God morgen,

pga af et indlæg på den tyske Drehscheibe har jeg været ud i landskabet ved Kliplev og Bjerndup Mølleå:

2022-01-14 | en bro dukker op efter nogen hundred meter vandring ved Bjerndup Mølleå og også på det viste kortet og på luftbilleder ses sidesporets forløb til grusværket:

Her er bliket rettet mod grusværket ...

... og her mod strækningen Tinglev - Sønderborg:

Ullrich

Hejsa,

Sidesporet omtalt i Drehscheibe var til strækningens forsyning med ballastgrus og eksisterede fra banens åbning i 1901 til 1921. Da DSB ved Genforeningen overtog sporet fra Deutsche Reichseisenbahnen (DR), ændredes navnet fra Uk til det mere dansk klingende: Aartoft.

I øvrigt tror jeg, at det, som du har fotograferet, er traceen fra det private sidespor, der udgik fra Kliplev station til Fladbjerg grusgrav og som blev nedlagt i 1965. Der er ikke så mange synlige spor i landskabet efter Uk/Aartoft-sporet.

På arkiv.dk findes bl.a. disse to postkort fra Uk, men jeg kender et 3., som dog ikke ser ud til at findes på nettet:

Der findes flere fotos på arkiv.dk, men de er tydeligvis fra efter 1921 og fra Fladbjerg-sporet, som lokalarkivet åbenbart tror er det samme som Uk/Aartoft-sporet.

I øvrigt tror jeg, at det, som du har fotograferet, er traceen fra det private sidespor, der udgik fra Kliplev station til Fladbjerg grusgrav og som blev nedlagt i 1965. Der er ikke så mange synlige spor i landskabet efter Uk/Aartoft-sporet.

Næh, du har sgisme ret, Ullrich, den er god nok. En lille del del af sporets forløb kan genfindes i et stykke vej til en gård, noget tracé gemmer sig i et træbevokset skel mellem to marker, og broen er der også endnu.

Hej Morten,

ja, mener også at sidesporet til Faldbjerg udgik øst fra Kliplev mod syd. Jeg må prøve en dag at kikke på dette sidespor. Men hvis man kikker på luftbilleder er det svært at ane om der er noget tilbage.

Ullrich

Hej Morten,

ja, mener også at sidesporet til Faldbjerg udgik øst fra Kliplev mod syd. Jeg må prøve en dag at kikke på dette sidespor. Men hvis man kikker på luftbilleder er det svært at ane om der er noget tilbage.

Ullrich

Jeg har set landkort med dette spor indtegnet, men det kommer ikke i nærheden af Berndrup Mølleå. Jeg har muligvis kortet i mit arkiv- men det skal bare lige findes... en af dagene.

Hej Morten,

ja, mener også at sidesporet til Faldbjerg udgik øst fra Kliplev mod syd. Jeg må prøve en dag at kikke på dette sidespor. Men hvis man kikker på luftbilleder er det svært at ane om der er noget tilbage.

Ullrich

Jeg har set landkort med dette spor indtegnet, men det kommer ikke i nærheden af Berndrup Mølleå. Jeg har muligvis kortet i mit arkiv- men det skal bare lige findes... en af dagene.

Jeg mener at huske, at der var en ret udførlig artikel med kortskitse om Fladbjerg-sporet i Jernbane-Bladet ("Det Røde Jernbaneblad") engang i 1960'erne eller begyndelsen af 70'erne. Men jeg har desværre ikke bladet.

Man kan se den via denne kb luftfotos 1952

Her fra togplan 10b.


M v h
Georg

Her er kortet med sporet på. Det er et preussisk målebordsblad fra 1917. På det første danske målebordsblad fra 1921 er sporet fjernet.

Hej Morten,

ja, mener også at sidesporet til Faldbjerg udgik øst fra Kliplev mod syd. Jeg må prøve en dag at kikke på dette sidespor. Men hvis man kikker på luftbilleder er det svært at ane om der er noget tilbage.

Ullrich

Jeg har set landkort med dette spor indtegnet, men det kommer ikke i nærheden af Berndrup Mølleå. Jeg har muligvis kortet i mit arkiv- men det skal bare lige findes... en af dagene.

Jeg mener at huske, at der var en ret udførlig artikel med kortskitse om Fladbjerg-sporet i Jernbane-Bladet ("Det Røde Jernbaneblad") engang i 1960'erne eller begyndelsen af 70'erne. Men jeg har desværre ikke bladet.

Banen er på krak's 1954 luftfoto, endda med et damptrukket tog på vej mod grusgraven. Men så vidt jeg kan se krydser denne bane ikke noget vandløb.

Der er enighed om grusgraven ved Uge, altså må sporet have krydset Bjerndrup Mølleå, Fladbjerg er ud af betragtning DSB kalder det Årtoft, KPEV kalder det Uge, det ligger cirka midt i mellem Uge og Kliplev. Årslev plantage er for øvrigt et ganske udmærket sted til at gå tur med hunden - men det er en anden historie.

mvh
-ivar

Der er enighed om grusgraven ved Uge, altså må sporet have krydset Bjerndrup Mølleå, Fladbjerg er ud af betragtning DSB kalder det Årtoft, KPEV kalder det Uge, det ligger cirka midt i mellem Uge og Kliplev. Årslev plantage er for øvrigt et ganske udmærket sted til at gå tur med hunden - men det er en anden historie.

mvh
-ivar

Nej, i tysk tid kaldtes sporet Uk, som er en fortyskning af det danske stednavn Uge. Aartoft er blot en anden dansk lokalitet i nærheden af sporet. Sporet krydsede åen på den bro, som den gode Ullrich har fotograferet. Fantastisk at den eksisterer endnu, 100 år efter sporets nedlæggelse.

Hejsa,

Sidesporet omtalt i Drehscheibe var til strækningens forsyning med ballastgrus og eksisterede fra banens åbning i 1901 til 1921. Da DSB ved Genforeningen overtog sporet fra Deutsche Reichseisenbahnen (DR), ændredes navnet fra Uk til det mere dansk klingende: Aartoft.

Nu hvor der er kommet et kort over stedet så passer grusgravens placering med det område der i dag hedder Uge, så man kan sige at navnet Uk stadig lever, men i en fordansket udgave.

Jeg mener at huske, at der var en ret udførlig artikel med kortskitse om Fladbjerg-sporet i Jernbane-Bladet ("Det Røde Jernbaneblad") engang i 1960'erne eller begyndelsen af 70'erne. Men jeg har desværre ikke bladet

Signalposten 1983, nr. 4:

Hej.

Uk, Uge, Aartoft, Fladberg og Rødekro er blevet blandet samme af os forskere, så emnet er en speget afære.

De tre første navne var tre navne for samme grusgrav. Fladbjerg afløste Aartoft og vel også Nr. Smedeby? Rødekro lån nordligere for sig selv, men det er navnlig ejerene i Rødekro i dansk tid og deres trækkraft, der er blandet sammen med noget af det sydligere og ældre. Rødekro eksisterede også i tysk tid. En af ejerne i Rødekro i dansk tid var Fibiger & Villefrance.

Blandt ejerne i Aartoft var entreprenør Husen, der formentlig boede i Flensborg dengang, men ellers flyttede familien rundt efter de arbejder, firmaet havde. Firmaet gik ned på graven, men Husen solgte ud og betalte enhver sit og startede med succes sin firma forfra igen. Næste ejer var formentlig Kredsen, altså på dansk amtet. Her udtrykkes blot, at graven var Kredsens smertensbarn. Der gravedes grus til grusning af veje (og jernbaner.)

Det var det østjyske isfremstød, der i gletscherporte havde afleveret enorme mængde af sten og grus i skøn blanding langs israndslinen. Derfor fortsætter grusgravene også syd for 1920-grænsen. Den tyske del har jeg skrevet lidt om i et indlæg på min hjemmeside. Søg på siden på Flensborg, eller prøv linket her: https://bentsbane.dk/flensborg/. Stav Flensborg med o. Du skal midt ned i indlægget for at komme til gruset.

Jeg er desværre ikke færdig med at redde tråde ud og bestemme billeder, så jeg kan ikke offentliggøre facts.

Mvh. BH.

der er kommet frisk avis fra kliplev / uk område
link
https://www.nordschleswiger.dk/de/nordschleswig-apenrade-tingleff-daenemark-kultur/onli...

det er godt nok på tysk, men til dem der har google oversætter

der er kommet frisk avis fra kliplev / uk område
link
https://www.nordschleswiger.dk/de/nordschleswig-apenrade-tingleff-daenemark-kultur/onli...

det er godt nok på tysk, men til dem der har google oversætter

Det er da vist mest de opvoksende generationer, der ikke læser tysk...

Men tak for linket. En læseværdig artikel.