Dagens udflugt

af FS1954, 6/3 2022, 22:17 (1024 dage siden)

I det gode forårsvejr var det tid til endnu en spadseretur hen til den nedlagte Dalum Papirfabrik. Området er under total forandring, og der skal bygges boliger på området. Om nogle af sporene får lov at blive liggende, ved jeg ikke - derfor besøget på området (selve byggepladsen er dog afspærret). Turen begynder langs sporet fra overkørslen ved Fruens Bøge:

[image]

Det er 'Papirsporet', der ender her, lige før broen. Bemærk den svære kaliber til et spor, hvor der aldrig mere kommer tog. Vi fortsætter over broen, hvor ONFJ's tog engang kørte.

[image]

Der kom lige et tog fra Svendborg.

[image]

Videre ind i 'bushen', hvor det første sporskifte stadig ligger under diverse selvgroede træer.

[image]

Ude i det store, åbne areal er alle spor nu fjernet, men i en dyb gennemskæring ligger der stadig spor (og jeg skal beklage den manglende skarphed, men den lavthængende forårssol gjorde det svært at fotografere).

[image]

Der var ikke mere at 'hente' her, hvor hegnet ind til byggepladsen spærrede for videre fremfærd. I stedet vendte vi os over mod Svendborg-banen. Midt på det åbne areal ligger stadig et par parallelle spor, der dog også ender ved en låset låge. Svendborg-banen ligger foran skovbrynet i baggrunden.

[image]

Sporet har nogle år på bagen:

[image]

Her ses linieføringen hen mod den låste låge. Et eller andet sted til venstre lå sporet mod Nr. Broby-Faaborg, men det er ikke til at afgøre præcist, hvor det lå.

[image]

Og så venter man.

[image]

Så gik turen tilbage mod Fruens Bøge. Her ligger to meter af ONFJ's spor stadig, uden forbindelse med omverdenen - længere henne ligger der omkring hundrede meter af sporet, som flere gange tidligere nævnt.

[image]

Snart er vi tilbage i civilisationen og krydser broen over Odense Å.

[image]

Ganske belejligt kom der atter et tog.

[image]

Og så var det tid til en kop Americano på Velodrom, caféen i Fruens Bøge station, som for nyligt er genåbnet efter en større ombygning.

Med venlig hilsen,
Flemming Søeborg

P.S. Måske kan en venlig sjæl rejse de 'væltede' billeder op?

Dagens udflugt 5-6-8 vendt

af BoA, 7/3 2022, 13:25 (1023 dage siden) @ FS1954

Hej Flemming.
Billede 5, 6 og 8 vendt.
[image][image][image]
Med venlig hilsen
Bjørn Andrup.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak