Åbne godsvogne, farver på bufferplanker ca. 1941 - 1949/50
God formiddag
Jeg skal have lidt hjælp med hensyn til farver på (åbne) godsvogne, der har været til S-revision på Centralværkstedet i København fra ca. 1941 og frem til omkring ca. slutningen af 1940´erne. For modeljernbaneinteresserede altså den tidlige epoke III.
På flere af de såkaldte ”Brændeskursbilleder” m.fl., ser det nemlig ud som, at bufferplanken og MULIGVIS også bufferhylsteret, det være sig cylinder, åbne eller lukkede fjederbuffer, har samme farve som vognkassen og endestykkerne. Så kan man altid diskutere om det er en RAL 8012 eller 8015.
ER det en korrekt antagelse jeg har ud fra det givne billedmateriale?
Alle billedudsnit ”selvfølgelig” Jernbanekilder.
DSB litra PJR nr. 13 854. DJM01-00000977 (2)
DSB litra PFR 14 501. DJM01-00000979 (2)
DSB litra PB. DJM01-00003330 (2)
DSB litra TF nr. 800. DJM01-00003356 (2)
Med venlig hilsen
Steffen Dresler