Hejsa,

Som truet med, er her yderligere at par fotos fra steder med dårlige oversigtsforhold fra vej til jernbane.

#1
#2
#1 og #2 er efter lokomotivet at dømme fra Varde - Grindsted Jernbane og har været fremlagt som dokumentation ved en retssag i Varde Købstads og Landjurisdiktions m. Øster og Vester Herreders Ret 11. maj 1931 og i Vestre Landsret 18. dec. 1931. Det turde være let set se, hvorfor der kunne ske ulykker ved den overskæring.

#3
#3 har været fotodokumentation for oversigtsforhold 27,3 m fra spormidte ved en uidentificeret jernbaneoverskæring, fremlagt ved retssag i Vestre Landsret 20. okt. 1937. Det er en solokørende Triangel-vogn, der ses yderst th., men hvilken bane det drejer sig om, vides ikke. Fotografen er J. Ingemann, Kolding, så måske er det en af Kolding-banerne.

#4
Endelig er der som #4 en station, som jeg ikke kan få has på. Ingen oplysninger haves.

Til billede 4:
Husene virker meget sønderjyske. En af de få normalsporede stationer i Sønderjylland med en-etages stationsbygning var Sommersted, så det foreslår jeg som en mulighed. De andre var Farris, Fårhus og Bajstrup, og de havde ikke så stort stationsterræn.

Godt nytår til jer alle.

MVH
Søren

Til billede 4:
Husene virker meget sønderjyske. En af de få normalsporede stationer i Sønderjylland med en-etages stationsbygning var Sommersted, så det foreslår jeg som en mulighed. De andre var Farris, Fårhus og Bajstrup, og de havde ikke så stort stationsterræn.

Godt nytår til jer alle.

MVH
Søren

Hej Søren (godt nytår ),

Det kan du have ret i. Lampen ser ved nærmere eftertanke også tysk ud.

#4
Endelig er der som #4 en station, som jeg ikke kan få has på. Ingen oplysninger haves.

Godt nytår!
Har du et udsnit nærmest det som ligner læssesporets afslutning henne ved det som er stationsbygninger? Det vil hjælpe på identifikationen.

Enig, Fårhus og Bajstrup er udelukket.
Man har ulejliget sig med at etablere belysning på pladsen, det kunne tyde på en vis aktivitet. Der ligger fyrrestammer på jorden, der er stablet groft tilvirkede kævler - er det mennesker, man ser, eller snyder lys og skygger - og der ligger planker. Så et sted med noget aktivitet med træ.
Men jeg synes, der er for få huse med en lav rejsning.

mvh
-ivar

og mon ikke det er et preussisk lokomotiv for toget ved perronen?
Det vil en bedre scanning sikkert afsløre.

Anders

#4
Endelig er der som #4 en station, som jeg ikke kan få has på. Ingen oplysninger haves.

Godt nytår!
Har du et udsnit nærmest det som ligner læssesporets afslutning henne ved det som er stationsbygninger? Det vil hjælpe på identifikationen.

Værsgo'! Dette er, hvad der kan leveres. Originalaftrykket er ikke særlig skarpt.

Værsgo'! Dette er, hvad der kan leveres. Originalaftrykket er ikke særlig skarpt.

Plet
Netop hvad jeg søgte mht sporplan, bygninger mv

Situationen kan grafisk beskrives således - det fjerne spor er hovedsporet. U

Værsgo'! Dette er, hvad der kan leveres. Originalaftrykket er ikke særlig skarpt.

Plet

Situationen kan grafisk beskrives således - det fjerne spor er hovedsporet. U

Tak! Byhuset (nederst tv. på skitsen) er markant, men jeg har ikke kunnet finde det på 1954-luftfotos. Og hvad er det for en besynderlig 'bunke jord' til venstre for sporene?

Lokomotivet har i hvert tilfælde to lanterner på bufferplanken og MULIGVIS en på toppen af kedlen ved røgkammerdøren, således er lanterneføringen ikke dansk, men mere tysk, med mindre et rangerlokomotiv.

Steff

Lygterne på damplokomotivet - er de ikke lidt store for at være "dansk" ?
Hvis det er en preusser og bygningstil er dansk, så er vi nok syd for Kongeåen og inden 1920.

Værsgo'! Dette er, hvad der kan leveres. Originalaftrykket er ikke særlig skarpt.

Plet

Situationen kan grafisk beskrives således - det fjerne spor er hovedsporet. U

Tak! Byhuset (nederst tv. på skitsen) er markant, men jeg har ikke kunnet finde det på 1954-luftfotos. Og hvad er det for en besynderlig 'bunke jord' til venstre for sporene?

Og for det tilfælde, at aftrykket er spejlvendt, Det er lettere end at sidde og vende billedet inde i hovedet:

Findes der ikke en sporplanbog for se sønderjyske strækninger i ca 1920?

Findes der ikke en sporplanbog for se sønderjyske strækninger i ca 1920?

Jo, et eller andet sted pakket ned i en kasse. Jeg har den ikke.

Rødekro ?
Den hvide bygning tættest mod jernbane, er i dag væk - men det kunne ligne den gamle købmandsbutik på
Vestergade.

Rødekro ?
Den hvide bygning tættest mod jernbane, er i dag væk - men det kunne ligne den gamle købmandsbutik på
Vestergade.

Det stemmer ikke rigtig med stationsbygningens udseende.

Mest et funderet* gæt:

Triangel-motorvognen på billede nr. 3 - med den store projektør i midten - ser "bredhovedet" nok ud til at kunne være VNJ M 3.

M.v.h.
Niels

* et gæt, jeg har funderet over.

Hej
Det kunne være en jord kælder, det ser ud som, at der er en indgang til jorddyngen.
Da tidens køleskab
vh. Bent

Billed nr 4 er Sommersted. Jeg kunne desværre ikke finde ud af at medsende billedet så I må nøjes med linket:
http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object1980112
Det hvide hus til venstre med kvisten med 3 vinduer kan kun være det samme.

Billed nr 4 er Sommersted. Jeg kunne desværre ikke finde ud af at medsende billedet så I må nøjes med linket:
http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object1980112
Det hvide hus til venstre med kvisten med 3 vinduer kan kun være det samme.

Lige i øjet! Det kan kun være der. Så kan endnu en "sag" lukkes (bortset fra årstallet, som jeg bedømmer til at være ca. 1910). Jeg takker mange gange.

Billed nr 4 er Sommersted. Jeg kunne desværre ikke finde ud af at medsende billedet så I må nøjes med linket:
http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object1980112
Det hvide hus til venstre med kvisten med 3 vinduer kan kun være det samme.

Lige i øjet! Det kan kun være der. Så kan endnu en "sag" lukkes (bortset fra årstallet, som jeg bedømmer til at være ca. 1910). Jeg takker mange gange.

Nemlig ja. Sommersted set mod syd. Det letgenkendelige hus kan stadig ses på Google-maps:
https://www.google.dk/maps/@55.314548,9.2880226,3a,75y,188.18h,72.64t/data=!3m6!1e1!3m4...

Her er en sporplan fra Sommersted i tyskertiden

Billed nr 4 er Sommersted. Jeg kunne desværre ikke finde ud af at medsende billedet så I må nøjes med linket:
http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object1980112
Det hvide hus til venstre med kvisten med 3 vinduer kan kun være det samme.

Lige i øjet! Det kan kun være der. Så kan endnu en "sag" lukkes (bortset fra årstallet, som jeg bedømmer til at være ca. 1910). Jeg takker mange gange.

Nemlig ja. Sommersted set mod syd. Det letgenkendelige hus kan stadig ses på Google-maps:
https://www.google.dk/maps/@55.314548,9.2880226,3a,75y,188.18h,72.64t/data=!3m6!1e1!3m4...

Her er en sporplan fra Sommersted i tyskertiden

Fotoretningen snød mig. På grund af lyset var det ikke så almindeligt at fotografere mod syd, andet end når det var overskyet og diffust lys. - som her. Tak for sporplanen.

Vi skal ved videre med dette:

Billedet er taget fra en vej, og et nyplantet vejtræ ses t.h.

Ledningerne fra den ene stangrække er tilsyneladende ført ned i jorden, og mellem stangen t.v. og dens støttewire ses en "installation". Er det et sikringsskab for el-ledningernes overgang til jordkabel, eller er det styreenheden til et overkørselsanlæg? Ude t.h. mellem de 2 stænger inden motorvognen (som jeg har gættet på) ses noget, jeg tyder som et kontrolsignal for overkørslen.

Kunne nogle større udsnit hjælpe på fototydningen, Morten?

M.v.h.
Niels

Vi skal ved videre med dette:

Billedet er taget fra en vej, og et nyplantet vejtræ ses t.h.

Ledningerne fra den ene stangrække er tilsyneladende ført ned i jorden, og mellem stangen t.v. og dens støttewire ses en "installation". Er det et sikringsskab for el-ledningernes overgang til jordkabel, eller er det styreenheden til et overkørselsanlæg? Ude t.h. mellem de 2 stænger inden motorvognen (som jeg har gættet på) ses noget, jeg tyder som et kontrolsignal for overkørslen.

Kunne nogle større udsnit hjælpe på fototydningen, Morten?

M.v.h.
Niels

Skal forsøge, Niels. Jeg har været sengeliggende en del af dagen.

Her er det overflødige skåret bort:

Og her er motorvogn og signal og imellem dem i baggrunden vistnok en gård:

Er det signal ikke for stort - og højt - til at være et kontrolsignal? For mig ser det ud som om, det står et stykke fra sporet og at baggrundspladen er nærmest parallel med sporet.
Kan det være en båke og at, der gemmer sig en indsejling til noget - eller i det mindste noget vand - bag motorvognen? Der er tilsyneladende frit indkik ind over huset.
Bare et vildt skud.

mvh
-ivar

Venstre tredjedel af billedet - der ser ud til at være nogen vestenvind - og noget bebyggelse.

mvh
-ivar

Sømærker - eller sejladsbåker - der står i land for at afmærke sejladslinier, har vist aldrig været sekskantede. På Mortens udsnit ligner det i mine øjne fortsat et kontrolsignal.

Men jeg savner også venstre trediedel af fotoet m.h.p. at få bestemt det skaberak, der står mellem el-masten og dens wire.

Endelig gør Mortens udsnit, at vi nok skal søge en "traditionel" Triangelvogn med frontkøler (og intet ragelse på taget). Jeg opfattede tidligere toget som to-vogns.

M.v.h.
Niels

Hvis vi er i Varde-området er VNJ M 2 og VaGJ M 2 gode muligheder.

Venstre tredjedel af billedet - der ser ud til at være nogen vestenvind - og noget bebyggelse.

mvh
-ivar

Nogen? En del, vil jeg sige. Bebyggelsen står dog ret op og ned:

Sømærker - eller sejladsbåker - der står i land for at afmærke sejladslinier, har vist aldrig været sekskantede. På Mortens udsnit ligner det i mine øjne fortsat et kontrolsignal.

Der står også et relæskab ude til venstre i billedet.

Jo Niels, men baggrundspladen burde - i tilfælde af et kontrolsignal - stå vinkelret på sporet, og det gør den efter min bedste mening ikke. Jeg lader mig gerne retlede af folk med ekspertise i fotovinkler.
Det skal vi ikke tærske langhalm på, Morten synes at være enig i, at det er et sted med vestenvind.

mvh
-ivar

Det skal vi ikke tærske langhalm på, Morten synes at være enig i, at det er et sted med vestenvind.

Ja, eller markant østenvind (nu lister jeg i seng, godnat herfra).

#3
#3 har været fotodokumentation for oversigtsforhold 27,3 m fra spormidte ved en uidentificeret jernbaneoverskæring, fremlagt ved retssag i Vestre Landsret 20. okt. 1937

Retssagen har måske drejet sig om noget kollision mellem bil og tog?

Nogle gange var dagsordenen en helt anden: Besparelser. Jeg mindes at have set planer for næsten alle bevogtede overkørsler "udenfor byområderne" på Bramming-Laurbjerg-strækningen. Fremgangsmåden var den samme: Man barberede simpelthen bevoksningen i det område, som billisterne skulle bruge for at få øje på toget. Det skulle ske ved ekspropriation og mod erstatning og med deklarationer på matriklerne om max. højde på bevoksningerne. Man ville fjerne bevogtningen af overkørslerne og udelukkende lade de gode oversigtsforhold være "sikkerheden". Vogterhusene skulle blive stående og fortsat være tjenesteboliger eller skulle lejes ud. Hvorvidt planerne blev delvist gennemført, husker jeg ikke.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Har du ikke ligget i sengen hele dagen

mvh
-ivar

Jeg tror det er Vejen-Gesten (TKVJ) hvor banen krydser Koldingvej. Billedet er set fra syd mod nord. Hækken i billedet passer med billede fra 1958 af ejendommen med haven. En blinklyssikret overkørsel i 1937 skal også have været ved en mere betydelig vej. Kan vi mon få motorvognen til at passe med M 5?

Se Troldhedebanebogen, side 172 om uheld med M 5 i 1937 og opsætning af TKVJs første blinklys.

Tak for en god "nytårsnød"

Har du ikke ligget i sengen hele dagen

mvh
-ivar

Nej i formiddags 4 timer i drop, derefter motionscykling og derefter en lur, da jeg kom hjem.

#3
#3 har været fotodokumentation for oversigtsforhold 27,3 m fra spormidte ved en uidentificeret jernbaneoverskæring, fremlagt ved retssag i Vestre Landsret 20. okt. 1937

Retssagen har måske drejet sig om noget kollision mellem bil og tog?

Nogle gange var dagsordenen en helt anden: Besparelser. Jeg mindes at have set planer for næsten alle bevogtede overkørsler "udenfor byområderne" på Bramming-Laurbjerg-strækningen. Fremgangsmåden var den samme: Man barberede simpelthen bevoksningen i det område, som billisterne skulle bruge for at få øje på toget. Det skulle ske ved ekspropriation og mod erstatning og med deklarationer på matriklerne om max. højde på bevoksningerne. Man ville fjerne bevogtningen af overkørslerne og udelukkende lade de gode oversigtsforhold være "sikkerheden". Vogterhusene skulle blive stående og fortsat være tjenesteboliger eller skulle lejes ud. Hvorvidt planerne blev delvist gennemført, husker jeg ikke.

Det var almindelig praksis i hvert fald i 1930'erne, og det "gik mest ud over" de private lodsejere, som af og til stillede sig på bagbenene; jernbanens huse og haver havde man hånd i hanke med.

Kan vi mon få motorvognen til at passe med M 5?

Ja, og ikke alene "Lille Johannes" passer; det hele passer. Genialt.

Her er i øvrigt en filmstump fra M 5's sammenstød med lastbil: https://euscreen.eu/item.html?id=EUS_2FC18C8E88CB4CA7939E4A04B90ADB45 (forud for etablering af blinklysanlæg).

M.v.h.
Niels

Kan vi mon få motorvognen til at passe med M 5?

Ja, og ikke alene "Lille Johannes" passer; det hele passer. Genialt.

Ja, UTJ er skam ikke tabt bag en (Triangel-)vogn. Jeg tager jeres vilde påstande for gode varer og registrerer billedet i overensstemmelse med disse (og takker naturligvis på egne og DJM's vegne).

Jeg tror det er Vejen-Gesten (TKVJ) hvor banen krydser Koldingvej. Billedet er set fra syd mod nord. Hækken i billedet passer med billede fra 1958 af ejendommen med haven. En blinklyssikret overkørsel i 1937 skal også have været ved en mere betydelig vej. Kan vi mon få motorvognen til at passe med M 5?

Se Troldhedebanebogen, side 172 om uheld med M 5 i 1937 og opsætning af TKVJs første blinklys.

Tak for en god "nytårsnød"

En nød til nødderne. Det er vel i øvrigt svært at få en solokørende motorvogn til at passe med TKVJ i øvrigt, hvor trafikken almindeligvis krævede større tog. Men (på egne og DJM's vegne) tak.

Jeg ville datere billedet til før 1905. Amtsbanesidesporene til den i 1905 byggede Skodborgbane er ikke tilføjet.

Jeg ville datere billedet til før 1905. Amtsbanesidesporene til den i 1905 byggede Skodborgbane er ikke tilføjet.

Okay, tak. Jeg retter dateringen. Prøver lige at se, om nogle af byhusene kan dateres via BBR, selv om det ikke er helt pålideligt.

Jeg ville datere billedet til før 1905. Amtsbanesidesporene til den i 1905 byggede Skodborgbane er ikke tilføjet.

Okay, tak. Jeg retter dateringen. Prøver lige at se, om nogle af byhusene kan dateres via BBR, selv om det ikke er helt pålideligt.

Nix, desværre, billedet er fra netop 1910. I baggrunden anes amtsbanens bro over statsbanen, og den er fra 1905. Amtsbanesidesporene, som du nævner, lå til venstre bagved fotografen, så de er bare ikke med på billedet. Storegade 140B (det markante hus) er opført i 1890, mens nabohuset tv. Storegade 138 er opført i 1910, og ser man på fotoet på husets vinduesåbninger, adskiller disse sig fra vinduesåbningerne på nabohuset. Det ser ud til, at vinduerne endnu ikke er indsat (og huset står endnu i blank mur). Huset er kun næsten færdigbygget.

Bravo!

Bravo!

Men tusind tak for hjælpen alligevel.

Så lad os da lige se Stationen tættere på:
Sommersted Station 1953 (foto: OWL/arkiv NSJK)

I 1953 var der ikke så meget tilbage af overføringen, men man kunne dog fotografere en jordbunke:
Sommersted Station, sydende 1953, tidl. overforing af HAJ (foto:OWL/arkiv:NSJK)

Sommersted var iøvrigt ganske velforsynet med stationer og holdepladser i den korte amtsbanetid. Dæmningensresterne blev delvist genanvendt, da man anlagde en sydlig vejoverføring over statsbanen. Man fristes qua studier udi elmaster at bemærke udgaven ved Sommersted