Ingen oplysninger haves.

Billede 1.

Billede 2.

Billede 3.

Billede 4.

Billede 5.

Billede 6.

Billede 7.

Billede 8.

Billede 9.

Billede 10.

Billede 11.

Billede 12.

Billede 13.

Billede 1 - er det ikke en MK ?

Billede 1 - er det ikke en MK ?

Jo.

Billede 1.

Troldhede. En närmast identisk bild finns på sidan 168 i TKVJ-boken.

Billede 5 ligner Hernings 2. banegård.

Ja, billede 5 er Hernings 2. banegård set mod øst.
Billede 7, Fredericia Maskindepot med skydebrosgraven.
Billede 8, Ovk. 2 på Silkeborgvej i Herning, Viborgbanen set mod nord.
V/H, Steffen Vester

Billede 9 er fra Københavns Hovedbanegård. Bemærk bagagevognen (?) med stationsforkortelse til venstre, Kh 217.

Med venlige hilsner
Leif Jørgensen

Hvor finder man destinationsskilt på solokørende MO? Eller var det almindeligt uanset, hvor ulogisk det ville
være at anvende skilt?

mvh
-ivar

Billede 3: Evt. Herning (i givet fald set fra læssevejen NØ for stationsbygningen, tog fra Silkeborg eller Brande)
Billede 6, Odense, tog fra Svendborg
Billede 10 og 11, Helgoland maskindepot
Billede 12: Mo 568, evt. i Odense (rutebiler i baggrunden)
Billede 13: Sandsynligvis Herning

Billede 4 : Vognen mellem de to MO er kongevognen S 1.

Billede 12: Mo 568, evt. i Odense (rutebiler i baggrunden)

Tror også det er Odense, på et af sporene bag kommandoposten.
På sporet bagved MO'en ses en af Jernbanemuseet's trævogne, FE 12140 eller FF 12250.

Billede 4: Hørning set mod sydvest; i forgrunden sporskiftet fra spor 1 til sidesporene - Hørning Huse mfl.
Enig i de øvrige forslag
venlig hilsen

Jeg takker for svar og sammenfatter:

1: DSB MK, Troldhede
3: Herning
4. Hørning
5: Herning
6: Odense
7: Fredericia
8: Silkeborgvej, Herning
9: København H
10: Helgoland
11: Helgoland
12: Odense
13: Herning

Vedrørende billede 12. Jeg synes ikke, det ligner 568 men 563.

Hermed et par billeder af litra MO i Herning.
Det er ikke muligt af aflæse nogen numre.
Jeg går ud fra, at vi er i slutningen af 60´erne?

Billede 1. Måske 1836.

Billede 2.

Billede 3.

Billede 4. Måske 1880.

Billede 5.

Vedrørende billede 12. Jeg synes ikke, det ligner 568 men 563.

Hej Tommy

Jeg tror, at du skal holde dig til MO 568. Sammenlign med foto under MO 568. Der er det samme snavs under lågen til sand påfyldning midt på vognen. Taget skaldler og der er et hængelåsebeslag på førerrumsdøren. Dette var der ikke lige i driften.

Hilsner Keld

Hermed et par billeder af litra MO i Herning.
Det er ikke muligt af aflæse nogen numre.
Jeg går ud fra, at vi er i slutningen af 60´erne?

Billede 1. Måske 1836.

Mon ikke det er 1836?

Der mangler en frontlygte for at kunne være 1836. Måske 1856, hvis den var indvendigt moderniseret.

Der mangler en frontlygte for at kunne være 1836. Måske 1856, hvis den var indvendigt moderniseret.

Hvornår har den fået tredje frontlygte?

Billede 1 kan kun være Mo 1886. Bemærk især placeringen af tallene på overgangspladen; oftest blev de på jyske Mo-vogne placeret ret langt nede, men 1886 er en undtagelse.

Venlig hilsen
Jens Møller
.

Billede 2.

Toget er på vej mod Vejle. Taget nordvest for Thyregod hvor Ågårdvej går over banen på en bro. Har brugt luftfoto fra 1954 til stedbestemmelse. Det stemmer med gården til venstre og vej plus transformatortårn til højre.

Mvh Jørgen

Billede 2.

Svellerne ligger helt blotlagte, så der køres formentlig med fotografvenlig hastighed.

Det var dengang man kunne vedligeholde det danske jernbanenet uden totalspærringer og togbusser.

Med venlig hilsen

Thomas

Det var dengang man kunne vedligeholde det danske jernbanenet uden totalspærringer og togbusser.

Det var dengang der kørte tre tog om dagen, de kørte 80 km i timen, og de få passagerer var ligeglade med om der var forsinkelser.

Skønne fotos fra en svunden tid i min hjemby og sidst i 60'erne er nok et ret godt bud. Man kan se, at vandtårnet ude ved remisen stadig er der. Tårnet er med på fotos fra 1970, men præcis hvornår det blev nedrevet, ved jeg ikke. Viborgtogene holdt til i spor 1 og de ophørte som persontog i 1971. Kunne være interessant, om nogen kunne bidrage med mere præcis datering. Som dreng var jeg ofte på banegården og studere tog sidst i 60'erne og et stykke op i 70'erne. Dog ikke dagligt, da det var noget af en cykeltur. Barndomshjemmet var i den nordre ende og banegården i den sydlige. Sjovt nok arbejder jeg i dag ca. 30-40 meter fra spånpladetogets spor.