Lokomotivførersiden på tenderlokomotiver?

Når S-maskinen trak Nordbanetoget fra København H til Hillerød, kørte det altid retvendt, og lokomotivføreren stod vel så i højre side af kabinen, hvor han kunne se signalerne.
Men hvad så når maskinen vendte tilbage til København med bagenden forrest, gik lokoføreren så over i den anden side af kabinen til det, der egentlig var fyrbødersiden, igen for at han kunne se signalerne? Eller blev han på sin plads?

Når S-maskinen trak Nordbanetoget fra København H til Hillerød, kørte det altid retvendt, og lokomotivføreren stod vel så i højre side af kabinen, hvor han kunne se signalerne.
Men hvad så når maskinen vendte tilbage til København med bagenden forrest, gik lokoføreren så over i den anden side af kabinen til det, der egentlig var fyrbødersiden, igen for at han kunne se signalerne? Eller blev han på sin plads?

----------------------------------

"Ham her" blev tilsyneladende på sin plads ! og fyrbøderen fik lov til at kikke med fra "døråbningen".'
[image]
S 728, Høvelte . . . Gæsterne er ankommet med et tog, der holder i sporet mod Hillerød (udenfor højre billedkant - en overgangsbro anes lige i billedkanten). -- 1960. ---^

Rent praktisk var fyrbøderen vel nødt til også at "blive hjemme" --- ellers skulle han vel både fyre og se efter signaler samtidig. Den går da vist ikke ! ! !

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=kobenhavn-h---hillerod

[image]

" Det er vi godt nok kede af. Havde vi vidst, at I var så mange, havde vi taget et par vogne med"

" Det er vi godt nok kede af. Havde vi vidst, at I var så mange, havde vi taget et par vogne med"

Nåeh, hvad .....

[image]

Men hvad så når maskinen vendte tilbage til København med bagenden forrest, gik lokoføreren så over i den anden side af kabinen til det, der egentlig var fyrbødersiden, igen for at han kunne se signalerne? Eller blev han på sin plads?

Hej Søndenfjords

Lokomotivfører blev på "sin plads". Lokomotiverne kan genneralt kun betjenes i den ene side. (F-erne kunne dog bremses i begge sider af førerhuset). Fyrbøderen skulle jo også kigge efter signalerne. I kurver kunne lokomotivføreren i nogle tilfælde først se signallet meget sent, da kedellen spærrede for udsynet.

Hilsner Keld

God eftermiddag

For at kunne arbejde på et lokomotiv skal man have en godkendt SIR (nu SR) og være godkendt til den pågældende strækning. Altså kende strækningens signaler!

På en damper skal begge deltage i observation af signaler og ser fyrbøderen som første signalet, melder han det til lokomotivføreren enten ved tale eller hånden.
Som K 564 så rigtigt skriver kan man ikke bare skifte side, bl.a. styringen, regulatoren, fløjten, hastighedsmåler er i den normale lokomotivførerside. Og når man kører ikke retvendt på f.eks. et tanklokomotiv, er udsynet jo faktisk bedre fremad, da der jo ikke er vogne foran.

ER der flere med på maskinen skal de være sikkerhedsgodkendte og deltage i signalsikkerhedsarbejdet.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

"To grønne" betyder altså ikke 2 Tuborg, men at signalet viser "grøn over grøn" = ret igennem++

NB: Dem der var heldige havde fået plads i busserne, der kørte før toget. Der ER nu noget over offentlig transport ;-) :
[image]

Som K 564 så rigtigt skriver kan man ikke bare skifte side, bl.a. styringen, regulatoren, fløjten, hastighedsmåler er i den normale lokomotivførerside. Og når man kører ikke retvendt på f.eks. et tanklokomotiv, er udsynet jo faktisk bedre fremad, da der jo ikke er vogne foran.

Et tanklokomotiv?

Mine tank-er går i retning af sådan en sag her med sadeltank?
https://www.jernbanen.dk/materiel.php?bid=15478

Udsynet fra denne maskine forekommer mig i øvrigt at være ganske godt - i begge retninger.

Jeg har tilladt mig at anvende udtrykket ”Tanklokomotiv” således, at man ikke skal være i tvivl om typen af lokomotiv. Altså at lokomotivet på rammen foruden kedel og førerhus medfører brændsel (kul/koks/olie) og vand, det sidste enten i vandkasser mellem rammedelene, vandkasser på siden af kedlen eller en kombination deraf.

Udtrykket er engelsk og blev ”hentet” til Danmark (Jylland/Fyn) med de første Maskindirektører og deres ledende tekniske personaler, der kom fra England, hvor netop udtrykket ”Tank engene” er normalen. Ved et lokomotiv med en egentlig efterhængt tender anvendes ”kun” udtrykket ”Engine”.
I det tyske derimod, skelnede man mellem udtrykkene ”Tender Lokomotive” eller ”Schlepptender Lokomotive“. Og selvom temmelig tysk inspireret ved de sjællandske jernbaner, fandt udtrykkene ikke gennemslagskraft i det danske tekniske jernbanesprog.

Da O. F. A. Busse (den yngre) blev det nu samlede DSB´s første Maskindirektør i 1892, var det faktisk et ønske at tenderlokomotiverne skulle benævnes som ”Tank lokomotiver”, hvilket de også uofficielt blev benævnt. Men først i 1908 følte Busse det åbenbart nødvendigt at tilskrive officielt om navneændringen.
[image]

Hvorfor det senere ikke blev alment gennemført ved jeg ikke, men alt andet lige er det mere sigende med dette udtryk.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Og så må udtrykket have været elsket når vi ser på Elvis Presleys store hit ”Love med Tender” fra 1956, men da var damptiden jo også ved at være forbi :-D !

NB: Dem der var heldige havde fået plads i busserne, der kørte før toget. Der ER nu noget over offentlig transport :

Det er ikke altid, det er noget særligt at køre Mercedes :-D

Lokomotivfører blev på "sin plads". Lokomotiverne kan genneralt kun betjenes i den ene side. (F-erne kunne dog bremses i begge sider af førerhuset). Fyrbøderen skulle jo også kigge efter signalerne. I kurver kunne lokomotivføreren i nogle tilfælde først se signallet meget sent, da kedellen spærrede for udsynet.

Nu var spørgsmålet om situationen når lokomotivet "bakker" mod København og der er kedlen jo ikke i vejen overhovedet.

Lokomotivfører blev på "sin plads". Lokomotiverne kan genneralt kun betjenes i den ene side. (F-erne kunne dog bremses i begge sider af førerhuset). Fyrbøderen skulle jo også kigge efter signalerne. I kurver kunne lokomotivføreren i nogle tilfælde først se signallet meget sent, da kedellen spærrede for udsynet.

Nu var spørgsmålet om situationen når lokomotivet "bakker" mod København og der er kedlen jo ikke i vejen overhovedet.

Godmorgen Michael

Beklager, at jeg ikke skrev det tydeligt nok. Det var kun for at vise, at der også kunne være et problem ved retvendt kørsel.

Hilsner Keld

Tak til alle!
[image]
Her er det lokomotivføreren Jean Gabin, der i Jean Renoirs film fra 1938 La Bête Humaine er på vej fra Paris til Le Havre.
Og ja! Han er i den rigtige side af kabinen, for i Frankrig kører togene i venstre side ;-)

Kære Søndenfjords ++

Og netop lige denne film viser med al tydelighed arbejdsfordelingen på en damper under kørsel. Bemærk håndsignaler og piften under kørslen, f.eks. da loko køre ind i en kurve og kun fyrbøderen kan se signalerne frem mv.
Også vandtagningen er interessant at iagttage!!

God weekend til alle

Steffen Dresler

Bortset fra i Alsace og Moselle regionerne. Det var vist for dyrt at bygge systemerne om...
-S

Og ja! Han er i den rigtige side af kabinen, for i Frankrig kører togene i venstre side

https://www.youtube.com/watch?v=_XpkR6sV_tg
Og her er så filmklippet, hvor Jean Gabin i en højrekurve pifter til sin fyrbøder og peger på sine briller for at få ham til at holde øje med de signaler, han ikke selv kan se. Hvorefter fyrbøderen giver tegn til at køre lige igennem.
Spol evt. frem til 2.40.

der hvor jeg lærte at køre lokomotiv var det normalt.
"at med det fornøden stræknings kendskab, at af passede fyrbøderen indfyringerne så han kan være behjælpelig med signal ud kigget.
villy

Og så var der den dag i 1966 hvor jeg var fyrbøder på en E. maskine i et tog fra Kalundborg, der med høj hastighed,110 km/t, nærmede sig Holbæk. Her var sigtbarheden dårlig ved indkørsels signalet, hvilket jeg vidste som stræknings kendt fyrbøder og derfor først så at indkørsels signalet viste stop, jeg råbte til lokoføreren at der var stop, han farebremsede og vi kørte forbi signalet med 3 vogne. I medens jeg fik kullene tilbage på hele risten gik lokoføreren ned på jorden og væk fra toget for at se bagud efter arm signalet og da det kom fortsatte vi ind til stationen som om alt var normalt, hvad det også nu var.
Personalet på lokomotivet skulle repetere signal visende og fyrbøderen skulle se efter signalerne når arbejdet tillod dette.

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

Lokomotivførersiden på tenderlokomotiver?