urepareret i Holstebro 21/5 1950 (sidste S-rev 21/5 1946).
Fik overheder 9/10 1917.
Ny fyrkasse 10/6 1931.
Fik aldrig skiftet kedel.
Udrangeret 9/2 1952.
M v h
Georg

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak