"I gamle dage" var en overkørsel "bevogtet", når der var en ledvogter til stede. Senere er forståelsen vistnok blevet en anden: En overkørsel er bevogtet, når den er udstyret med blink og klokke, der eventuelt er suppleret med bomme.

Illustration fra overkørselsbekendtgørelsen:

Jeg undrer mig dog lidt over havnebanen i Aalborg (den tidligere havnebane - ikke den nuværende mellem Aalborg station og Aalborg øst). Den havde flere overkørsler, der passerede ret "store" veje, men ved ingen af dem var der opsat blinklys eller bomme: Man nøjedes med ganske almindelige trafiklys.

Nedenfor er gengivet et billede fra 1973 af Aalborg havnebanes passage af Østerbro. Intet fortæller de vejfarende - eller fodgængerne for den sags skyld - at her passeres en jernbane. Til venstre kan vi dog se en klokke.

Jeg er aldrig stødt på dokumenter eller regler, der forklarer, hvorfor man nogle steder anvender "jernbaneadvarselsanlæg" og hvorfor man andre steder anvender almindelige trafiklys. Er der nogle af de cigarrygende og cognacdrikkende herrer, der er stødt på noget autoritativt materiale desangående? Jeg er underligt nok aldrig selv stødt på noget.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

1973. Aalborg havnebane passerer Østerbro. Set fra øst mod vest. Trafiklysene ser ud til at være slukkede, hvilket dog ikke var "normalstilling". Fotograf: Thorkild Dalsgaard.

"I gamle dage" var en overkørsel "bevogtet", når der var en ledvogter til stede. Senere er forståelsen vistnok blevet en anden: En overkørsel er bevogtet, når den er udstyret med blink og klokke, der eventuelt er suppleret med bomme.

Illustration fra overkørselsbekendtgørelsen:

Jeg undrer mig dog lidt over havnebanen i Aalborg (den tidligere havnebane - ikke den nuværende mellem Aalborg station og Aalborg øst). Den havde flere overkørsler, der passerede ret "store" veje, men ved ingen af dem var der opsat blinklys eller bomme: Man nøjedes med ganske almindelige trafiklys.

Nedenfor er gengivet et billede fra 1973 af Aalborg havnebanes passage af Østerbro. Intet fortæller de vejfarende - eller fodgængerne for den sags skyld - at her passeres en jernbane. Til venstre kan vi dog se en klokke.

Jeg er aldrig stødt på dokumenter eller regler, der forklarer, hvorfor man nogle steder anvender "jernbaneadvarselsanlæg" og hvorfor man andre steder anvender almindelige trafiklys. Er der nogle af de cigarrygende og cognacdrikkende herrer, der er stødt på noget autoritativt materiale desangående? Jeg er underligt nok aldrig selv stødt på noget.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

1973. Aalborg havnebane passerer Østerbro. Set fra øst mod vest. Trafiklysene ser ud til at være slukkede, hvilket dog ikke var "normalstilling". Fotograf: Thorkild Dalsgaard.

Kan det mon skyldes at trafikken på havnebanen var rangering, hvor der var en mand med til at sikre overkørslen og at trafiklysene gik på rødt, når overkørslen skulle befares?

Godmorgen,

Det ser ud til at overkøreslen er dækket af trafiklys ( som er slukket ).
Det mener jeg også at der var på Amager på banen - imellem havnen til Amagerbro Station.

VH pediHg

"I gamle dage" var en overkørsel "bevogtet", når der var en ledvogter til stede. Senere er forståelsen vistnok blevet en anden: En overkørsel er bevogtet, når den er udstyret med blink og klokke, der eventuelt er suppleret med bomme.

Illustration fra overkørselsbekendtgørelsen:

Jeg undrer mig dog lidt over havnebanen i Aalborg (den tidligere havnebane - ikke den nuværende mellem Aalborg station og Aalborg øst). Den havde flere overkørsler, der passerede ret "store" veje, men ved ingen af dem var der opsat blinklys eller bomme: Man nøjedes med ganske almindelige trafiklys.

Nedenfor er gengivet et billede fra 1973 af Aalborg havnebanes passage af Østerbro. Intet fortæller de vejfarende - eller fodgængerne for den sags skyld - at her passeres en jernbane. Til venstre kan vi dog se en klokke.

Jeg er aldrig stødt på dokumenter eller regler, der forklarer, hvorfor man nogle steder anvender "jernbaneadvarselsanlæg" og hvorfor man andre steder anvender almindelige trafiklys. Er der nogle af de cigarrygende og cognacdrikkende herrer, der er stødt på noget autoritativt materiale desangående? Jeg er underligt nok aldrig selv stødt på noget.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

1973. Aalborg havnebane passerer Østerbro. Set fra øst mod vest. Trafiklysene ser ud til at være slukkede, hvilket dog ikke var "normalstilling". Fotograf: Thorkild Dalsgaard.

Hej Thomas

Dejligt at se at ens billeder fra bekendtgørelsens vejledning kan finde vej her til siden.

Hvis vi lige skal tage de juridiske briller på først, så skal vi se på bekendtgørelsens § 7 og § 21. Den type overkørsler du nævner mener jeg falder ind under § 7, da der kun finder rangering sted, og det vil sige, at der ikke er krav om at bruge advarselssignalanlæg eller bom-anlæg, men at man ved at lave en risikovurdering kan vælge andet, f.eks. at lave et togprogram i et vejkrydsanlæg. I Vejle er der eksempler på at der er opsat advarselssignalanlæg ved en række vejkrydsninger af havnebanen, mens man mig bekendt i Nyborg bruger gadesignalanlæg med togprogram. Så når du ikke kan finde noget autoritativt materiale, så er det ikke så underligt. Grunden til at jeg også nævner § 21, er at anlæg der var i drift da bekendtgørelsen blev offentliggjort, de facto er godkendte selvom de ikke måtte leve op til bekendtgørelsens tekst.

Det viste eksempel fra Aalborg, hvor det virker som om vejkrydsanlægget er slukket, når der ikke er tog, tror jeg ikke vil falde i god jord hos mine kolleger i Vejdirektoratet. Slukkede gadekrydssignaler er ikke noget vi bruger i Danmark (mens man gør det i udpræget grad hos vores sydlige naboer i Tyskland).

Jeg håber det hjalp lidt på forståelsen, ellers er du velkommen til at skrive igen (evt. bruge kuverten).

Venlig hilsen
Niels

Kan der ikke anes lidt lys i de nederste lampeglas?

1973. Aalborg havnebane passerer Østerbro. Set fra øst mod vest. Trafiklysene ser ud til at være slukkede, hvilket dog ikke var "normalstilling". Fotograf: Thorkild Dalsgaard.

Hvis vi lige skal tage de juridiske briller på først, så skal vi se på bekendtgørelsens § 7 og § 21. Den type overkørsler du nævner mener jeg falder ind under § 7, da der kun finder rangering sted, og det vil sige, at der ikke er krav om at bruge advarselssignalanlæg eller bom-anlæg, men at man ved at lave en risikovurdering kan vælge andet, f.eks. at lave et togprogram i et vejkrydsanlæg. I Vejle er der eksempler på at der er opsat advarselssignalanlæg ved en række vejkrydsninger af havnebanen, mens man mig bekendt i Nyborg bruger gadesignalanlæg med togprogram. Så når du ikke kan finde noget autoritativt materiale, så er det ikke så underligt. Grunden til at jeg også nævner § 21, er at anlæg der var i drift da bekendtgørelsen blev offentliggjort, de facto er godkendte selvom de ikke måtte leve op til bekendtgørelsens tekst.

Det viste eksempel fra Aalborg, hvor det virker som om vejkrydsanlægget er slukket, når der ikke er tog, tror jeg ikke vil falde i god jord hos mine kolleger i Vejdirektoratet. Slukkede gadekrydssignaler er ikke noget vi bruger i Danmark (mens man gør det i udpræget grad hos vores sydlige naboer i Tyskland).

Jeg er enig med Morten Larsen i, at det godt kunne se ud til, at det grønne lys er tændt - om end man skal kigge meget godt efter.

Jeg har forsket lidt mere i den viste overkørsel, og den har faktisk en interessant historie: På et tidspunkt i 1983-1984 fjerner man det almindelige lyssignal og erstatter det med "rigtige jernbanesignaler". At de almindelige færdselslyssignaler konstant lyste grønt, når det ikke lige lyste rødt, bekræftes. Lidt fra den lokale dagspresse kan læses her:

https://thomas-boberg-nielsen.dk/thomas-boberg-nielsen/jernbane/havnebaner-oversigt/hav...

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hvis billedet mishandles lidt, kan man se grønt lys i den øverste lampe, men ikke rigtigt i lampen til højre.

Godmorgen,

Det ser ud til at overkøreslen er dækket af trafiklys ( som er slukket ).
Det mener jeg også at der var på Amager på banen - imellem havnen til Amagerbro Station.

VH pediHg

Som jeg husker det var der på selve Islands Brygge alene ophængt over sporet et rødt signal for krydsende jernbane som blev aktuveret ved passage. En jernbanemand gik foran med et rødt flag. Se foto.

Ved passage af Thorshavnsgade var der vist tilsvarende et signal.

Længere henne mod Amagerbro ved passage af Artillerivej var der et par alm. signaler ved vejsiden og det samme ved passage af Amager Fælledvej.
Alle steder med en mand med rødt flag.

Passage af Amager Boulevard og Amagerbrogade husker jeg ikke præcist.

Hej,

I denne ældre tråd diskuterede man signaler ved skæring mellem bane og vej på godsbanen fra Langebro til Amagerbro.

M.v.h.
Niels

Hej,

I denne ældre tråd diskuterede man signaler ved skæring mellem bane og vej på godsbanen fra Langebro til Amagerbro.

M.v.h.
Niels

Godt husket eller fundet.

På dette foto ses på Amagerbrogade ved Amagerbanken at det var et ophængt signal.

Så tak for det Niels.

På havnen i Esbjerg var der hvertfald 4 lyskryds der blev gennemskåret af spor, og alle steder var det lyssignalerne der blev stillet på rød hele vejen rundt, der dækkede. Og en rangist gik ud og spærrede vejen med politiets stopsignal. Intet andet. Så jeg tror det var ret almindeligt.

På havnen i Esbjerg var der hvertfald 4 lyskryds der blev gennemskåret af spor, og alle steder var det lyssignalerne der blev stillet på rød hele vejen rundt, der dækkede. Og en rangist gik ud og spærrede vejen med politiets stopsignal. Intet andet. Så jeg tror det var ret almindeligt.

Og vi har stadig et lyskryds med spor på havnen. Der er almindeligt trafiklyssignal, som kan stilles på rødt fra toget, når det skal passere. Kontakten er anbragt i passende højde, så den kan nås fra vinduet i førerrummet.

En overkørsel kan være sikret med

1) klokker og røde blinklys
2) halvbomme (dækker højre vejbane) og røde blinklys eller
3) helbomme (dækker højre og venstre vejbane) og røde blinklys.

Derudover kan der være bomme til at sikre evt. fortorve og cykelstier langs med vejen.

Er overkørslen uden lys, klokker og bomme er den usikret og kun forsynet med færdselstavler mod vejtrafikken.

Færdselslovens paragraf 5 gælder i alle tilfælde. Sikret med teknik eller ej.

En overkørsel kan være sikret med

1) klokker og røde blinklys
2) halvbomme (dækker højre vejbane) og røde blinklys eller
3) helbomme (dækker højre og venstre vejbane) og røde blinklys.

Derudover kan der være bomme til at sikre evt. fortorve og cykelstier langs med vejen.

Er overkørslen uden lys, klokker og bomme er den usikret og kun forsynet med færdselstavler mod vejtrafikken.

Færdselslovens paragraf 5 gælder i alle tilfælde. Sikret med teknik eller ej.

Men nu gik spørgsmålet oprindeligt på, hvor det er beskrevet, hvordan man skal udruste "overkørslerne".

Der kan også så læses noget om overkørsler og deres udrustning i "Den sorte bog" ("Sikringsanlæggene og deres betjening"), men er det nok?

Niels Buch henviser til en bekendtgørelse (pt. BEK 115), der stiller visse rammekrav, men der ud over, så findes der også et udkast til "Regler for sikring af overkørsler", der udsendtes i 1993, men som aldrig blev officielt godkendt. BEK 115 afløste BEK nr 1142 af 07/12/2011, der afløste BEK nr 1094 af 21/09/2010, som ser ud til at være den første i rækken.

Endeligt finder der også Ministeriet for offentlige arbejders Regler vedrørende automatisk sikrede niveauoverkørsler over jernbaner af 14. december 1959.

/Jan

Færdselslovens paragraf 5 gælder i alle tilfælde. Sikret med teknik eller ej.

Og dermed også f.s.v.a. spor i vej eller på havnepladser.

Jeg har ikke kunnet finde regelsæt for fysisk sikring i f.m. sådanne spor (hvor togkørsel foregår som rangerbevægelse). Det er nok derfor, vi har kunnet se eksempler på "ingen sikring", sikring med "krydsmærke", blinklyssikring samt sikring med vejtrafiklys.

Et eksempel på sidstnævnte var, hvor godssporet fra midten af Kalvebod Brygge svingede til højre over kørebanen til jernbanesvingbroen ved Langebro (kendt fra "Olsen Banden").

Så mon ikke, det er de lokale forhold, der bestemmer "arten" af sikring?

M.v.h.
Niels

Uddrag af Lokaltogs SIN instruks for Hornbækbanens kørsel mellem Grønnehave St og Helsingør St:

Hej Christian,

Tak for dit eksempel på, hvorledes en jernbanevirksomhed regulerer sin trafik ad en havnebane.

Med de "historiske briller på" kan lignende eksempler findes i en "Togplan 8", hvor der bl.a. er instrukser for Kørsel med tog mellem Ålborg og Nørresundby Havnestation, samt rangering på Nørresundby Havnestation, Nørresundby havnebane og Nørresundby havneplads, samt for kørsel mellem Haderslev H og Haderslev havnebane, se https://jernbanearkivalier.dk/dsb-togplaner/k66_togplan-8.pdf .

I Togplan 8 nævnes også andre havnebaner, men her henvises generelt til Rangerreglementets Særlige Regler for Kørsel paa Havnebaner samt for Kørsel og Rangering paa Havnepladser, se dette eksempel: https://www.jernbanearkivalier.dk/dsb-rangering/dsb_rangerreglement_1944.pdf .

Generelt er det interessant at notere sig, at Færdselslovens § 5, der jo regulerer trafikanters adfærd ved jernbanespor, indtil en lovrevision i 1949 var indeholdt i jernbanelovgivningen, men altså nu blev indskrevet i Færdselsloven, jf. betænkningen: https://elov.dk/media/betaenkninger/Betaenkning_angaende_revision_af_faerdselsloven_og_... .

M.v.h.
Niels

Man må håbe at alle de forskellige dokumenter, der beskriver afmærkning af jernbaneoverskæringer er i sync.
Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning beskriver også brugen af både bomme, lamper og forvarsel af overskæringen,
og Bekendtgørelse om vejafmærkning definerer så hvordan elle skilte mm skal se ud, herunder ovennævnte markeringer af overskæringer.

Når det drejer sig om havnebaner og havnepladser er vejfolket ofte blot blev adviseret med advarselstavle A99, suppleret med undertavlen "Spor".

På Odense Havn mødte jeg engang først 2 af den nævnte slags advisering; men på den tredie stod på undertavlen "Flere spor" !

M.v.h.
Niels

Hej,

I havnen i Lemvig (ok, ikke megen trafik nu) findes der kun advarseltavle a72 (den med damplokomotivet).

Mvh

Gerhard