Zumbach billeder

Jernbanen.dk har modtaget ikke mindre end 445 billeder fra Keld Zumbach optaget i perioden 1955 til 1984. De fleste billeder er heldigvis noteret med både motiv, sted og år, og der er derfor kun få billeder, som vi gerne vil have hjælp til. De første 8 billeder er alle optaget omkring 1955.

[image]
Billede 1.

[image]
Billede 2.

[image]
Billede 3.

[image]
Billede 4.

[image]
Billede 5.

[image]
Billede 6.

[image]
Billede 7.

[image]
Billede 8.

Billede 4.

Viborg set mod øst.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Billede 2.

Viborg set mod vest.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Billede 7.

Slagelse set mod vest.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Billede 3.

Post 2 i Fredericia set mod nord?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Post 2 i Fredericia set mod nord?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Ja, og med to tomme godsvogne i "blindspor ved post 2" (som ikke havde anden betegnelse)til fyldte/tomme gasflasker til sporskifteopvarmningen, som konstant skulle gentændes, når den blæste ud. Men så havde vi de "specielle" snesikringer til sporskifterelæerne, meeeeen.... ;-)

Med mindernes "dug på brilleglassene" :-D

Ove af Erritsø

Men så havde vi de "specielle" snesikringer til sporskifterelæerne, meeeeen....

Kære Ove Nygaard

Du kommer ofte med "halvkvædede viser" som ovenstående. Har du ikke tænkt på at der sikkert er mange her som ikke aner hvad du taler om, men kun kan gætte?

Jeg vil da gerne vide mere om de der specielle snesikringer til sporskifterelæer. Medmindre det altså er en hemmelighed som du ikke må fortælle om.

Kunne du overtales til at fortælle lidt mere?

Venlig hilsen
Erik Olsen

Men så havde vi de "specielle" snesikringer til sporskifterelæerne, meeeeen....

Kære Ove Nygaard

Du kommer ofte med "halvkvædede viser" som ovenstående. Har du ikke tænkt på at der sikkert er mange her som ikke aner hvad du taler om, men kun kan gætte?

Jeg vil da gerne vide mere om de der specielle snesikringer til sporskifterelæer. Medmindre det altså er en hemmelighed som du ikke må fortælle om.

Kunne du overtales til at fortælle lidt mere?

Venlig hilsen
Erik Olsen

Kære Erik Olsen.

Nå, det sker da også, at jeg kommer med et par anekdoter, som ikke er "halvkvædede". Den korte version af historien om snesikringer: Det var sikringer, der tillod en strømstyrke af noget stærkere karakter, end den "normale" at nå ud til sporskiftemotoren. Og, ja det var vist ikke "helt efter bogen", men nu må "forældelsens glemsel" have sænket sig over "fortidens synder", som vi begik med det ene formål: At holde trafikken i gang, når gassen ikke længere kunne holde sporskifterne rene og skulle hjælpes manuelt med kost og skraber. Og det lugtede af og til "svedent", når vi havde brugt dem ( altså "snesikringerne") - og det var ikke gaslugt! Var det for "halvkvædet", Erik Olsen? ;-)

Bedste hilsener

Ove af Erritsø (og en gang i en fjern fortid, post 2, Fredericia :-D )

det ene formål: At holde trafikken i gang, når gassen ikke længere kunne holde sporskifterne rene og skulle hjælpes manuelt med kost og skraber. Og det lugtede af og til "svedent", når vi havde brugt dem ( altså "snesikringerne") - og det var ikke gaslugt! Var det for "halvkvædet", Erik Olsen?

Hej Ove Nygaard

Jo tak, det hjalp lidt på forståelsen. Jeg forstår bare ikke hele baggrunden, for de normale sikringer brænder sjældent over selv når sporskiftet "kører i friktionen" i kortere tid (dvs. yder størst muligt moment). Mig bekendt udkobles motorstrømmen automagisk hvis ikke omstillingen er fuldført efter kort tid (husker ikke den nøjagtige tid).

Venlig hilsen
Erik Olsen

Jo tak, det hjalp lidt på forståelsen. Jeg forstår bare ikke hele baggrunden, for de normale sikringer brænder sjældent over selv når sporskiftet "kører i friktionen" i kortere tid (dvs. yder størst muligt moment). Mig bekendt udkobles motorstrømmen automagisk hvis ikke omstillingen er fuldført efter kort tid (husker ikke den nøjagtige tid).

Omstilling skal ved 64 anlægget fuldføres indenfor 15 sekunder, ellers udkobles motorstrømmen.

Det ser ikke ud til, ihvertfald efter hvad jeg kan finde, at elektromekaniske anlæg har denne form for spændings/tidskontrol - Fredericia havde indtil 1989 et elektromekanisk LME 29 anlæg. Ved denne anlægstype vil motorstrømsikringen istedet begrænse varigheden af omstillingen ved at brænde over efter en tid - denne sikring er derfor ikke plomberet.

Måske kan andre tilføje yderligere.

/Henrik

det ene formål: At holde trafikken i gang, når gassen ikke længere kunne holde sporskifterne rene og skulle hjælpes manuelt med kost og skraber. Og det lugtede af og til "svedent", når vi havde brugt dem ( altså "snesikringerne") - og det var ikke gaslugt! Var det for "halvkvædet", Erik Olsen?

Hej Ove Nygaard

Jo tak, det hjalp lidt på forståelsen. Jeg forstår bare ikke hele baggrunden, for de normale sikringer brænder sjældent over selv når sporskiftet "kører i friktionen" i kortere tid (dvs. yder størst muligt moment). Mig bekendt udkobles motorstrømmen automagisk hvis ikke omstillingen er fuldført efter kort tid (husker ikke den nøjagtige tid).

Venlig hilsen
Erik Olsen

Kære Erik Olsen.

Henik Hansen har efterfølgende givet den uddybende forklaring. Jeg vil blot "koble mig på" - ud fra en erindring, som ligger over 45 år tilbage: "Snesikringerne", som skulle bruges med enorm omhu og omtanke, var længere tid om at "brænde over", hvorfor sporskiftemotoren kunne køre i lidt længere tid. :-( I snevejrssituationer var signaltjenestens (sikringstjenestens) vagt altid til stede "og lige ved hånden". Nu vil jeg så liste ud af emnet, men håber, at det endte lidt mindre "halvkvædet". :-D

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

Nu vil jeg så liste ud af emnet, men håber, at det endte lidt mindre "halvkvædet".

Jo tak, og også tak til Henrik.

Billede 3 må være Fredericia med Post 2 set i retning mod maskindepotet.

Jeg kom til at tænke på, hvad der sker med de billeder er ikke viser f.eks. lokomotiver og vogne, som jo er Jernbane.dk primære område, vil de også blive vist offentlig på et tidspunkt eller hvordan ?

/Henrik

Jeg kom til at tænke på, hvad der sker med de billeder er ikke viser f.eks. lokomotiver og vogne, som jo er Jernbane.dk primære område, vil de også blive vist offentlig på et tidspunkt eller hvordan ?

De dukker op her i forummet.

Jeg kom til at tænke på, hvad der sker med de billeder er ikke viser f.eks. lokomotiver og vogne, som jo er Jernbane.dk primære område, vil de også blive vist offentlig på et tidspunkt eller hvordan ?

De dukker op her i forummet.

Tak for svaret - jeg vil se frem til dem.

/Henrik

Hej.
Foto nr. 1 er et herligt billede fra Herning set mod vest langs Skjern sporet.
V/H, Steffen. ;-)

Tak for svar. Nu mangler vi blot disse 3:

[image]
Billede 5.

[image]
Billede 6.
3 U-signaler i baggrunden og en post i midten.

[image]
Billede 8.
En bro i baggrunden, en post samt etagebyggeri.

Billede 6.
3 U-signaler i baggrunden og en post i midten.

- og en kilometersten med angivelse 82 eller 87, måske er det første ciffer istedet '3' - lidt svært at tyde.

- og Togvejssignaler med bogstavviser og elektrisk signaldrev

Stationen har formentlig haft et elektromekanisk sikringsanlæg og er en forgreningsstation.

- og en kilometersten med angivelse 82 eller 87, måske er det første ciffer istedet '3' - lidt svært at tyde.

92,4 sådan ca.

Det er Næstved set mod nord, den gamle type rangersignal man ser til venstre havde Næstved.
Mvh
Georg

Hej

så må det jo være i dette område - og Næstved ligger i km 92,7 fra Kh i tkp 1957

[image]

mvh
henning h087

Billede 8.
En bro i baggrunden, en post samt etagebyggeri.

Hi Tommy
Billede 8 kunne ligne gamle Nykoebing F med broen i baggrunden, skorstenen til sukkerfabrikken og til venstre udkoersel signal til Stubbekoebing? Signalposten synes ogsaa at ligne den der var i Nykoebing F.
Mvh
Niels (Downunder)

Tak for svar - her er 3 bonusbilleder.

[image]

I følge den "gamle" S-togs bog skulle det være FS 974 efter sammenstød på Dybbølsbro station 28/5-1955.

Tak for svar - her er 3 bonusbilleder.

Hej Tommy

Tak for bonussen.
Forreste vogn er minsandten en af de tre Uahk-vogne, som jeg tegnede til tidsskriftet "Lokomotivet" i 1992 (de blev bragt i Lokomotivet nummer 32 og 33).
Vognene ser så amerikanske ud, så jeg lurer på, om man kunne tage en amerikansk model og file/save/snedkerere lidt, så der kunne trylles én af disse spændende vogne frem i skala 1:87.
Tre år tidligere (mellem 1950-1952) blev vognene ifølge Lokomotivet nummer 33 brugt til at fragte vand fra Sorø til Slagelse, da beskaffenheden af vandet i Slagelse gjorde det uegnet til at hælde i damplokomotiverne (?).

Hermed endnu 3 billeder fra Keld Zumbach.

[image]
Billede 1.
Lersøen 1968. Mon specialvognen er til at identificere?

[image]
Billede 2.
Århus 1972. Mon person/post/pak/rejsegodsvognen er til at identificere?

[image]
Billede 3.
DSB MZ 1442 et sted på Sjælland i 1979.

Hej Tommy

Billede 3 er Hedehusene.

Med venlig hilsen

Carsten

Billede 2.
Århus 1972. Mon person/post/pak/rejsegodsvognen er til at identificere?

Jeg tror det er FFJ DAE 21, som blev overtaget af DJK i 1969.

Billede 1.
Lersøen 1968. Mon specialvognen er til at identificere?

Specialvognen er en tidligere DSB CE-vogn (skovvogn).

Billede 1.
Lersøen 1968. Mon specialvognen er til at identificere?

Mit gæt : Specialvogn 550. Det passer med placeringen af det gule "trykflaske-mærke", og skorstenens placering i.f.t. håndbremsen. Puffertypen passer også.

Link til Specialvogn 550.

Hermed endnu 3 billeder fra Keld Zumbach.

Billede 1.
Lersøen 1968. Mon specialvognen er til at identificere?

Billede 2.
Århus 1972. Mon person/post/pak/rejsegodsvognen er til at identificere?

Billede 3.
DSB MZ 1442 et sted på Sjælland i 1979.

Hej Tommy.

Det er nogle meget fine fotos, og jeg håber at se flere af samme skuffe. Både for gætterierne men også bare for at nyde dem og læse de andres kommentarer. Jeg synes dog, at du skal starte nye portioner i nye tråde, så de er lettere at adskille. ;-)

Jeg venter med spænding på Zumbach 3! :-)

V/H, Steffen

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum