DEKAS har netop udsendt nogle flotte modeller af DSBs litra PFR.
Disse vogne har i lighed med litra PJ-vognene højt bremsehus/tårn.
Ved nogen her i forum om bremsetårnet udelukkende var en dansk forteelse,
eller om lignende vogne har kørt i udenlandske baneforvaltninger?
Mvh. Per

Kære Per

Anbringelsen af bremsetårn med betjent skruebremse i tårn var en helt almindelig foreteelse indtil at godstogene - og for den sags skyld også de personførende - fik enten vakuumbremse eller til sidst trykluftbremse. Og selv da beholdt mange godsvogne kun en rangerskruebremse på en platform, hvor bremsehuset havde siddet og fik muligvis trykluftbremseledning (altså IKKE bremse) som et supplement til en håndbremse.

Tårnbremse var et krav for at kunne fremføre ikke trykluft- eller vakuumbremsede tog, da der krævedes en hvis procentdel af vognstammen kunne bremses. Og da der ikke var en enten vakuum- eller trykluftbremse, måtte vognstammen altså afbremses af "bremsere", hvis job var enten at bremse eller løsne bremse på fløjtesignal fra lokomotivet. Så foruden lokomotivmandskabet og en togfører, medførte toget et antal bremsere fordelt i de forskellige vogne med tårnbremse.

Da godstogene efterhånden blev udstyrede med trykluftbremser (obligatorisk ved DSB fra ca. 1943, tysk krav) var anvendelsen af "bremsere" ikke mere nødvendig og tårnet afmonteredes. Men skruebremsen bibeholdtes nu på en platform opbygget der hvor tårnbremsen før var. Den blev nu kaldt en "Rangerskruebremse", stadig håndbetjent hvis ønsket når den henstod på pladsen eller et rangerområde.

Tårnbremserne var altså virksomme - i model perioder/epoker - fra starten af jernbanen (epoke I) over epoke II (frem til ca. 1941) og til begyndelsen af epoke III, de sidste omkring 1950 ++.

Herunder et tysk eksempel:

Foto: https://sachsen.museum-digital.de/object/11671

Så afslutningsvis var tårnbremser helt almindelige på godsvogne frem til ca. 1950´erne.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: De forskelluige lande/jernbaneforvaltninger havde ofte "deres eget" designede tårn. Den på DEKAS er typisk DSB.

Det kan være relevant - udformningsmæssigt - at skelne nærmere mellem bremsehuse, som på Steff's foto, og bremsetårne, som f.eks. disse:

"Så gode venner var de vist".

Åbne NPMB godsvogne litra PF på Præstø Station, Præstø Lokalhistoriske Arkiv - Nummer: B3001.

PS: Den her viste type har jeg kun set i DK, men ved både DSB og privatbaner.

M.v.h.
Niels

Kære Steffen.
Tak for dit fyldige svar.
Det viste foto viser dog en vogn med "almindeligt" bremsehus på platform, hvorimod litra PFR & PJ havde et meget højt bremsehus som ikke var placeret på platformen, men bygget delvist ind over selve læssefladen:

Det er denne type bremsehus/tårn jeg spekkelerer på om de også er set andetsteds end hos DSB.
Mvh. Per

Kære Per og Niels

Jeg tror i har tabt mig, jeg forstår ikke spørgsmålene eller misforstår dem.

Som jeg ser det taler vi om en ekvilibreret skruebremse (klodser på alle fire hjul), der er placeret i et ”tårn” enten på en lille platform (som mange tyske) eller ”hængt på/sat ovenpå” godsvognen som almindeligt ved DSB og privatbanerne, når det drejer sig om Scandiavogne eller nogle Görlitz. Men alle med det formål, at en person skal betjene bremsen på anfordring, fløjtesignaler jf. bl.a. SIR 44, fra lokomotivføreren.

DRM 1941 med tillæg
De viste bremsehuse med plads til en bremser – se også tegning – er for at ”bremseren” skal være noget beskyttet mod vejrliget under kørsel. Hvis han blev for ”frostsikret” var det jo også galt!! Hvis ikke det var nødvendigt med en ”bremser”, kunne man jo nøjes med en ”håndbremse”, der normalt sad under vognkassen og afbremsede et vognhjul med en træklods.

Jernbanekilder.

Tysk åben godsvogn med bremsetårn. Foto: Görlitz. fotografie zweiachsiger offener gueterwagen mit bremshaeuschen auf zweiachsigem plateauwagen.

DSB litra PJR nr. 13 023, epoke II DJM01-00000709

DSB litra PJR nr. 13 854. DJM01-00000977

Da tårnene blev aftaget og ”skruebremsehåndtaget” placeret på en lille platform, blev bremsen ofte omtalt som en ”Rangerskruebremse”. Altså fastholde vognen på et bestemt sted og ikke under kørsel. Nedbremsning under rangering ofte med enten håndbremsen (man hoppede op og trykkede vægtstangen med foden) eller en ”hund”. Se DSB filmen ”Her er banerne”. Nedtagning af bremsehusene skete da trykluftbremsen blev indført og der ikke mere var behov for ”Bremsere” i toget.

Med venlig hilsen

Steff

Det hører med til fortællingen, at "rangerskruebremsen" også anvendtes af rangerpersonalet til at nedbremse vogne, der var "undervejs" efter stødrangering. Derfor var det praktisk, at huset var væk.

I denne tråd om lollandske godsvogne: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=59571 ses som eksempel på et bremsetårn LJ PB 631, og som eksempel på et "fjernet" bremsetårn LJ NB 576, hvor der er etableret "lav" bremseplatform (men hvor resterne af "opstalten" til tårnet ses).

M.v.h.
Niels

Kære Steffen.

Mit spørgsmål går på, om det høje bremsetårn (a la PJR, PFR) også fandtes på vogne i udenlandske jernbaneforvaltninger f.x. i Tyskland, eller om den type "tårn" er specielt dansk (DSB og privatbaner).
Som du skriver var nogle af vognene fra Görlitz -og de tidligste PFR'er var fra Zypern, så det er nærliggende at forestille sig at vogne med den type bremsehus også har kørt i Tyskland.

Mvh. Per

Og Præstø-vognene på mit arkiv-eksempel var bygget hos Arlöf i Sverige.

Men som nævnt har jeg aldrig set den høje type ("bremsetårnet") på åbne godsvogne ved andre landes jernbaner.

M.v.h.
Niels

Altså har i hvert fald tre udenlandske vognfabrikker (Görlitz, Zypern & Arlöf) fremstillet vogne med det høje tårn. Kan man så gå ud fra at DSB og danske privatbaner har bestilt dette 'design' - eller har de købt en slags standardvogn som fabrikkerne allerede serie-producerede, således at vognene også kan have kørt i Sverige og Tyskland ?
Som Niels, er jeg heller aldrig stødt på disse vogne andre steder end DK.

Hej Per

Jeg tror ikke at man lige sådan umiddelbart kan "rubricere" designet.
DSB havde sit "design" ved de af Scandia m.fl. fremstillede vogne og som du kan se på den tidligere viste tegning mere eller mindre standart. De to hovedformer - se "Jernbanekilder" - anvendtes på alle Q og P vogne fra omkring 1860´erne og frem til omkring midten af 1920´erne, altså i den "klassiske danske DSB design".
Også vogne fremstillede efter danske tegninger på udenlandske fabrikker, f.eks. Görlitz, JFJ/DSB.-JF litra QA, havde dette "DSB bremsehus/tårn" type.
De vogne som bl.a. privatbanerne og private firmaer (Z-vogne) købte i Tyskland/Sverige via en forhandler, havde så hvis "skruebremse" denne efter tysk eller svensk model, træ eller metal og monteret/påsat på en anden måde end DSB, normalt på en platform.
(Kan på NM forstå, at hos nogle ældre DSB rangister er skelnet mellem "hus" der er opsat på en platform og "tårn" hængt på gavlen/bygget ovenpå. Men i DRM er "det hele benævnt som "Skruebremse").
Men der ER lidt begrebsforvirring. For en skruebremse opsat i et "tårn" benævnes i ældre DRM kun som "Skruebremse". Da tårnene bliver nedtaget har vogne så enten "skruebremse" eller "rangerbremse"!
Derfor ses forkortelserne også som "TS = tårnskruebremse" eller når tårnet fjernet som "RS=rangerskruebremse. Forvirret? Helt OK, man skal nok se efter i tegningen og teksten i den DRM med tillæg der passer tidsmæssigt. Den før viste DRM tegning af litra PJR har "Skruebremse" og når tårnet fjernes har den "Rangerskruebremse".
De vogne hvor tårnet blev fjernet/vognen ombygget fik så skruebremsen placeret på en såkaldt "Rangerplatform" med et gelænder, se f.eks. litra HJ (Gklm) m.fl., se tegning herunder:

Sidst kan jeg kun anbefale at du/man går ind i ”Jernbanekilder”, Driftsmateriellet>Godsvognsmateriel>Åbne godsvogne og helt nedenunder ved ”Vælg materieltype” et flueben ved ”Materieltegning” eller også ved ”Fotografi”. Så vælter det frem med gode eksempler.

Bedste hilsener

Steffen

Hej Steffen og Niels.

Tak for jeres input om emnet.
Jeg er blevet meget klogere

Mvh. Per