Hejsa,
Vi kender jo nok allesammen de moderne markedsføringsnavne for jernbanernes rullende materiel som fx Vectron, Lint, Desiro IC2, IC3, IC4 osv., dvs. betegnelser, der ikke er en togart (jf. køreplanerne) eller et litra (jf. driftsmaterielfortegnelserne). Hvor langt tilbage i tiden går dette fænomen og hvilke markedsføringsnavne har været brugt/kendes i Danmark, som vel at mærke ikke er slang, fx "marcipanbrød"?
Hej Morten
Kan kun komme på "Y-tog" (lynetter) fra omkring 1966/67.
Steff
Hej Morten
Kan kun komme på "Y-tog" (lynetter) fra omkring 1966/67.
Steff
Hej Steff,
"Skinnebus" er ældre og vel også en markedsføringsbetegnelse benyttet af fx Scandia?
Hej Morten
Kan kun komme på "Y-tog" (lynetter) fra omkring 1966/67.
Steff
Hej Steff,
"Lynetter" hed de vel kun på Lolland?
Er "Y-tog" et markedsføringsnavn, eller er det slang?
af Michael Deichmann 
, Gribskov kommune, 7/1 2022, 18:43 (1084 dage siden) @ Morten Flindt Larsen
Kan kun komme på "Y-tog" (lynetter) fra omkring 1966/67.
"Lynetter" hed de vel kun på Lolland?
Jeg har da hørt/set det brugt om både Gribskovbanens, HFHJ, HHGJ og Nærumbanens Y-tog.
"Lynetter" hed de vel kun på Lolland?
Jeg har da hørt/set det brugt om både Gribskovbanens, HFHJ, HHGJ og Nærumbanens Y-tog.
Ja; navnet stammer fra en publikumskonkurrence, som Lollandsbanen udskrev, men navnet "bredte sig" til andre baner.
M.v.h.
Niels
af Michael Deichmann , Gribskov kommune, 7/1 2022, 19:44 (1084 dage siden) @ Niels Munch
"Lynetter" hed de vel kun på Lolland?
Jeg har da hørt/set det brugt om både Gribskovbanens, HFHJ, HHGJ og Nærumbanens Y-tog.
Ja; navnet stammer fra en publikumskonkurrence, som Lollandsbanen udskrev, men navnet "bredte sig" til andre baner.
OK! Sådan lidt ligesom at toget på Lyngby-Vedbæk banen blev kaldt "Grisen" på grund af at lokomotivets fløjte lød som en stukken gris og nu kalder folk alle mulige lokalbaner for "Grisen" (inklusive ovennævnte baner hvor kun een af dem er berettiget til navnet 
).
"Lynetter" hed de vel kun på Lolland?
Jeg har da hørt/set det brugt om både Gribskovbanens, HFHJ, HHGJ og Nærumbanens Y-tog.
Ja; navnet stammer fra en publikumskonkurrence, som Lollandsbanen udskrev, men navnet "bredte sig" til andre baner.
OK! Sådan lidt ligesom at toget på Lyngby-Vedbæk banen blev kaldt "Grisen" på grund af at lokomotivets fløjte lød som en stukken gris og nu kalder folk alle mulige lokalbaner for "Grisen" (inklusive ovennævnte baner hvor kun een af dem er berettiget til navnet
Lige præcis. Bortset fra at "grisen" er slang og at jeg ikke ved, om andre baner end LJ har benyttet "Lynetter" som markedsføringnavn; hvad folk kalder dem for, er ret ligegyldigt i den forbindelse. De markedsfører jo ikke toget, så der bliver markedsførinsnavnet til slang.
af Jens Vesterdahl , 7/1 2022, 23:38 (1083 dage siden) @ Michael Deichmann
OK! Sådan lidt ligesom at toget på Lyngby-Vedbæk banen blev kaldt "Grisen" på grund af at lokomotivets fløjte lød som en stukken gris og nu kalder folk alle mulige lokalbaner for "Grisen" (inklusive ovennævnte baner hvor kun een af dem er berettiget til navnet
Min personlige teori er, at kælenavnet "grisen" for en lokalbane er opstået da de to-akslede Triangel vogne kom til. Jeg kan sagtens forestille mig folkeviddet finde på sådan et navn for disse (dengang) nye motorvogne - en lille tyk vogn med køleren som en snude. Om der findes bevis for navnets opståen på anden vis ved jeg dog ikke, det er kun en teori.
Mvh
Jens
OK! Sådan lidt ligesom at toget på Lyngby-Vedbæk banen blev kaldt "Grisen" på grund af at lokomotivets fløjte lød som en stukken gris og nu kalder folk alle mulige lokalbaner for "Grisen" (inklusive ovennævnte baner hvor kun een af dem er berettiget til navnet
Min personlige teori er, at kælenavnet "grisen" for en lokalbane er opstået da de to-akslede Triangel vogne kom til. Jeg kan sagtens forestille mig folkeviddet finde på sådan et navn for disse (dengang) nye motorvogne - en lille tyk vogn med køleren som en snude. Om der findes bevis for navnets opståen på anden vis ved jeg dog ikke, det er kun en teori.
Mvh
Jens
Hej Jens,
Grisen er i dagspressen anvendt om Lyngby - Vedbæk banen allerede i 1916, da der var tale om at forlænge banen til Hørsholm, så det har ikke noget med motorvognene at gøre, og øgenavnet er formentlig også nogle år ældre end 1916 og er ikke et markedsføringsnavn, som vi diskuterer her i tråden.
af Jens Vesterdahl , 8/1 2022, 10:16 (1083 dage siden) @ Morten Flindt Larsen
Grisen er i dagspressen anvendt om Lyngby - Vedbæk banen allerede i 1916, da der var tale om at forlænge banen til Hørsholm, så det har ikke noget med motorvognene at gøre, og øgenavnet er formentlig også nogle år ældre end 1916 og er ikke et markedsføringsnavn, som vi diskuterer her i tråden.
Tak til dig og Niels for den historiske korrektion. Tænk at det opstod så langt tilbage
Jo, men har Ûrdingen selv brugt betegnelsen i deres markedsføring - det er vel afgørende. Jeg aner ikke, om Privatbanebladet stadig var i live på det tidspunkt.
mvh
-ivar
Jo, men har Ûrdingen selv brugt betegnelsen i deres markedsføring - det er vel afgørende. Jeg aner ikke, om Privatbanebladet stadig var i live på det tidspunkt.
mvh
-ivar
Ja. Det mener jeg ikke, at Uerdingen har.
TRIANGEL var vel i realiteten et markedsføringsnavn, anvendt af De forenede Automobilfabrikker (DfA) for deres motorvogne - men også for rute- og lastbiler - og dermed ikke helt så typespecifikt som f.eks. LINT.
M.v.h.
Niels
TRIANGEL var vel i realiteten et markedsføringsnavn, anvendt af De forenede Automobilfabrikker (DfA) for deres motorvogne - men også for rute- og lastbiler - og dermed ikke helt så typespecifikt som f.eks. LINT.
M.v.h.
Niels
Ja, det er det ret beset. Tak, Niels. 
I min øresnegl er i øvrigt lige blevet hvisket: "Sølvpilen" ("Staniolekspressen" er derimod ubetinget slang).
Kunne man ikke gå lidt længere tilbage og inkludere "lyntog"? Ifølge MM7 blev begrebet først anvendt i 1934 og har en kraftig smag af markedsføring. Sidenhen blev det jo så ganske vist til en togart der senerehen kom til at omfatte lokomotivtrukne lyntog, men oprindeligt var det vel en bestemt togtype.
Hvis du er med på forslaget fra Niels om at inkludere Triangel, kunne du også inkludere Kielervogne, både de originale og de licensbyggede fra Scandia.
Kunne man ikke gå lidt længere tilbage og inkludere "lyntog"? Ifølge MM7 blev begrebet først anvendt i 1934 og har en kraftig smag af markedsføring. Sidenhen blev det jo så ganske vist til en togart der senerehen kom til at omfatte lokomotivtrukne lyntog, men oprindeligt var det vel en bestemt togtype.
Hvis du er med på forslaget fra Niels om at inkludere Triangel, kunne du også inkludere Kielervogne, både de originale og de licensbyggede fra Scandia.
Hej Hans Peter,
"Kielervogne" har jeg tænkt over, men TRIANGEL (sammensat af bilfabrik-navnene Thrige, Jan og Angelo-Dane) var et navn, der stod på køretøjerne og i salgsannoncerne for disse, mens motorvognene fra DWK vist aldrig blev annonceret/markedsført som "Kielervogne", og da slet ikke af Scandia?
"Lyntog" er ligesom "S-tog" helt klart markedsføringsnavne og er med på min liste, selvom om de også er togarter.
"Lyntog" er ligesom "S-tog" helt klart markedsføringsnavne og er med på min liste, selvom om de også er togarter.
NFJ markedsførte i øvrigt sine skinnebusser som "Lyntog", så der var der vist tale om dobbeltkonfekt.
Kunne man ikke gå lidt længere tilbage og inkludere "lyntog"? Ifølge MM7 blev begrebet først anvendt i 1934 og har en kraftig smag af markedsføring. Sidenhen blev det jo så ganske vist til en togart der senerehen kom til at omfatte lokomotivtrukne lyntog, men oprindeligt var det vel en bestemt togtype.
Hvis du er med på forslaget fra Niels om at inkludere Triangel, kunne du også inkludere Kielervogne, både de originale og de licensbyggede fra Scandia.
"Lyntog" er begge dele.
af Michael Deichmann , Gribskov kommune, 7/1 2022, 18:45 (1084 dage siden) @ Niels Munch
TRIANGEL var vel i realiteten et markedsføringsnavn, anvendt af De forenede Automobilfabrikker (DfA) for deres motorvogne - men også for rute- og lastbiler - og dermed ikke helt så typespecifikt som f.eks. LINT.
TRIANGEL opfatter jeg som et varemærke for DfA.
TRIANGEL var vel i realiteten et markedsføringsnavn, anvendt af De forenede Automobilfabrikker (DfA) for deres motorvogne - men også for rute- og lastbiler - og dermed ikke helt så typespecifikt som f.eks. LINT.
TRIANGEL opfatter jeg som et varemærke for DfA.
Hvad er egentlig forskellen mellem "varemærke" og "markedsføringsnavn"?
M.v.h.
Niels
TRIANGEL var vel i realiteten et markedsføringsnavn, anvendt af De forenede Automobilfabrikker (DfA) for deres motorvogne - men også for rute- og lastbiler - og dermed ikke helt så typespecifikt som f.eks. LINT.
TRIANGEL opfatter jeg som et varemærke for DfA.
Hvad er egentlig forskellen mellem "varemærke" og "markedsføringsnavn"?M.v.h.
Niels
Det er vist et spørgsmål om jura. Et "varemærke" er af konkurrencehensyn typisk registreret hos myndighederne og med eneret, mens "markedsføringsnavn" - som jeg tolker det - er en mere løs term, som omfatter både registrerede og ikke-registrerede navne, fx var Interrail i årtier ikke et registreret varemærke (jeg ved ikke, om det er det i dag) men et markedsføringsnavn for et togrejsekort, og Scandlines var i en periode, indtil det blev selskabsnavn, markedsføringsnavn for DSB rederi A/S. Men som sagt, det er blot min tolkning.
af Michael Deichmann , Gribskov kommune, 7/1 2022, 19:58 (1084 dage siden) @ Morten Flindt Larsen
Det er vist et spørgsmål om jura. Et "varemærke" er af konkurrencehensyn typisk registreret hos myndighederne og med eneret, mens "markedsføringsnavn" - som jeg tolker det - er en mere løs term, som omfatter både registrerede og ikke-registrerede navne, fx var Interrail i årtier ikke et registreret varemærke (jeg ved ikke, om det er det i dag) men et markedsføringsnavn for et togrejsekort, og Scandlines var i en periode, indtil det blev selskabsnavn, markedsføringsnavn for DSB rederi A/S. Men som sagt, det er blot min tolkning.
Jeg ved ikke om "TM" anerkendes i dansk ret, men det benyttes i hvert fald i USA for markedsføringsnavne/varemærker, der af den ene eller anden grund ikke er registreret, men for at markere at det er et varemærke som virksomheden vil beskytte så langt som muligt.
Hverken "Interrail" eller "Inter rail" er registrerede varemærker.
Man kan søge her: https://www.dkpto.dk/soeg-i-patenter-og-varemaerker
af Michael Deichmann , Gribskov kommune, 7/1 2022, 19:53 (1084 dage siden) @ Niels Munch
TRIANGEL var vel i realiteten et markedsføringsnavn, anvendt af De forenede Automobilfabrikker (DfA) for deres motorvogne - men også for rute- og lastbiler - og dermed ikke helt så typespecifikt som f.eks. LINT.
TRIANGEL opfatter jeg som et varemærke for DfA.
Hvad er egentlig forskellen mellem "varemærke" og "markedsføringsnavn"?
Zero
Men Lint og Vectron er jo et "markedsføringsnavn" for en enkelt produktserie/Model hvor TRIANGEL jo er mærket.
Men PYT - vi lader den ligge der.
TRIANGEL var vel i realiteten et markedsføringsnavn, anvendt af De forenede Automobilfabrikker (DfA) for deres motorvogne - men også for rute- og lastbiler - og dermed ikke helt så typespecifikt som f.eks. LINT.
TRIANGEL opfatter jeg som et varemærke for DfA.
Hvad er egentlig forskellen mellem "varemærke" og "markedsføringsnavn"?
Zero
Men Lint og Vectron er jo et "markedsføringsnavn" for en enkelt produktserie/Model hvor TRIANGEL jo er mærket.
Men PYT - vi lader den ligge der.
Go'aften i forum
Et varemærke er skam beskyttet af loven, og "TRIANGEL" var et registreret varemærke, jfr. Registreringstidende for Vare- og Fællesmærker nr. 20, 1933:
Reg. 1933 Nr. 527. Anmeldt den 14. Januar 1933 Kl. 11.27 TRIANGEL af A/S. De forenede Automobilfabriker, Fabrikation, Odense, og registreret den 27. Maj s. A. Ordet: Triangel. Mærket er registreret for Damplokomotiver, Diesellokomotiver, Motorsporvogne, Vognbremser, Hastighedsmaalere, Temperaturmaalere, Trykmaalere, Igangsætningsapparater, Bremseapparater, Sporskifteapparater, Vognhjul, Vognaksler, Vogn hjulslejer. Brændselsbeholdere, Oljebeholdere, Cirkulationspumper, Gearkasser samt Brændsel i fast Form og i Pulverform.
Ejeren af et registreret varemærke kan forbyde andre at benytte det til de varegrupper, som mærket er registreret for.
Bedste hilsner
af Michael Deichmann , Gribskov kommune, 7/1 2022, 20:55 (1083 dage siden) @ Hans T. Møller
Et varemærke er skam beskyttet af loven, og "TRIANGEL" var et registreret varemærke, jfr. Registreringstidende for Vare- og Fællesmærker nr. 20, 1933:
Reg. 1933 Nr. 527. Anmeldt den 14. Januar 1933 Kl. 11.27 TRIANGEL af A/S. De forenede Automobilfabriker, Fabrikation, Odense, og registreret den 27. Maj s. A. Ordet: Triangel. Mærket er registreret for Damplokomotiver, Diesellokomotiver, Motorsporvogne, Vognbremser, Hastighedsmaalere, Temperaturmaalere, Trykmaalere, Igangsætningsapparater, Bremseapparater, Sporskifteapparater, Vognhjul, Vognaksler, Vogn hjulslejer. Brændselsbeholdere, Oljebeholdere, Cirkulationspumper, Gearkasser samt Brændsel i fast Form og i Pulverform.
Ejeren af et registreret varemærke kan forbyde andre at benytte det til de varegrupper, som mærket er registreret for.
Ja, det er jo ligesom formålet med registreringen.
Nu har jeg selv haft fornøjelsen at registrere "Græsted Veterantræf" (Figurmærke), "TimeWinder" (Ordmærke) og "Pølsebrødet" (Figurmærke) og prisen afhænger en del af hvor mange grupper du lader mærket dække - og der må man sige at De forenede Automobilfabrikker har været ude med den brede pensel.
En registrering varer 10år, men kan forlænges ved ny indbetaling. Af gode grunde har DfA ikke gjort det, så idag kan man roligt starte en damplokomotivfabrik under navnet "TRIANGEL" 
TRIANGEL var vel i realiteten et markedsføringsnavn, anvendt af De forenede Automobilfabrikker (DfA) for deres motorvogne - men også for rute- og lastbiler - og dermed ikke helt så typespecifikt som f.eks. LINT.
TRIANGEL opfatter jeg som et varemærke for DfA.
Hvad er egentlig forskellen mellem "varemærke" og "markedsføringsnavn"?
Zero
Men Lint og Vectron er jo et "markedsføringsnavn" for en enkelt produktserie/Model hvor TRIANGEL jo er mærket.
Men PYT - vi lader den ligge der.
Ja, PYT®
--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen
En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.
af Peter Roland Hansen 
, 7/1 2022, 19:57 (1084 dage siden) @ Morten Flindt Larsen
Hvad med "Vognbjørne" . Findes her:
https://www.jernbanearkivalier.dk/dsb-brochurer/index.htm
Hvad med "Vognbjørne" . Findes her:
https://www.jernbanearkivalier.dk/dsb-brochurer/index.htm
Tydeligvis et markedsføringsnavn, men ikke et varemærke (heller ikke uregistreret). Varemærket var DSB (ikke registret).
Hvad med "Vognbjørne" . Findes her:
https://www.jernbanearkivalier.dk/dsb-brochurer/index.htm
Tydeligvis et markedsføringsnavn, men ikke et varemærke (heller ikke uregistreret). Varemærket var DSB (ikke registret).
Det er lidt sjovt med vognbjørn.
Første gang jeg så udtrykket anvendt var et svar fra SJ afsendte i september 1955 til DSB. Sagen var at DSB gerne ville vide hvorledes andre brugte denne transportform og derfor blev SJ, DB og SBB tilskrevet. Efter dette brev fra SJ, så spredte brugen af ordet "vognbjørn" sig meget hurtigt.
Tyskerne havde haft denne transportform længe - se nedenstående fra "Organ".
![[image]](images/uploaded/2022010808242861d94a3c301ab.jpg)
Af de skriverier DSB havde internt fremgik det også at tyskerne havde brugt "vognbjørne" i Jylland under krigen.
Herhjemme syntes der ikke at have været den store brug af "markedsføringsnavne" før indtil "engang i 1960'erne eller senere".
Frichs var ofte noget med "lokomotiv, xxx hk".
Jeg mindes heller ikke meget fra Scandia dengang.
Skinnebus syntes at være lånt direkte fra SJ (igen !) - se nedenstående fra SJ. Det stammer fra en længere rapport om skinnebusser som diverse danskere også fik nallerne i efter et besøg i Sverige i 1945.
![[image]](images/uploaded/2022010808382961d94d8567169.jpg)
Umiddelbart syntes det som at det primært er i nyere tid at producenterne af jernbanemateriel er begyndt at navngive deres produkter i markedsføringsøjemed.
Første gang, jeg stødte på et markedsføringsnavn for jernbanemateriel, var, da de danske privatbaners opmærksomhed blev henledt på "SPRINTER" motortoget fra British Rail Engineering Limited (BREL).
I BR's SPRINTER lå overvejende Cummins-dieselmotorer, der endte med at blive privatbanernes valg til de 13 Scandia-byggede IC2-tog af FLEXLINER-familien (samt blive ilagt de 3 IC3-tog (Y2R - Kustpilen) til Östgötatrafiken).
I 1994 blev vi gjort bekendt med "RegioSprinter", der blev Düwags markedsføringsnavn for det første operationelle dieseltog, bygget efter VDVs idéspecifikationer. Hurtigt efter kom Talbot med deres "TALENT", og så kom stort set alle de nye togsæt til at "hedde noget".
M.v.h.
Niels
af Michael Deichmann , Gribskov kommune, 8/1 2022, 11:38 (1083 dage siden) @ Niels Munch
Jeg lægger hovedet i løvens mund - der er set generiske togtyper som netop Y-togene der muligvis er udviklet oprindeligt til en specifik jernbaneoperatør i det sydlige udland, men som så blev markedsført med success som "hyldevare" bl.a. til de danske privatbaner, men (vel?) også til andre.'
De fleste togsæt, lokomotiver mm. var i høj grad nok serier, men kun til en specifik operatør. Der kunne være leverancer til andre af videreudviklnger, men traditionen var at alle havde egne krav.
I 1980'erne og senere bliver det økonomiske frirum til egenudbvikling snævret ind (og der opstår måske også en erkendelse af at så unikke er de enkelte operatører ikke) at de store fabrikker begynder at udvikle platforme hvor der så er nogle få frihedsgrader som giver (økonimisk) mening. Aptering er et oplagt eksempel, men forskellige drivlinier kan også gøre det. Disse platforme får jo så naturligt "markedsføringsnavne".
Vi har jo set den samme udvikling især i europæiske bilfabrikker, hvor man centralt udvikler nogle foskellige størrelser platforme som de enkelte mærker i koncernen udruster med deres egne karosserier - evt varianter af også et centralt udviklet karosseri. VAG og Fiat er verdensmestre i denne disciplin, men Ford er også meget godt med og var netop i 1980'erne ude med Mondeo, som som navnet antyder, var en "verdensbil". General Motors er til gengæld aldrig rigtigt kommet igang med dette, hvilket givet medvirker til deres problemer.
A pro pos ”TRIANGEL”, herunder et udsnit af en plakat, der bl.a. blev anvendt på Danmarks Jernbanemuseum under en særudstilling i begyndelsen/midten af 1990´erne om jernbanemateriel fra fabrikken i Odense (vistnok). Plakaten var noget større end det viste som jeg husker den!
![[image]](images/uploaded/2022010810560861d96dc8b398a.jpg)
Ved at se på plakaten er navnet TRIANGEL også synonymet med den røde 3-kant på bl.a. kølerne på biler og de små motorvogne. Altså betragtes TRIANGEL – som jeg ser det - nok mere som varer fremstillet på fabrikken end et bestemt navn på et specielt køretøj, her den 2-akslede motorvogn med listebeklædt trævognkasse.
Med hensyn til navnet ”Vognbjørn” kender jeg ikke til det danske ophav. Men ”vognbjørne” blev anvendt i vid udstrækning under krigen i Danmark under navnet enten ” Straßenroller” eller det mere almindeligt anvendte ”Culemeyer” efter opfinderen.
Culemeyer blev i Danmark hovedsageligt anvendt for transport af jernbanetankvogne med flybrændstof til flyvepladser uden jernbaneforbindelser, bl.a. Værløse ved København og talrige mindre eller større nyanlagte deployerings pladser især i det midtjyske. Transport af disse Culemeyer var et anliggende for Deutsche Reichsbahn (DRG) bl.a. med FAUN eller KAELBLE trækkere.
Med venlig hilsen
Steffen Dresler
