Borg billeder - E-maskiner - Jernbanehistorisk forum

[image] Billede 1. Gb.

[image] Billede 2.

[image] Billede 3.

[image] Billede 4. DSB E 996.

[image] Billede 5.

[image] Billede 6.

[image] Billede 7. Kh.

Billede 1 + 4 + 6 er fra samme sted
Centralværkstedet København?
det er ikke Aarhus.
mon ikke at 3 og 5 også er fra det samme sted.

Er næsten sikker på at billede 2 er Herning, med et af de sidste damptrukne godstog der kørte.

Har set en ældre film, der er som taget ud af foto.

Mvh
Claus

Godaften

1, 4, 5 og 6 er Mdt Gb
2 er udkørsel Herning
3 er Mdt Fa.

Hilsner Keld

Optagelserne fra Mdt Gb og Kh "lugter" af 1964 og ikke senere end 1965, hvor der stadig var en del dampaktivitet på depotet - omend måske en smule neddroslet. Der holder kulforsyningsvogne klar til opkørsel på kulrampen.
På Kh underbygger de spritnye B-vogne i det gamle maroondesign også den antagelse. De leveredes løbende fra
Scandia fra juni 1964 med en vogn om ugen, som jeg husker det. De lige numre gik til vest, de ulige til øst.
Men det er jo fine billeder af E-maskiner på hverdagsopgaver! I det mindste holdende udenfor som rfn= reserve for nedbrud.
mvh PeterA

Billedet fra Kh viser 2 ugyldigt gjorte signaler og bagsiden af et PU signal.
Jeg ved ikke hvornår man begyndte at sætte signaler op til det nuværende 64 anlæg, men det blev ibrugtaget i november 1967.

--
Hilsen Peter

Ja, der noget 1964-65 eller måske 66 over det, Billede 7 kunne godt være tog 355 til Roskilde. Togene 322/355 blev fremført af E-maskine i 1964-66 måske 67.
[image]
Sommer 1964 var der stadig godt gang i dampdriften i 1.distrikt. Af ekspresser ses nordgående Østersø-Express tog 126 der kørte uden stop Næstved-Kh og 255/280 på Nordvestbanen. Der er også gang i den på Nordbanen hvor to gange Hillerød lige var en tjeneste for lokopersonalet, ligeledes stadig kørsel med S-maskine til Rungsted. I Næstved var det D 843 der kørte lokalt og i Kalundborg D 850. 917 var reserve i Næstved.
[image]
Vel sidste sommer hvor der var stor trafik med lørdagstog med E-maskiner. Der ses også den specielle tur med S-maskine til Fredensborg-Kvistgård med afgang 13.59 som tog 71341 og hjem med godstog 78253 via Lersøen til Gb.
[image]
Lidt mindre damp S & H, men dog stadig Østersø-Express.
I Sommerplanen 1965 skete en voldsom reduktion af dampdriften, og mon ikke det er de nye MY der har taget det meste.
[image]
Sommer 1965 ses stadig turen på Nordbanen tog 71341 personførende til Fredensborg derfra videre som ikke personførende til Kvistgård og retur med godstoget. Roskilde togene 355/322 er der stadig. Af lørdagstog er der kun 7149 med vogne til Fakse og Rødvig.
I 1967 blev der stadig mindre damp, men man kunne stadig se enkelte tog med damp på Nordbanen f. eks noterede jeg den 19/1 1967 både S 736 og 737 i tur på Nordbanen. Den 11/4 1967 var jeg med 70154 Kh-Holte hvor S 740 var togmaskine, der blev lukket godt op på turen og i Holte tog 740 vand efter fremrykning til tårnet. Man bliver helt nostalgisk, når man ser de dejlige dampbilleder.
M v h
Georg

"Der ses også den specielle tur med S-maskine til Fredensborg-Kvistgård med afgang 13.59 som tog 71341 og hjem med godstog 78253 via Lersøen til Gb."

Hvad havde de gang i i Kvistgård?

Kvistgård var forresten der, hvor Dahlgaard - med monoklen - var stander midt i 60'erne.

mvh
-ivar

Var det ikke noget med en bil importør?

Var det ikke noget med en bil importør?

K.W. Bruun A/S havde i mange år hjemme i Kvistgaard.

Der var lige en lille klokke, der ringede - tak.

mvh
-ivar

"Der ses også den specielle tur med S-maskine til Fredensborg-Kvistgård med afgang 13.59 som tog 71341 og hjem med godstog 78253 via Lersøen til Gb."

Hvad havde de gang i i Kvistgård?

Svært at vide. Tomme returvogne til Sverige blev på grund af manglende færgekapacitet på HH-overfarten i en årrække henstillet midlertidigt på Snekkersten og andre stationer i nærheden af Helsingør, så det kan være det, de "havde gang i".

Ja, der noget 1964-65 eller måske 66 over det, Billede 7 kunne godt være tog 355 til Roskilde. Togene 322/355 blev fremført af E-maskine i 1964-66 måske 67.
Georg

Godmorgen Georg

Billede 7 er nok ikke tog 355, dag maskinen har farvet glas på den ene front lanterne. Det kan være lokomotivet til tog 355 på vej til Helgoland for at hente stammen.

Hilsner Keld

Fine billeder, men synd at de er blevet så mørke.

Der er mange fine detaljer, hvis de lysnes lidt

[image]

Hej Lars!
Det var fint med lidt mere lys på billederne. Tak for det. Ser jeg rigtigt, at svenskeren i Fredericia er 966 ? Eller skal jeg (også !) bestille tid hos Louis Nielsen?
mvh PeterA

Kære Peter m. fl.

Nu VED jeg godt at dette ikke kan lade sig gøre ved dette billede, men 966 (og 991) var/er de eneste E, hvor hjulskiven på en tenderaksel er udskiftet fra egerhjul og til pladehjul. E 966 sidste tenderaksel.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Tak for den uventede, men ret så interessante oplysning, Steffen. Med det foto til synsprøven vil en tur til Louis Nielsen ikke være umagen værd, tænker jeg.
mvh PeterA

Sjovt nok var det også min første tanke, plads til lidt justering.

Spurgte på mit foto forum, om man ville lege lidt... her er et eksempel

[image]

Gav et par eksempler, feedbacken kan ses her

Tak for de interessante billeder fra Borg! :-)

[image] Billede 1.

[image] Billede 2.

[image] Billede 3.

[image] Billede 4.

[image] Billede 5.

[image] Billede 6.

Billede 4.

Billede 5.

Billede 6.

Det ligner Skanderborg.

Enig i, at billede 4+5+6 er Skanderborg.
Desuden ligner billede 2+3 Hørning.

MVH
Søren

Det er vist alle taget mellem Århus og Skanderborg. Det er 4 forskellige tog, hvilket kan ses på MO-vognen. Så vi kan håbe at Georg har noget i gemmerne, om en placering af E-maskine Århus - Fredericia, for udkørslen på sidste foto er ikke stillet mod Silkeborg.

Hilsner Keld

Det er 4 forskellige tog, hvilket kan ses på MO-vognen.

Jeg kan ikke se forskel....

Det er 4 forskellige tog, hvilket kan ses på MO-vognen.

Jeg kan ikke se forskel....

Billede 3.

MO'en på billede 3 er en gammel, nittet førkrigs MO.

M.v.h.
Niels

Det er 4 forskellige tog, hvilket kan ses på MO-vognen.

Jeg kan ikke se forskel....

Der er da både 18xx og 19xx. Desuden er billede 2 med en "tysk udrustning" i form af en 3.lanterne.

Vi kan ikke se hvilke vogne det nøjagtigt er, men der er begge typer af MO, hvilket ses tydeligt på dørstillinger.

Flemming J

Det er 4 forskellige tog, hvilket kan ses på MO-vognen.

Jeg kan ikke se forskel....

Der er da både 18xx og 19xx. Desuden er billede 2 med en "tysk udrustning" i form af en 3.lanterne.

Vi kan ikke se hvilke vogne det nøjagtigt er, men der er begge typer af MO, hvilket ses tydeligt på dørstillinger.

Flemming J

Øv - Så kan man nok heller ikke udlede, at det er E 974 på alle billeder. Jeg må billederne igennem igen - der er flere i serien.
Hvad var formålet? Prøvekørsel af E-maskiner efter rep på Cvk Ar?

Det er helt sikkert, at toget er persontog 952 vi ser i Hørning og Skanderborg. Toget har gennem flere år i tresserne haft mange forskellige oprangeringer mellem Frederikshavn og Padborg.
Billederne ser ud til, at være taget af to måske tre omgange (forskellige MO)?

Billederne passer ikke med udgang fra værksted, men røret fra turbodynamoen er blevet ændret til "fri udblæsning" på et tidspunkt mellem billederne og det billede jeg tog af 974 ved mdt Århus efter dampens ophør.
Ændringen af røret må være sket ved en L-rep 30/6 1967.
[image]
E 974 i Århus 1970.

974 kørte ikke 952 særlig ofte, og skal vi have det til at passe med sne er 15. eller 16/12 1966 en mulighed.
M v h
Georg

Tog 952 var ofte med en svensk E i 1966, men da 952 skulle være i Hørning 16.43-16.44 hvilket midt i december er ca en time efter solnedgang, kan det vist ikke være disse datoer - måske kunne dagslyset være tilstrækkeligt til fotografering fra sidst i marts.
Måske er det et af de få andre standsende persontog lidt tidligere på dagen.
Anders

Har vi fået et svar på Tommys spørgsmål? Hvis toget er et plantog, hvorfor er der så både damp og MO i?

Har vi fået et svar på Tommys spørgsmål? Hvis toget er et plantog, hvorfor er der så både damp og MO i?

Afhentning af nedbrudt MO-tog?

Afhentning af nedbrudt MO-tog?

Hej Morten

Næppe, med så lille et tog kunne MO-erne næsten altid humpe hjem på en motor. Det ligner mere noget placeringskørsel af maskiner.

Hilsner Keld

Evt. uddannelse/indøvelse af lokopersonale. Det tyndede ud i antallet af ture og hvis man skulle kunne bruge de driftsklare skulle der indøves personale til.

Afhentning af nedbrudt MO-tog?

Hej Morten

Næppe, med så lille et tog kunne MO-erne næsten altid humpe hjem på en motor. Det ligner mere noget placeringskørsel af maskiner.

Hilsner Keld

Der har kørt tilsvarende tog med GM + Mo + vogne planmæssigt. Det var almindelig måde at få materielplaceringer og lokoførerture til at gå op.

Afhentning af nedbrudt MO-tog?

Hej Morten

Næppe, med så lille et tog kunne MO-erne næsten altid humpe hjem på en motor. Det ligner mere noget placeringskørsel af maskiner.

Hilsner Keld

Der har kørt tilsvarende tog med GM + Mo + vogne planmæssigt. Det var almindelig måde at få materielplaceringer og lokoførerture til at gå op.

Det var meget normalt, at der blev udvekslet MO'ere mellem Helgoland og Aarhus i togene 550/541:

https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=17152

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Afhentning af nedbrudt MO-tog?

Hej Morten

Næppe, med så lille et tog kunne MO-erne næsten altid humpe hjem på en motor. Det ligner mere noget placeringskørsel af maskiner.

Hilsner Keld

Der har kørt tilsvarende tog med GM + Mo + vogne planmæssigt. Det var almindelig måde at få materielplaceringer og lokoførerture til at gå op.

Det var meget normalt, at der blev udvekslet MO'ere mellem Helgoland og Aarhus i togene 550/541:

https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=17152

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Da jeg kom på Vejen Station var der en køreplensperiode hvor en Mo med en personvogn som ikke var en styrevogn (man havde ikke så mange styrevogne) ankomfra Fredericia og overnattede i Vejen, Næste morgen afgik toget som et af de få fra spor 1 i Vejen med maskinen fra morgenens godstog til Vejen som trækkraft. Toget kørte til Fredericia som lokaltog.

Du har ret Anders, der er for mørkt til foto af tog 952 i Hørning i december. Mit nye forslag er marts 1969, hvor der det meste af måneden var snelag og også lys nok til foto. Snedækket indskrænker jo tidsmulighederne noget. Alle fotos er fra Hørning med den gamle bro i nordenden.
E-maskinen kørte hjem næste nat som godstog 2919 Fredericia-Skanderborg og Skanderborg-Århus som tog 907, og MO-vognen er blevet placeret. Desværre ingen maskinbogsnotater lige fra den tid.
M v h
Georg

Billede 1.

Taget lige nord for Hørning. Første afstandsmærke til Hørnings I-signal fra nord ses lidt til højre for togets bagende delvis sløret af røgfanen.

Mvh Jørgen

Hej Tommy

Billede 1.

1900 MO med rejsegodsrum mod nord.

Billede 2.

1800 MO med tre front lanterner.

Billede 3.

1900 MO med rejsegodsrum mod syd.

Billede 4.

1800 MO med to frontlanterner.

Hilsner Keld

Hej Keld

Godt set - især det med forskellige antal fronanterner.

Også jeg plumpede i første omgang i og antog det for at være samme tog samme dag. Det er det så absolut ikke.

Oven i de forskelle, du har påpeget, beærker jeg også forskellig renhed af taget på MOen. Og desuden synes jeg da også oprangeringen er en anden på billedet taget før Hørning i forhold til billedet af afgangen fra Hørning. Det er svært at se gennem røgen, men på billedet taget før Hørning er der vel bagest en pakvogn med fladere tag end CP-vognen, er der ikke?

Endeligt er der en del mindre sne på billedet, der viser afgangen fra Hørning, end på de øvrige billeder. Men vejret er dog det samme lyse gråvejr med fimset vintersol.

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen

Billede 3.

Der kom et bud på, at dette er Skanderborg - passer det?

Nix, det er helt klart Hørning set i retning mod Skanderborg.

Hørning havde dengang sideliggende overhalingsspor nærmest stationsbygningen.

Skanderborg lå - og ligger - desuden i en kurve, hvilket Hørning ikke gør.

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen

Billede 3.

Der kom et bud på, at dette er Skanderborg - passer det?

Det må være Hørning, som Ole skriver.

Her er Hørning Station 1969 med bygningsgavlen med de store bogstaver midt i billedet.

[image]

https://arkiv.dk/vis/3669159

Billede 3.

Der kom et bud på, at dette er Skanderborg - passer det?

Det må være Hørning, som Ole skriver.

Her er Hørning Station 1969 med bygningsgavlen med de store bogstaver midt i billedet.

Bygningen findes såmænd endnu - Hørning Autolager.

https://www.google.dk/maps/@56.0810937,10.0348405,3a,28.3y,194.2h,86.68t/data=!3m7!1e1!...

Alle billeder i forrige runde var af E 974. Nu bliver det mere blandet.

[image] Billede 1. DSB E 966.

[image] Billede 2. DSB E 969.

[image] Billede 3.

[image] Billede 4.

[image] Billede 5.

Billede 1. DSB E 966.

Billede 4.

Dejlige billeder.

Billede 1og billede 4 er taget samme sted, men nok ikke på samme tidspunkt, for det er vist to forskellige lokomotiver.

Nr 5 er også fra Hørring
Samme rødsten hus, som set fra anden vinkel

Mon ikke billederne kunne være fra Hørning ...?
/LH

(i frokostpausen, Niels M. ;-) )

De huse er der såmænd også endnu :-)

https://www.google.com/maps/@56.0825046,10.0378077,3a,75y,316.49h,89.31t/data=!3m6!1e1!...

Frokostpause på slaget 12

mvh Preben

Noget så simpelt som en materieltransport, hvor maskinen istedet for at køre tom har et tog på krogen, der så kan fortsætte eller returnere selvstændigt! Det er jo åbenbart en fast gentagelse.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Frokostpause på slaget 12

mvh Preben

Hej Preben!

Jo, forsøger at have orden i tingene - og Niels skal nok vide at påtale det, hvis jeg skulle vove at "holde fri" udenfor de almindeligt anerkendte pauser. Jeg kunne have min arbejdsgiver (og hustru - det er som nok bekendt den samme ...) mistænkt for at have en aftale med ham om at holde øje med, hvad jeg foretager mig ;-)

Mh
LH

Alle billeder i forrige runde var af E 974. Nu bliver det mere blandet.

Billede 1. DSB E 966.

Billede 2. DSB E 969.

Billede 3.

Billede 4.

Billede 5.

Alle billeder er fra Hørning.

Mvh Jørgen

RSS Feed af emne

Jernbanelinks

Ingeniøren

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak