Sidste dag med jernbanefærger på Storebælt (6 fotos)

af Hans T. Møller, 1/2 2022, 11:26 (1058 dage siden) @ Claus E. Hansen

Goddag i forum

Jeg var ombord på M/F Dronning Ingrid, da hun sejlede den sidste tur over Storebælt. Forinden havde jeg kørt med et særtog fra Aarhus til Nyborg. Her er lidt billeder fra den mindeværdige dag:

[image]

Særtoget holder i Horsens, togpersonalet var iført de gamle brune uniformer. Den sene eftermiddagssol skinnede fra en skyfri himmel.

[image]

I Nyborg afgik næstsidste færge, M/F Prins Joachim. Som det ses, var mange mennesker mødt op for at tage afsked. Der herskede en vemodig stemning, nogle bevægede sig stille rundt eller talte sagte med hinanden, andre stod blot og så på det, der foregik.

[image]

Solen er gået ned. Sidste færge, M/F Dronning Ingrid, har forladt Nyborg og følges over bæltet af et stort antal lystfartøjer.

[image]

Stemningsbillede ombord, passagerene bevægede sig frit rundt på færgen, også på steder hvor publikum normalt ikke havde adgang.

[image]

Vi er ved at anløbe færgelejet i Korsør.

[image]

Det sidste tog rangeres i land om et øjeblik - en epoke er ved at rinde ud.

Bedste hilsner

Sidste dag med jernbanefærger på Storebælt (6 fotos)

af Claus E. Hansen, 1/2 2022, 12:20 (1058 dage siden) @ Hans T. Møller

Tak for viste fotos ;-)

Det er utroligt som tiden går, tænk det er 25 år siden nu.

Mvh
Claus

Lokomotivfabrikker


Jernbanebøger

Omkring Faxe Jernbane 1864 - 1982

Omkring Faxe Jernbane 1864 - 1982. Pris 340 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak