Hej
Anders og Morten har nogle fine "ledetråde" som vi måske kan udlede noget fra.

Manden i midten bærer i øvrigt en kasket, der ligner en statsbanekasket med kongekrone.
Mange godsvogne, der ses under læsning.
Bygningen i venstre side af billedet har et højt tag, der kan ligne Salls stationsbygning, bortset fra den sorte klat med hvid ramme, der liger et gavlvindue.

Nå jeg kikker på vogne, så tænker jeg en stor og broget samling af vogne, mange åbne, nogle lukkede, en uden tag og ingen med bremser eller bremseledning på vogne tættest på kameraet - det bærer præg af at være fra forskellige jernbaneselskaber og slet ikke noget der er op rangeret til et tog.
Samtidig syntes jeg området til venstre for sporet ser ret interimistisk og ny gravet ud, det ligner meget stenet sandjord.
Kikker vi på baggruden af billedet, der aner jeg større bygninger, det er måske 2 etages bygninger.

Jeg får en fornemmelse af at være i den vestlige halvdel af Jylland, måske på det er en nyoprettet eller midlertidig læsseplads, hvor der læsses ?tørv? og det er fra 1920-30'erne og i udkanten af en by, ikke kun en landsby.

Hej.

Jeg prøver igen via et andet spor. Hvis ordet grusgrav skal tages alvorligt, søger vi en formentlig Statsbanestation med tørvelæsning og grusgrav - sikkert sidespor?

Det skal ordet ikke. Det er sælgers påstand, og hvis sælger havde vidst, at det var ved en grusgrav, så havde han også vidst, HVILKEN grusgrav.

Jo, jeg har bogen i reolen. At det midterste spor er markret med en stiplet linje og forsynet med et "?" indikerer, at "nogen" (sporplantegneren/bogens forfattere ?) har ment, at der måske har været et tredje spor. Det er formening (min kursivering), som i sagens natur ier uden dokumentaion for, at sporet har været der.

Hej Morten

Hele idéen omkring "det tredie spor" i Sdr. Felding stammer formentlig fra tidskriftet "Signalposten", for i årgang 1987 nummer 2-3 beskriver bladets medarbejder Jørgen Groth en tur på Troldhedebanen engang i 60'erne. På side 112 er hans skinnebus nået til Sdr. Felding, og her bemærker han:

"{S]tationsarelet så ud til at have haft flere spor end det nu var tilfældet. Fra stationen var der i sin tid blevet afsendt store mængder brunkul, så det er ikke usandsynligt, at man en overgang har haft langt flere spor end nu for at kunne klare de mange vognladninger."

På side 110 i samme nummer findes en sporplan over Sdr. Felding med et "spor 2" markeret med en stiplet linje og et "?" ligesom i bogen "Troldhedebanen".

Så der er tale om formodninger, mens forfatterne til "Troldhedebanen" i deres tekst er fuldstændigt sikre på, at dette spor aldrig har eksisteret.

Bedste hilsner

Hej Hans

Ja, det forstår sig. Og man kan som bekendt ikke bevise en negativ.

Hej Morten.

Med den omtale du giver min nye bog, går jeg naturligvis ud fra at du har læst bogen! Så vil du også have opdaget at der på spor og arealplanen er angivet matrikel numre og husenes beliggenhed på grunden. Nå, det havde du nok overset. Sporene er naturligvis dokumenteret i banemesterens arkiv og hele tiden rettet på hans sporplan - men ikke alle øvrige trykte sporplaner. Naturligvis er arealplaner også hele tiden opdateret. Bygningers placering (kvægfolde) er ligeledes dokumenteret og flytninger angivet. Hos DSB var det normalt kun banemesterens og baneområdets planer som blev rettet. Alle andre forblev som de var trykt.

Sdr Felding har aldrig haft mere end 2 spor - altså hovedspor og læssespor. At der var så meget plads mellem sporene var fordi der var planlagt et krydsningsspor, som aldrig kom til udførelse. Kvægfolden lå på den modsatte side af station og pakhus. På fotografiet er det tydeligt at der er 3 spor og at folden er placeret på et læssespor, ligesom stationsbygningen ses. Jeg har aldrig set en kvægfold placeret ved et hovedspor. En vogn hensat ved folden til læsning vil aldrig kunne optages af det næste tog uden at hele læssesporets vognrække skal fjernes. De af dig angivne bygninger er så lave at de ikke vil kunne ses. Billedet kan altså ikke være fra Sdr Felding.

Billedet kendes fra Sønder Omme med angivelse af navne på personerne, så personerne kan altså navngives og stemmer med andre foto. Du ser blandt andet stationsforstanderen. Til venstre ses vandingskanalen som blev rørlagt ved anlæg af krydsningssporet/depotsporet. Sporet anvendtes som nødlæssespor. I hovedsporet holder en trolje. Bygningen i baggrunden med de 2 skorstene er Kirke alle 1, som blev opført i 1919. Da Århus kommune havde købt mange tørv, måtte AHTJ og HHJ stille vogne til rådighed for disse transporter, da DSB stort set ikke stillede vogne til rådighed for privatbanerne. Det er årsagen til AHTJ vogne i Sdr Omme. Se mere herom i "Troldhedebanens anlæg og midlertidige drift" .

Jeg forventer ikke at du ændrer standpunkt, det er aldrig sket tidligere, og vil nok heller ikke ske denne gang. Prøv at læse hvad der bliver skrevet til dig og ikke altid bare kalde dine kritikere for latterlige uden at forholde dig til de enkelte punkter. Ofte forbindes dine indlæg med Danmarks Jernbanemuserum, som må stå på mål for indholdet.

Olaf Skov

Hej Olaf,

Du bilder dig noget ind; den eneste bog, jeg har omtalt i denne debat, er 'Troldhedebanen' af Helge Kjærside & Finn og Steen Christensen. Så nej, jeg har hverken omtalt din bog, læst den eller "overset" noget i den, som du påstår.

Bygningen Kirke Allé 1 har halvvalmet tag, så det må være den halvvalmede bygning, som man ser under højre pil på mit fotoudsnit (nedenfor), og som ligger på vestsiden af gaden. Hvad er så adressen på den lange store bygning med sadeltaget under den venstre pil? Den må ud fra perspektivet ligge ved østsiden af Kirke Allé. Kirken (fra slutningen af 1100-tallet) kan det ikke være, da den ligger på den anden led og har et tårn, som måske burde være synligt. Prøv eventuelt at spørg ”kenderne” i Sønder-Omme. Igen, jeg forholder mig til, hvad man kan se på trådfotoet, og kan bygningerne forklares, så har du ret i, at det er Sønder-Omme, og så ændrer jeg naturligvis standpunkt.

Med hensyn til "Skovbjerg" på vognen, som Baumann gjorde opmærksom på, så vil jeg medgive, at der både ligger et Skovbjerg ved Sønder-Omme og et ved Sønder Felding, så den indikation er ude af spillet.

Det er i øvrigt interessant, du mener, at Danmarks Jernbanemuseum "må stå på mål for", hvad jeg skriver som privatperson i et debatforum. Det er ligner i mine øjne et dårligt og sygt forsøg på at lukke ned for, hvad jeg skriver, ved at bruge min arbejdsmæssige tilknytning imod mig. Det kan de andre læsere i tråden så være enige i eller ej. Jeg har blot betegnet det som latterligt, at du indtil nu ikke har villet forholde dig til de punkter på fotografiet, som jeg har stillet spørgsmål ved jf. ovenstående.

Kære Olaf

Man kan SAGTENS være uenig (eller enig) i synspunkter og måden tingene bliver skrevet på af MFL. Men din bemærkning, ”Ofte forbindes dine indlæg med Danmarks Jernbanemuserum, som må stå på mål for indholdet”, synes jeg ikke passer og klæder ikke diskussionen her. Og den må stå for din egen holdning.

Jeg opfatter denne diskussion som et spørgsmål mellem dig som forfatter og MFL som meget engageret og jernbanehistorisk vidende privatperson! At så MFL har en delbekræftelse som redaktør af jernbanemuseets site ”Jernbanekilder”, netop på grund af sin viden, men ikke ansvarlig for denne, har ikke noget at gøre med denne diskussion.

Jeg har ingen problemer – eller tænkt over – hvilken hat MFL har på i denne tråd. Yderligere ved vi jo begge, at MFL ikke har tillagt de kompetencer fra DJM, hvor han kan og må udtale sig på museets vegne. MFL har orienteret om evt. nye tiltag eller billeder, der bliver lagt på Jernbanekilder som redaktør her på denne side, ikke andet!! Og sidstnævnte anser jeg som en serviceydelse om nyheder på ”Jernbanekilder”, ikke andet.

Bedste hilsener

Steff

Hos DSB var det normalt kun banemesterens og baneområdets planer som blev rettet. Alle andre forblev som de var trykt

Jeg blander mig ikke i den aktuelle diskussion, om billedet stammer fra den ene eller fra den anden station. Det har jeg ikke forudsætninger for.

Jeg aner også meget lidt om privatbane-sagsbehandling.

Til gengæld har jeg 2010-2024 siddet med næsen nede i tusindvis af af Rigsarkiv-pakker og pakker fra Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg (nu til dags heder molevitten vist nok Statens Arkiver), og det fremgår utvetydigt af sagsbehandling på alle niveauer, at Statsbanernes sporplaner på alle niveauer skulle være - og var - ajourførte. Det øverste niveau var Baneafdelingen i Generaldirektoratet, niveauet herunder var Banetjenesten i det enkelte distrikt, niveauet herunder var den lokale baneingeniørstrækning og underste niveau var banemesteren. Alt efter hvilket årstal man slår ned på, kan man finde alternative niveauer som banebestyrer, baneområde m.m. Generaldirektoratets eksemplarer skulle i sagens natur være ajourførte af hensyn til den departementale sagsbehandling og deraf følgende ministerbetjening.

Sporplaner skulle være ajourførte, og det var det underliggende niveaus ansvar at sørge for, at det overliggende niveaus sporplaner blev ajourført.

Jeg gentager: Hvordan det forholdt sig i Sønder Omme (privatbane), aner jeg ikke. Men da nu DSB af uvisse årsager blev inddraget i forskningen, må det være på sin plads at kommentere, med den beskedne viden, jeg nu engang har.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen