Hejsa,

Dateringen af nedenstående foto af henstillede damploko volder mig hovedbrud (jeg har jo ikke forstand på dem).

Så vidt jeg kan se viser det en DSB CS, en DSB F (I), en DSB G (I) og en DSB AS. Så vidt så godt.

De to sidste AS blev udrangeret i 1929, og i 1928-1929 ophugges der nogle CS'ere, så billedet kan i teorien være fra 1929. Men F (I)'erne ser ud til at have været i drift indtil 1935, 1936 og 1939, hvilket ikke stemmer med F (I)'eren på billedet. Den burde ikke være der...

Ved "nogen" mon, hvornår de to sidste AS blev ophugget?

Hejsa,

Dateringen af nedenstående foto af henstillede damploko volder mig hovedbrud (jeg har jo ikke forstand på dem).

Så vidt jeg kan se viser det en DSB CS, en DSB F (I), en DSB G (I) og en DSB AS. Så vidt så godt.

De to sidste AS blev udrangeret i 1929, og i 1928-1929 ophugges der nogle CS'ere, så billedet kan i teorien være fra 1929. Men F (I)'erne ser ud til at have været i drift indtil 1935, 1936 og 1939, hvilket ikke stemmer med F (I)'eren på billedet. Den burde ikke være der...

Ved "nogen" mon, hvornår de to sidste AS blev ophugget?

Det kunne måske være en hjælp til dateringen, hvis vi kunne få lov til at se hele billedet.

Hejsa,

Dateringen af nedenstående foto af henstillede damploko volder mig hovedbrud (jeg har jo ikke forstand på dem).

Så vidt jeg kan se viser det en DSB CS, en DSB F (I), en DSB G (I) og en DSB AS. Så vidt så godt.

De to sidste AS blev udrangeret i 1929, og i 1928-1929 ophugges der nogle CS'ere, så billedet kan i teorien være fra 1929. Men F (I)'erne ser ud til at have været i drift indtil 1935, 1936 og 1939, hvilket ikke stemmer med F (I)'eren på billedet. Den burde ikke være der...

Ved "nogen" mon, hvornår de to sidste AS blev ophugget?

Det kunne måske være en hjælp til dateringen, hvis vi kunne få lov til at se hele billedet.

Det ER hele billedet.

Det ER hele billedet.

OK, hvad mon ideen har været med at "klippe" omgivelserne?

Det ER hele billedet.

OK, hvad mon ideen har været med at "klippe" omgivelserne?

Det brugte man meget at gøre med avis- og ugebladsfotos. Så kunne der står mere tekst.

Hej Morten

Jeg tror ikke, at anden maskinen er en F(I). Placeringen af cylinderen passer ikke. Den passer derimod med en KJ maskine. Jeg har set at vinduet i fronten er firkantet og ikke rundt. Denne ændring kan være sket, hvorimod at flytte cylinderen nok ikke er sket. Her passer årstallene nok også.

Hilsner Keld

Hej Morten

Jeg tror ikke, at anden maskinen er en F(I). Placeringen af cylinderen passer ikke. Den passer derimod med en KJ maskine. Jeg har set at vinduet i fronten er firkantet og ikke rundt. Denne ændring kan være sket, hvorimod at flytte cylinderen nok ikke er sket. Her passer årstallene nok også.

Hilsner Keld

Hej Keld,

Det med vinduet, er det, jeg har hængt min identifikation af maskinen op på (endnu en bekræftelse på.....). Kan være at billedet så er taget i 1929 hos Petersen & Albeck, ja måske kan der endda sættes numre på nogle af maskinerne. Jeg prøver så at løse "kabalen" ud fra dit input, som jeg tror er rigtigt. Tak!

Hej Morten

Jeg tror ikke, at anden maskinen er en F(I). Placeringen af cylinderen passer ikke. Den passer derimod med en KJ maskine. Jeg har set at vinduet i fronten er firkantet og ikke rundt. Denne ændring kan være sket, hvorimod at flytte cylinderen nok ikke er sket. Her passer årstallene nok også.

Hilsner Keld

Hej Keld,

Det med vinduet, er det, jeg har hængt min identifikation af maskinen op på (endnu en bekræftelse på.....). Kan være at billedet så er taget i 1929 hos Petersen & Albeck, ja måske kan der endda sættes numre på nogle af maskinerne. Jeg prøver så at løse "kabalen" ud fra dit input, som jeg tror er rigtigt. Tak!

I min øresnegl underrettes jeg nu om, at det som jeg troede var en G (I), nok er en E (I) ( Stephensons). Endnu en bekræftelse på, at ......

I min øresnegl underrettes jeg nu om, at det som jeg troede var en G (I), nok er en E (I) ( Stephensons). Endnu en bekræftelse på, at ......

Hej Morten
Jeg tror, at du skal lytte til din øresnegl. Fodpladen på maskinen passer ikke på G (I), men den passer på en E (I).
Hilsner Keld

Underligt at den forreste maskine har lygter på?

Nold

Underligt at den forreste maskine har lygter på?

Nold

Ja.

Hejsa,

Dateringen af nedenstående foto af henstillede damploko volder mig hovedbrud (jeg har jo ikke forstand på dem).

Så vidt jeg kan se viser det en DSB CS, en DSB F (I), en DSB G (I) og en DSB AS. Så vidt så godt.

De to sidste AS blev udrangeret i 1929, og i 1928-1929 ophugges der nogle CS'ere, så billedet kan i teorien være fra 1929. Men F (I)'erne ser ud til at have været i drift indtil 1935, 1936 og 1939, hvilket ikke stemmer med F (I)'eren på billedet. Den burde ikke være der...

Ved "nogen" mon, hvornår de to sidste AS blev ophugget?

Det kunne måske være en hjælp til dateringen, hvis vi kunne få lov til at se hele billedet.

Der er, så vidt jeg kan lure, mindst to muligheder for stedet: Cvk Ar eller Petersen & Albeck i København. Jeg hælder mest til de sidste, da det formentlig har været lettest for en ikke-DSB-mand (m/k) at fotografere dér, men du har ganske ret: kunne vi se hele billedet, kunne "nogen" måske identificere huset til venstre. Det ser ud til at have tagpaptag.

Dette billede ”er en svær en” og jeg har prøvet at ”dissekere” lokomotiverne udrangeringsmæssigt.

Den eneste ”fællesnævner” synes at være gamle 3. Distrikt i Struer, hvor alle disse ”herlige”, forskellige, gamle og svage lokomotiver tilsyneladende blev samlet og anvendt. Det er godt nok noget af en ”veteranjernbane” de har fået sig samlet heroppe. Men naturligt nok p.g.a. overbygning og trafik.

I 1929 blev E 87, Cs 241, As 201-204 og Fs 254 udrangeret ved samme skrivelse. Samme år Kj 76 ved anden skrivelse. Udrangeringerne er som sædvanligt beordret af Maskinafdelingen og her til Værkstedschefen ved Cv Ar.

Jeg har lidt svært ved at se hvor ophuggede, men ”Petersen&Albeck” er hyppigst optrædende, hvor info. kan findes!!

Så muligheden for at fotografiet er optaget i eller omkring 1929 synes ikke helt galt, HVIS altså ovennævnte udrangeringers lokomotiver bliver samlet et sted. Men det ER med STOR usikkerhed.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

NB: I udrangeringsskrivelser optræder ikke hvor maskinerne blev ophuggede, dette skal findes i slagsnotaerne og dem råder jeg ikke kopier over.

Hejsa,

Dateringen af nedenstående foto af henstillede damploko volder mig hovedbrud (jeg har jo ikke forstand på dem).

Så vidt jeg kan se viser det en DSB CS, en DSB F (I), en DSB G (I) og en DSB AS. Så vidt så godt.

De to sidste AS blev udrangeret i 1929, og i 1928-1929 ophugges der nogle CS'ere, så billedet kan i teorien være fra 1929. Men F (I)'erne ser ud til at have været i drift indtil 1935, 1936 og 1939, hvilket ikke stemmer med F (I)'eren på billedet. Den burde ikke være der...

Ved "nogen" mon, hvornår de to sidste AS blev ophugget?

Det kunne måske være en hjælp til dateringen, hvis vi kunne få lov til at se hele billedet.

Der er, så vidt jeg kan lure, mindst to muligheder for stedet: Cvk Ar eller Petersen & Albeck i København. Jeg hælder mest til de sidste, da det formentlig har været lettest for en ikke-DSB-mand (m/k) at fotografere dér, men du har ganske ret: kunne vi se hele billedet, kunne "nogen" måske identificere huset til venstre. Det ser ud til at have tagpaptag.

Hvis billedet er klippet til til brug for et blad eller en avis, kan vi måske komme videre ad den vej.

Ved du, hvor billedet kommer fra? altså hvem der har indleveret det til arkivet og hvornår? Hvis det kom fra en kendt kilde, kunne det måske give et fingerpeg.

Hejsa,

Dateringen af nedenstående foto af henstillede damploko volder mig hovedbrud (jeg har jo ikke forstand på dem).

Så vidt jeg kan se viser det en DSB CS, en DSB F (I), en DSB G (I) og en DSB AS. Så vidt så godt.

De to sidste AS blev udrangeret i 1929, og i 1928-1929 ophugges der nogle CS'ere, så billedet kan i teorien være fra 1929. Men F (I)'erne ser ud til at have været i drift indtil 1935, 1936 og 1939, hvilket ikke stemmer med F (I)'eren på billedet. Den burde ikke være der...

Ved "nogen" mon, hvornår de to sidste AS blev ophugget?

Det kunne måske være en hjælp til dateringen, hvis vi kunne få lov til at se hele billedet.

Der er, så vidt jeg kan lure, mindst to muligheder for stedet: Cvk Ar eller Petersen & Albeck i København. Jeg hælder mest til de sidste, da det formentlig har været lettest for en ikke-DSB-mand (m/k) at fotografere dér, men du har ganske ret: kunne vi se hele billedet, kunne "nogen" måske identificere huset til venstre. Det ser ud til at have tagpaptag.

Hvis billedet er klippet til til brug for et blad eller en avis, kan vi måske komme videre ad den vej.

Ved du, hvor billedet kommer fra? altså hvem der har indleveret det til arkivet og hvornår? Hvis det kom fra en kendt kilde, kunne det måske give et fingerpeg.

Nej, der er ingen oplysninger overhovedet knyttet til billedet.

Der holder et femte lokomotiv uden for billedet til højre, så det er et større "udrangeringstræk", man har samlet her.

Det er vel ikke hvorsomhelst, man har haft dem holdende?

Hvis billedet er klippet til til brug for et blad eller en avis, kan vi måske komme videre ad den vej.

Ved du, hvor billedet kommer fra? altså hvem der har indleveret det til arkivet og hvornår? Hvis det kom fra en kendt kilde, kunne det måske give et fingerpeg.

Nej, der er ingen oplysninger overhovedet knyttet til billedet.

Jeg gætter lige løs:

Billedet er næppe brugt i en almindelig avis. Der blev teksten normalt sat i faste spalter. Jeg mindes ikke at have set aviser fra gamle dage, hvor teksten blev sat med "fri hånd", som vi ofte ser det nu. Det er næppe heller en bog.

Er det korrekt, må det være et (uge)blad. Jeg ved ikke noget om de almindelige ugeblade dengang, det kunne for så vidt være alt fra Tidens Kvinder til Svend Damtidning, men kunne Jenrbanebladet eller lignende være en mulighed?

Der holder et femte lokomotiv uden for billedet til højre, så det er et større "udrangeringstræk", man har samlet her.

Det er vel ikke hvorsomhelst, man har haft dem holdende?

Den ene AS var udstillet på København H i 1928 i nogenlunde strampudset stand. Jeg tvivler stærkt på, at man har sendt den til Jylland bagefter, især fordi den anden AS også var på Sjælland, så sandsynligheden for, at stammen holder ved Petersen & Albeck på Enghave Brygge er meget stor, vil jeg mene.

I så fald drejer det sig nok om: CS 239 eller CS 241 + KJ 71 + E 35 + AS 201 eller AS 204. De efter min mening mest sandsynlige er markeret med fede typer.

Hvis billedet er klippet til til brug for et blad eller en avis, kan vi måske komme videre ad den vej.

Ved du, hvor billedet kommer fra? altså hvem der har indleveret det til arkivet og hvornår? Hvis det kom fra en kendt kilde, kunne det måske give et fingerpeg.

Nej, der er ingen oplysninger overhovedet knyttet til billedet.

Jeg gætter lige løs:

Billedet er næppe brugt i en almindelig avis. Der blev teksten normalt sat i faste spalter. Jeg mindes ikke at have set aviser fra gamle dage, hvor teksten blev sat med "fri hånd", som vi ofte ser det nu. Det er næppe heller en bog.

Er det korrekt, må det være et (uge)blad. Jeg ved ikke noget om de almindelige ugeblade dengang, det kunne for så vidt være alt fra Tidens Kvinder til Svend Damtidning, men kunne Jenrbanebladet eller lignende være en mulighed?

Jernbanebladet bragte ikke mange fotos. Det kan også være fra en reklametryksag fra Petersen & Albeck.

Der holder et femte lokomotiv uden for billedet til højre, så det er et større "udrangeringstræk", man har samlet her.

Det er vel ikke hvorsomhelst, man har haft dem holdende?

Jo, nogenlunde "hvorsomhelst": det kan fx være på havnesporet i Fiskerihavnsgade på Enghave Brygge ved Petersen & Albeck.

Det kan også være fra en reklametryksag fra Petersen & Albeck.

De var vel omfattet af afleveringspligten og må ligge på Det. Kgl. Bibliotek og Statsbiblioteket i Århus.

Det kan også være fra en reklametryksag fra Petersen & Albeck.

De var vel omfattet af afleveringspligten og må ligge på Det. Kgl. Bibliotek og Statsbiblioteket i Århus.

Ja, hvis den er afleveret. Jeg har ikke fundet noget på Det Kongelige Bibliotek, da jeg for nogle år siden gennemgik småtryksafdelingen over en uges tid.

Billedet er næppe brugt i en almindelig avis. Der blev teksten normalt sat i faste spalter. Jeg mindes ikke at have set aviser fra gamle dage, hvor teksten blev sat med "fri hånd", som vi ofte ser det nu. Det er næppe heller en bog.

Er det korrekt, må det være et (uge)blad. Jeg ved ikke noget om de almindelige ugeblade dengang, det kunne for så vidt være alt fra Tidens Kvinder til Svend Damtidning, men kunne Jenrbanebladet eller lignende være en mulighed?

Måske Dansk Lokomotivmands Forening's blad ?

Billedet er næppe brugt i en almindelig avis. Der blev teksten normalt sat i faste spalter. Jeg mindes ikke at have set aviser fra gamle dage, hvor teksten blev sat med "fri hånd", som vi ofte ser det nu. Det er næppe heller en bog.

Er det korrekt, må det være et (uge)blad. Jeg ved ikke noget om de almindelige ugeblade dengang, det kunne for så vidt være alt fra Tidens Kvinder til Svend Damtidning, men kunne Jenrbanebladet eller lignende være en mulighed?

Måske Dansk Lokomotivmands Forening's blad ?

Før 1950'erne var det endnu mere sparsomt illustreret end Dansk Jernbaneblad. Klicheer var generelt for dyre at bruge i fagforeningsblade. Jeg har fotokopier af alle interessante fotos fra de gamle blade - også et fra Petersen & Albeck. Jeg er ikke stødt på trådbilledet det ved min gennemgang af de gamle uge- og fagblade for 15- år siden, for så havde jeg fået taget en fotokopi. Hvis andre vil søge, er de velkomne til at gå i gang. Der er alt muligt andet interessant i bladene end lige netop jernbanestof.

Dansk Lokomotivtidende er digitaliseret til og med 1932, og jeg har selv været med til det. Der har vi ikke stødt på billedet.
Billedet ligger også som aftryk i Svend Jørgensens samling. Hvis man giver billedet lidt mere kontrast, ser det ud til at være en glasplade som er knækket i kanten.

Dansk Lokomotivtidende er digitaliseret til og med 1932, og jeg har selv været med til det. Der har vi ikke stødt på billedet.
Billedet ligger også som aftryk i Svend Jørgensens samling. Hvis man giver billedet lidt mere kontrast, ser det ud til at være en glasplade som er knækket i kanten.

Pladen er i så fald knækket af en professionel, så fint som den er knækket udenom CS'ens venstre cylinder.

Underligt at den forreste maskine har lygter på?

Nold

Ja.

Næhh, hvis det er et udrangeringstræk, som det anføres andetsteds, som måske er fremført om natten, har der jo kun været grund til at have lys på den forreste. De andre har lygterne været inddraget inden de sendtes væk.

Underligt at den forreste maskine har lygter på?

Nold

Ja.

Næhh, hvis det er et udrangeringstræk, som det anføres andetsteds, som måske er fremført om natten, har der jo kun været grund til at have lys på den forreste. De andre har lygterne været inddraget inden de sendtes væk.

Mener du dermed, at maskinen med lygterne trak læsset? Den ser afkoblet ud.

Hvis maskinen ikke trak, har den vel været bag det lokomotiv, som trak. Hvorfor så lygterne?

Underligt at den forreste maskine har lygter på?

Nold

Ja.

Næhh, hvis det er et udrangeringstræk, som det anføres andetsteds, som måske er fremført om natten, har der jo kun været grund til at have lys på den forreste. De andre har lygterne været inddraget inden de sendtes væk.

Mener du dermed, at maskinen med lygterne trak læsset? Den ser afkoblet ud.

Hvis maskinen ikke trak, har den vel været bag det lokomotiv, som trak. Hvorfor så lygterne?

Hvis trækket er fotograferet i gaden ved Petersen & Albeck, så kan lanternen have været tændt natten over som markeringslys for at undgå påkørsel af bilister.

God aften

Kom lige til at tænke på et ofte anvendt citat på udrangeringsskrivelserne:
”Værkstedet bør aftage slipset, fabriksplader og nummerplader……………….”. Det viser at maskinerne er udrangerede og ikke henstillede for evt. reparation eller andet.
Maskinerne er alle afkoblede, kan ane drivtappene på de forreste maskiner, hvilket jo også var almindeligt ved henstillede/udrangerede maskiner. De var så nemmere at flytte, da der ikke var modstand fra cylinderne.
At Cs´ern har lanterner kan jeg ikke forklare, men det viste er for særtog om natten (hvid over hvid) og skulle trækket agere et rangertræk skulle lanterne havde være side om side på bufferplanken. En "spøg"? Og normalt fulgte lanternerne ikke med maskinerne til ophugning.

Med venlig hilsen og god aften
Steffen Dresler

NB: Peter Roland: Svend Jørgensen en affotografering på en glasplade? Nogen bemærkninger i hans fotoversigter??

Billedet kunne måske være taget hos P & A i Vejle, hvor E 33 som den sidste aktive E-maskine blev ophugget i 1933.

M v h
Georg

Billedet kunne måske være taget hos P & A i Vejle, hvor E 33 som den sidste aktive E-maskine blev ophugget i 1933.

M v h
Georg

Hej Georg,

Den viste skrivelse omtaler hverken E 33 eller Petersen & Albeck, den er - så vidt jeg kan se - ikke fra 1933 men fra 1929. Eller er der noget jeg har overset?

Skrivelsen som Georg har fundet frem sandsynliggør således på smukkeste vis, at billedet må vise
Cs 241 (med tender 249) som skulle være udr 29 og oph 29 hos P&A,
Kj 71 (tilføjet nederst på Georgs papir) som skulle være oph 29 hos P&A,
E 37 (der hed E 43 indtil 1912) som skulle være udr 29,
samt As 201 og 204, hvoraf kun skorstenen ses, de skulle være udr 29 hhv sep 29.

Da de to Ltr As må formodes overført fra København mens øvrige maskner var jyder på det tidspunkt er det mest sandsynlige vel at billedet er taget sent i 1929 i Vejle hos P&A.

Anders

Skrivelsen som Georg har fundet frem sandsynliggør således på smukkeste vis, at billedet må vise
Cs 241 (med tender 249) som skulle være udr 29 og oph 29 hos P&A,
Kj 71 (tilføjet nederst på Georgs papir) som skulle være oph 29 hos P&A,
E 37 (der hed E 43 indtil 1912) som skulle være udr 29,
samt As 201 og 204, hvoraf kun skorstenen ses, de skulle være udr 29 hhv sep 29.

Da de to Ltr As må formodes overført fra København mens øvrige maskner var jyder på det tidspunkt er det mest sandsynlige vel at billedet er taget sent i 1929 i Vejle hos P&A.

Anders

Hej Anders,

Vi er dermed enig om litra og numre og årstal, og at det er sandsynligt, at billedet er taget hos P&A's filial i Vejle og ikke ved hovedafdelingen i Fiskerihavnsgade i København?

Billedet kunne måske være taget hos P & A i Vejle, hvor E 33 som den sidste aktive E-maskine blev ophugget i 1933.

M v h
Georg

Efter at den nok størst mulige opklaring er nået, er billedte nu lagt på jernbanekilder.dk.

Danmarks Jernbanemuseum og jeg takker for det gode detektivarbejde.

Altså stort set en bekræftelse af det jeg henviste til (samme skr. som den Georg viste) her (bortset fra en slåfejl med E´ern):

https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=66261

Godt med et spadestik dybere

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Lidt mere om lokomotiverne.
E 37, Cs 241 og Fs 254 blev alle udrangeret 12/10 1929.
E 37 var stationeret i Glyngøre sammen med en J og en G og blev hensat urepareret marts 1929 og erstattet af E 33. E 37 gik derefter i cvk, men kom i juli 1929 til Bramminge som hensat okpl urep, og stod der til sidst på året 29.
Cs 241 havde henstået urepareret i Struer siden sidst på året 1927 blev befordret til Langå 18/10 29 iflg maskinbog..
Fs 254 havde kørt fra mdt Brande frem til marts 1929 blev hensat urepareret i Bramminge 14/6 1929.
De to i Sorø As 201 og 204 sluttede i Sorø November 1927 hhv april 1928 og erstattet af J og G.
Vejle lå vel også lige i midten i forhold til både Sorø og Struer. Ja det var bare en tanke.
Iflg stationeringslister (Gregersen bl. a.) m. v.
M v h
Georg