H 786 den sidste tid, lidt lokomotivhistorie.

af Georg Schmidt, 19/4 2022, 15:33 (941 dage siden)

Jeg kom forbi dette billede af 786 som Fredslund-Andersen tog i Langå 1965.
[image]
H 786 leveret 27/6 1941 og hensat 17/6 1961 efter nøjagtig 20 års tjeneste i 33. tur ved maskindepotet i Aarhus. Kedelfrist forlænget til 8 år med sidste S-revision 17/6 1953. Stamstrækningen var Fredericia-Aalborg.
[image]
Maskinløbet i sommeren 1953. I 38 tur i Aalborg kørte den legendariske H 790, som kørte den daglige tur til Aarhus gennem 10 år fra 1947 til 1957.
[image]
Personalets tjeneste i 33. tur med 12 sæt sommeren 1953. Som det ses, kom folkene i 33. tur også ud at køre med E, R og K-maskiner.

De sidste kørsler med 786 var følgende:
28/3 1961 2045 Aarhus-Aalborg
29/3-30/3 reserve Aalborg
31/3-3/4 reserve Aalborg
4/4-61 2992 Aalborg-Aarhus
24/5-61 2005-Aarhus-Aalborg 2030 Aalborg-Aarhus
25/5-26/5 rep. Aarhus
27/5-5/6 kold Aarhus
6/6-61 Udvask.
7/6-13/6 kold Aarhus
14/6-61 sidste dag under damp
15/6-4/7 Hensat i kulgården Aarhus spulet og udvasket.
5/7-61 bagpå 2915 Aarhus-Langå.
Henstod i Langå frem til oktober 1967, hvorefter turen gik til Skive for ophugning ved firma Espersen & Søn (kun maskindel) tender blev sneplov.

Udrangeret 16/11 1967 M 8683/67

Total kilometerstand i omegnen af 1310000 km.
Største ydelse var finansårene 1950-54 med 346000 km.
Kulforbrug i området 20-22 kg pr. km.
M v h
Georg

Avatar

H 786 den sidste tid, lidt lokomotivhistorie.

af shipmik, 19/4 2022, 17:12 (941 dage siden) @ Georg Schmidt

Spændende læsning og interessante detaljer... Herligt.

Bent Mikkelsen

H 786 den sidste tid, lidt lokomotivhistorie.

af Asger Christiansen, 19/4 2022, 21:00 (941 dage siden) @ shipmik

Jeg fik knallert i foråret 1967, og efter det kørte jeg ofte fra Randers til Langå for at kigge på de hensatte damplokomotiver.
Billedet her tog jeg med et kamera, jeg lånte af min far

[image]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak