Den danske jernbane 175 år - en velbevaret hemmelighed?

af Volkswagen, 5/4 2022, 17:56 (955 dage siden) @ Nordexpress

Det er jo naturligvis prisværdigt, når det private erhvervsliv tager initiativ - i dette tilfælde modeltogsproducenten Märklin/Trix, der i lørdags fejrede den danske jernbanes 175 års jubilæum på jernbanemuseet i Odense med en lancering af en model af DSB litra E for en indbudt lukket kreds.

Den private virksomhed har naturligvis dertil lagt en video på Youtube med interview af jernbanemuseets direktør.

Så tænker man, at måske kan man finde noget på samme museums hjemmeside om jernbanens jubilæum i år. Men nej, det synes ikke at være tilfældet.

Schweiz har også 175 års jernbanejubilæum i år. Og det går ikke stille af. Det fejres fordelt over adskillige weekender hen over året af et stort antal trafikselskaber, trafikforbund og museer. Sågar med et fælles slogan for alle på hvert af de tre hovedsprog.

Har nogen af de kyndige i forummet kendskab til planer for en fejring af jernbanen i Danmark i år?

Og lad mig off topic tilføje, at det vigtigste museum at besøge i 2022 er Moesgaard Museum ved Århus med udstillingen om vikingernes vej til Kyiv Rus!

Et initiativ til fejring af de 175 år skal nok ikke ventes fra DSBs ledelse, idet deres spidskompetence er luftfart…

Mvh.
VW


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak