Samme bud herfra og af samme grunde, men nu kom du først Thomas. Jeg tilføjer, at perrontaget krummer og dermed følger det krumme spor 1, hvilket også stemmer med Hobro. Bemærk i øvrigt også, at toget har forspand.

Endelig passer det meget godt, at der ses en transportabel rampe lige foran fotografen. Fotografen stå med ryggen til et blindspor, der endte lige syd for perron 1, og til højre for fotografen er der en "fold", der ses på sporplanen for 1895 og 1916. I 1895 er den benævnt "Faarefold".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Nu er jeg ikke så meget inde i damemoden som MFL er , men dette til trods er tidspunktet nok ikke helt ved siden af.

Omkring 1904 ff. fik maskinen forkortlige støttebolte øverst på fyrkassen. Det har maskinen.
Omkring 1907/10 ff. fik lokomotiverne den støbte nummerplade påsat røgkammerdøren. Det har maskinen.
Omkring 1914/15 ff. frem fik maskinerne overhedere og samtidig hermed pop sikkerhedsventiler og en mere spids røgkammerdør. Det har maskinen ikke.

Altså summa summarum, MFL estimat synes jeg ikke er forkert udefra ovenstående info.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Rangertorvet var ofte - som vist på billedet og når ikke i brug - viklet om bufferne. For læsere der ikke kender til anvendelsen, bruges rangertorvet til at trække vogne ind på parallelle spor og hvor det af en eller anden grund ikke var muligt for rangermaskinen at komme ind. Der er flere billeder hvor litra N (den store) som rangerende togmaskine rangerer vogne ind på sidespor ved hjælp af rangertorvet.
Sidste gang jeg har set det i brug var i Næstved, da vi skulle have S 736 ud af remisen og til Roskilde for S-revision. Sporet var af en så dårlig beskaffenhed, at sporene under MH-rangerlokomotivet bugtede sig som båndjern under hjulene. Derfor måtte S-loko trækkes ud fra et spor der var i bedre stand.