Godeftermiddag Lars

Tak for respons, har tilladt mig at rette overskriften og starte en ny tråd således, at der ikke kommer begrebsforvirring.
Faktisk først omkring 1943 blev det helt officielt ved uddrag af nedenfor viste skrivelse, at SKULLE benytte de normalt anvendte betegnelser ved at tydeliggøre typen af litra med romertal enten I eller II, III og endelig IV.

Årsagen hertil var den simple, at maskinerne indenfor samme litra efterhånden havde fået forskellige mål p.g.a. ombygninger, ændringer mv., og derfor også ændrede og med andre dele end oprindeligt vist på Hovedtegningerne. Så hvis man f.eks. skulle bestille fyrkasse plader/lapper eller andet, blev man nødt til at specificere ud til hvilket ”underlitra” det skulle anvendes.
F.eks. tager vi de ombyggede litra K med større fyrkasse, løftet kedel og rundglidere på cylinderne (benævnt K II), kunne man jo ikke anvende dele til de ikke ændrede (benævnt K I) på visse steder, bl.a. fyrkassen, stempler og glidere samt dertil hørende gliderarrangementer. Men så var der jo selvfølgelig nr. 523, der helt skilte sig ud. Her måtte man, selvom officielt en K I, anvende K II dele til stempel og gliderarrangementet mv. Men det viste remisepersonalet og centralværkstederne jo, da den var en ”ener”.
Ser man på bl.a. kedelombytninger, fremgår det tydeligt, at litra C og litra K II kunne bytte indbyrdes hvis nødvendigt, for at få en maskine hurtig ud i drift eller undgå dyre reparationer, hvis der var en reservekedel parat.
Selvom forskellige blev de forskellige undertyper (K I og K II m. fl.) dog ikke anset for forskellige med hensyn til Trækketabellerne (med visse undtagelser) og kunne derfor ”gå i samme tur”. Men nok mest p.g.a. reparationer og vedligeholdelse, prøvede man at holde ”stien ren” ved at have samme ”romertal” ved samme Maskindepot!

Med venlig hilsen

Steff