Alle hjemsendte værnepligtige havde en mødebefaling, hvor der bl. a. stod hvor man skulle møde ved mobilisering.

Det var ikke blot værnepligtige, men alt hjemsendt/hjemkommanderet militært personel uanset grad, der havde en mødebefaling indsat i "soldaterbogen".

M.v.h.
Niels

Sådan fungerede vort mobiliseringssystem indtil 2004. Alle hjemsendte værnepligtige havde en mødebefaling, hvor der bl. a. stod hvor man skulle møde ved mobilisering. Iværksættelsen af mobilisering ville blive bekendtgjort via radio, plakater, ringning med kirkeklokker og aviser. Man planlagde ikke brug af post, da dette også den gang var for langsomt. Tænk blot før IT-samfundet at skaffe mandskabets aktuelle adresser og få skrevet breve til 30.000 - 40.000 mand. De værnepligtige skulle blot hurtigst muligt tage nærmeste offentlige transportmiddel til mødestedet, mødebefalingen var billet. Derfor indsatte DSB længe planlagte ekstratog, som var en del af DSB's vedvarende mobiliseringsplanlægning. Det skete også ved formeringen af sikringsstyrken i 1914. Ved formeringen i 1939 brugte man også mobiliseringssystemet, selvom om der ikke formelt var tale om mobilisering, men kun formering af en sikringsstyrke. Derfor hastværket og evnen til at opfylde det.

God morgen i forum

Jeg har kigget lidt i et par bøger, og det ser ud til, at det tyske angreb på Polen den 1. september 1939 ikke kom fuldstændigt bag på den militære ledelse herhjemme.

Hærchefen, generalløjtnant Erik With, orienterede allerede den 22. august forsvarsminister Alsing Andersen om, at Tyskland havde koncentreret store styrker ved Polens grænser. Et angreb ville kunne ske uden en forudgående mobilisering, og With henstillede indtrængende, at otte til ti årgange værnepligtige blev genindkaldt, så hæren kom op på fuld styrke. Krigsministeriet nøjedes dog med at indkalde fem årgange den 1. september.

Søværnet var også forberedt. De udrustede flådeenheder blev den 24. august dirigeret til Holmen for at få kompletteret beholdningerne og være klar til at modtage personel. Genindkaldelsen kom så den 1. september.

Jeg støtter mig til Ole A. Hedegaards bog: ”En General og hans Samtid” - en biografi om Erik With - samt ”Admiral Rechnitzers Maritime og Politiske Erindringer 1905-40”.

Det må have fremgået af plakater og aviser, at der var tale om en genindkaldelse af de fem seneste årgange og ikke en generel mobilisering.

Når det sene særtog fra Kalundborg kun medførte fem rejsende, fordi næsten alle genindkaldte rejste med det første, så får jeg den tanke, at de to tog var oprangeret ifølge en plan for mere omfattende genindkaldelser - eller måske endda for en generel mobilisering.

Bedste hilsner fra én, som ikke er fyldt 70, og som godt kan huske, hvad jeg fik til middag i går