Tog på svingbroen i Aarhus

af Børge Sundahl, 28/4 2022, 19:12 (932 dage siden)

Fyns Frimærke Service har et postkort til salg af Svingbroen i Aahus med et tog.
Tisyneladende med en F-maskine.

Men hvad kan det være for et tog? Grenaa-tog?

Her er et udsnit, så man trods kvaliteten også kan se vognene (men hvilke?)

[image]

Børge

Tog på svingbroen i Aarhus

af Asger Christiansen, 30/4 2022, 09:41 (930 dage siden) @ Børge Sundahl

Det kunne være forbindelsestoget mellem Århus H og Kalundborgfærgen.

Kan du vise os hele kortet? - det kunne hjælpe ved datering

Tog på svingbroen i Aarhus

af Steffen Dresler, 30/4 2022, 22:31 (930 dage siden) @ Børge Sundahl

Godaften

Når jeg nu ser på billedet – det første – kan jeg være lidt i tvivl om at det skulle være en F II. Ved ikke hvorfor, men der noget jeg ikke helt kan få til at stemme. Kom så i tanker om litra M, men så er tidspunktet for optagelsen af billedet yderst sjældent og passer heller ikke rigtigt påklædningsmæssigt tror jeg (mor og børn) med 1870/80´erne. Litra M var noget med ”sporvognskørsel” (citat Hans Gram Alkær) mellem Aarhus og Risskov. Det KUNNE i princippet også være en af de ombyggede godstogsmaskiner litra F til rangerlokomotivet litra F I, hvor Ar havde 2 stk. i begyndelsen af 1890´erne. Sidst kan jeg ikke få hoved og hale i det viste og sikkert retoucherede vognmateriel.
Så, er der bare en lille mulighed for en tidsbestemmelse på billedet (bagside, frimærke etc.) der kan hjælpe? Det kunne jo stationeringsmæssigt give et clou om hvilket litra vi ser og selvfølgelig tidspunkt?

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Tog på svingbroen i Aarhus

af Asger Christiansen, 30/4 2022, 23:59 (930 dage siden) @ Steffen Dresler

Ved at kigge på udbudssiden for Fyns Frimærke Service ses, at postkortet er udgivet af Andersen Ebbesen - en kendt udgiver dengang bosat i Århus.

En af mine bekendte er postkortkender Bjørn Eriksen, og han er specialist i netop denne fotograf og udgiver. Bjørn Eriksen daterer dette kort til 1907.
Det harmonerer meget godt med den trykte teksttype på kortet - og påklædningen på de viste personer.

Avatar

Tog på svingbroen i Aarhus

af Morten Flindt Larsen, København K, 1/5 2022, 00:11 (930 dage siden) @ Asger Christiansen

Ved at kigge på udbudssiden for Fyns Frimærke Service ses, at postkortet er udgivet af Andersen Ebbesen - en kendt udgiver dengang bosat i Århus.

En af mine bekendte er postkortkender Bjørn Eriksen, og han er specialist i netop denne fotograf og udgiver. Bjørn Eriksen daterer dette kort til 1907.
Det harmonerer meget godt med den trykte teksttype på kortet - og påklædningen på de viste personer.

Fotografiet her kan være taget på omtrent samme tidspunkt, jf. båden th., der genfindes på begge fotos.

Tog på svingbroen i Aarhus

af Anders Færch Hansen, 1/5 2022, 06:39 (929 dage siden) @ Børge Sundahl

Såvidt jeg kan forstå på A. Gregersens artikel i Signalposten nr 6 1972, så er det først fra 1932/33, at Grenåtogene udgår fra Aarhus H. Indtil da udgår togene fra Aarhus Ø, hvor også lokomotiverne var hjemmehørende. I 1910 var det f. eks. 6 stk Lokomotiver Kl. 2 Litra A ifølge Lokomotivernes Kørselsfordeling, der er at finde på Arkivet for Jernbaner.
Der kørte således særlige forbindelsestog mellem Aarhus H og Aarhus Ø - eller man måtte benytte sig af den elektriske sporvogn.
Jeg mener også at have set et sted, at der var et profilproblem på svingbroen, således at kun visse vogne kunne benyttes her, og nogle vogne havde et opklappeligt nederste trin af samme årsag.
Jeg kunne derfor formode, at postkortet viser et forbindelsestog mellem Aarhus H og Aarhus Ø. Bemærk iøvrigt de 2 rangister på bageste vogn, som tydeligvis ønsker at være profilfrie.

Anders

Tog på svingbroen i Aarhus

af Steffen Dresler, 1/5 2022, 07:56 (929 dage siden) @ Anders Færch Hansen

Godmorgen

Tidsdateringen af fotografiet fra omkring sidste halvdel 00´erne stemmer jo godt overens med påklædningen af personerne i forgrunden.
Dette gør så, at jeg kan udelukke både litra M og F I (og N I og N II), da de jf. de tilgængelige informationer ikke har været tjenstgørende i Ar. Der er dog stadig for mig ikke lige det, der entydigt siger F II, men rasterne i billedet mv. gør det lidt utydeligt, men lad det være. Da det ikke drejer sig om et lokomotiv med tender, må det altså være en F II, for en Bussekonstruktion må det være!

Altså for mig en lille P-togsstamme med en ikke retvendt F II omkring 1907 +/- på Svingbroen i Aarhus.

Tak til Anders, Morten og Asger for gode supplerende info. Det må jo næsten være et "must" at prøve at datere et billede/postkort når det bliver smækket i, det hele hjælper jo!!:-)

Med venlig hilsen og god søndag.

Steffen Dresler

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak