Avatar

Nytårsknas uden bang, bang!

af Morten Flindt Larsen, København K, 31/12 2021, 23:59 (1090 dage siden)

Hejsa,

Nedenstående fire fotos fra Danmarks Jernbanemuseum er uden nogen som helst oplysninger, men billederne er dog ikke fotograferet i snestorm, så måske er sted og tid mv., ja måske endda personer, til at hitte ud af.

Med disse billeder skal lyde en stor tak til alle de eksperter, som har hjulpet med fotoidentifikation i det hedengangne år til gavn for mindet om den danske jernbanehistorie. :-) :-) :-)

[image] #1
[image] #2
[image] #3
[image] #4

Nytårsknas med bang, bang! #1 og #2

af Niels Munch, 1/1 2022, 01:22 (1090 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hej Morten,

Billede nr. 1 og 2 er Krauss 3303/1896, som kørte for Fibiger & Villefrance ved anlægget af strækningen mellem Dalby og Martofte, der åbnede 25.02.1914. Billederne findes også i Bent Hansens/IBK arkiv.

Bedste hilsener, Godt Nytår & god nat

[image]
Niels

Avatar

Nytårsknas med bang, bang! #1 og #2

af Morten Flindt Larsen, København K, 1/1 2022, 14:09 (1090 dage siden) @ Niels Munch

Hej Morten,

Billede nr. 1 og 2 er Krauss 3303/1896, som kørte for Fibiger & Villefrance ved anlægget af strækningen mellem Dalby og Martofte, der åbnede 25.02.1914. Billederne findes også i Bent Hansens/IBK arkiv.

Hej Niels,

Det var du godt nok ikke længe om at hitte ud af. Jeg takker og registrerer billederne under: Dalby - Martofte, anlægsarbejdet (med stedoplysning, hvis det lader sig aflure).

Godt Nytår (hvis ikke det allerede er spoleret af et eller andet), god eftermiddag og gode gilsner

Morten

Avatar

Nytårsknas uden bang, bang! #3 og #4

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 1/1 2022, 02:00 (1090 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

[image] #3
[image] #4

Begge billeder er slut 40'erne - første halvdel af 1950'erne ud fra de to biler på de to billeder. #3 ligner noget mellemstørrelse engelsk og #4 noget Ford Prefect eller Anglia.

Nytårsknas uden bang, bang! #3 og #4

af ivar, 1/1 2022, 02:13 (1090 dage siden) @ Michael Deichmann

Er der ikke lidt Vanguard over #3? Det var min umiddelbare første indskydelse.

mvh
-ivar

Nytårsknas uden bang, bang! #3 og #4

af Jens MO-Møller, 1/1 2022, 10:32 (1090 dage siden) @ ivar

Bilen er en Standard Vanguard 1, som blev fremstillet i årene 1948 - 1953 i ca. 185.000 eksemplarer.

Venlig hilsen og godt nytår
Jens Møller

Nytårsknas uden bang, bang! #3 og #4

af Niels Munch, 1/1 2022, 12:03 (1090 dage siden) @ Jens MO-Møller

Bilen er en Standard Vanguard 1, som blev fremstillet i årene 1948 - 1953 i ca. 185.000 eksemplarer.

Enig!

[image]

Bedste nytårshilsener
Niels

Avatar

Nytårsknas uden bang, bang! #3 og #4

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 1/1 2022, 13:01 (1090 dage siden) @ Niels Munch

Bilen er en Standard Vanguard 1, som blev fremstillet i årene 1948 - 1953 i ca. 185.000 eksemplarer.


Enig!

Som jeg skrev - noget tidligt efterkrigs af engelsk herkomst...

Nytårsknas uden bang, bang! #3 og #4

af Niels Munch, 1/1 2022, 14:37 (1090 dage siden) @ Michael Deichmann

Som jeg skrev - noget tidligt efterkrigs af engelsk herkomst...

Dygtig, dygtig - selv om du "er mest til førkrigsbiler (WWII)" (citat: M. Deichmann).

Bedste hilsener
Niels

Nytårsknas uden bang, bang! #3 og #4

af ivar, 1/1 2022, 12:35 (1090 dage siden) @ ivar

#3 Gasgadebelysning i venstre side - det må indsnævre valgmulighederne ganske betragteligt.

mvh
-ivar

Avatar

Nytårsknas uden bang, bang!

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 1/1 2022, 02:35 (1090 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

[image] #3

Hm….. en noget atypisk overkørsel. Det er vel sjældent at se en offentlig overkørsel uden bevogtning.

[image] #4

Om dette er en privat eller offentlig overkørsel er noget svært at vurdere. Men havde det været en privat overkørsel, havde der formentlig været led.

For begge overkørsler gælder, at de meget godt illustrerer, hvor dårlig sikkerheden var ved nogle overkørsler før i tiden: To krydsmærker - “that’s it”.

Med venlige nytårshilsner

Thomas Boberg Nielsen

Avatar

Nytårsknas uden bang, bang! #3

af Morten Flindt Larsen, København K, 1/1 2022, 13:39 (1090 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
redigeret af Morten Flindt Larsen, 1/1 2022, 14:04

[image] #3

Hm….. en noget atypisk overkørsel. Det er vel sjældent at se en offentlig overkørsel uden bevogtning.

Måske er det en privat overkørsel ind til en fabrik. Kan være, at damen netop har lodset bilen over.

Sporet, der drejer mod venstre i baggrunden, ser i øvrigt ud til at være ganske trafikeret. Privatbane? Havnespor? Blandet industri- og beboelsesområde. Om der nogensinde har været tråde på hegnet til venstre, tvivler jeg på.

Ivar nævner gaslygterne. Er vi i Københavnsområdet?

Nytårsknas uden bang, bang! #3

af Niels Munch, 1/1 2022, 14:19 (1090 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Ivar nævner gaslygterne. Er vi i Københavnsområdet?

Ikke nødvendigvis, de fandtes i de byer/købstæder, der havde gasværk. Men mon ikke der er lagt el i gaslygten på fototidspunktet?

M.v.h.
Niels

Avatar

Nytårsknas uden bang, bang! #3

af Morten Flindt Larsen, København K, 1/1 2022, 14:26 (1090 dage siden) @ Niels Munch

Ivar nævner gaslygterne. Er vi i Københavnsområdet?


Ikke nødvendigvis, de fandtes i de byer/købstæder, der havde gasværk. Men mon ikke der er lagt el i gaslygten på fototidspunktet?

M.v.h.
Niels

Ïkke nødvendigvis. I København (som altid er bagefter resten af landet) blev gasbelysningen officielt afskaffet så sent som i 1957. På den tid eksisterede der endnu 5.500 gaslygter i byen. Men det er da rigtigt nok, at der også var gaslys i andre byer. Her er lygten i udsnit:

[image]

Avatar

Nytårsknas uden bang, bang! #3

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 1/1 2022, 14:29 (1090 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

[image] #3

Hm….. en noget atypisk overkørsel. Det er vel sjældent at se en offentlig overkørsel uden bevogtning.

Sporet, der drejer mod venstre i baggrunden, ser i øvrigt ud til at være ganske trafikeret

Havnespor?

Jeg kunne godt være tilbøjelig til at mene, at der er tale om en havnebane. Det ser ud til, at vejen bag cyklisten til højre har et rimeligt fald mod horisonten. Det ser ud til at jernbanen længst væk også falder, men knapt så meget. Havnebane ville også forklare de manglende led ved overkørslen.

Jeg er i øvrigt enig i, at sporet qua sit blanke udseende må være godt trafikeret.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Nytårsknas uden bang, bang! #3

af Steen Nielsen ⌂, 5600 Faaborg, 1/1 2022, 15:14 (1090 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Den høje mast lige bag bilen minder meget om et "signal" - men er ikke helt sikker. Hvis nu det er/var et signal
som så er blevet "nedgraderet" til anden brug. Altså en bane som er blevet nedlagt men noget af sporet har
overlevet til et firma eller havnen ?

Nytårsknas uden bang, bang! #3

af Remisekat, Hc, 1/1 2022, 15:10 (1090 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Godt nytår!
Et bud på nr.3: HOJ - vi er kørt langs Niels Gyldings Gade og på vej ud på strækningen langs Strandpromenaden, som begynder her til højre. Bagest til højre anes lidt af Mælkekondenseringsfabrikkens bygninger.
Stedet er ikke til at kende i dag. Så vidt jeg kan komme i tanker om kom der aldrig overkørselsanlæg her, men på dette stykke var der også fast La 15.
Horsens Gasværk lå kun et par hundrede meter væk og var i funktion til omkring 1970, men så længe var der ikke gaslygter, så med bilen i betragtning er vi nok først eller midt i 50-erne.
Nummer 4 må tænkes nærmere over.
venlig nytårshilsen
Bo

Avatar

Nytårsknas uden bang, bang! #3 - LØST

af Morten Flindt Larsen, København K, 1/1 2022, 15:20 (1090 dage siden) @ Remisekat

Godt nytår!
Et bud på nr.3: HOJ - vi er kørt langs Niels Gyldings Gade og på vej ud på strækningen langs Strandpromenaden, som begynder her til højre. Bagest til højre anes lidt af Mælkekondenseringsfabrikkens bygninger.
Stedet er ikke til at kende i dag. Så vidt jeg kan komme i tanker om kom der aldrig overkørselsanlæg her, men på dette stykke var der også fast La 15.
Horsens Gasværk lå kun et par hundrede meter væk og var i funktion til omkring 1970, men så længe var der ikke gaslygter, så med bilen i betragtning er vi nok først eller midt i 50-erne.
Nummer 4 må tænkes nærmere over.
venlig nytårshilsen
Bo

BINGO! Det er Mælkekondenseringsfabrikken til højre. Og nej, stedet er bestemt ikke til at kende i dag. Og selv om jeg har tilbragt megen tid i Horsens i 1960'erne og 70'erne, så var der altså ikke noget, der ringede.

På Danmarks Jernbanemuseums og egne vegne: TAK! :-D :-D :-D

Nytårsknas uden bang, bang! #3

af Niels Munch, 1/1 2022, 15:26 (1090 dage siden) @ Remisekat

Hej Remisekat,

Du har ret! Jeg rodede selv lidt rundt langs HOJ i Horsens og fandt bygningen t.v. med pyramidetaget og "karnappen" i hele facadens højde:

[image]

Google Streetview.

Så mangler vi vist kun #4.

Bedste nytårshilsener
Niels

Nytårsknas uden bang, bang!

af Baumann, 1/1 2022, 13:41 (1090 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

#3 - kunne det tænkes at det er en havnespor ?

eller mere en sidebane, hvor stations område er bag fotografens syn?

Nytårsknas uden bang, bang!

af esni, Frederikssund, 1/1 2022, 14:13 (1090 dage siden) @ Baumann

#3 - kunne det tænkes at det er en havnespor ?

eller mere en sidebane, hvor stations område er bag fotografens syn?

Kan det være i nærheden af Sorø Bystation?

Nytårsknas uden bang, bang! #4

af Niels Munch, 1/1 2022, 21:42 (1089 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

[image] #4

Herren, der står ved Anglia'en, bærer kappe og kasket. Landbetjenten eller en jernbanemand?

M.v.h.
Niels

Nytårsknas uden bang, bang! #4

af Claus E. Hansen, 1/1 2022, 21:51 (1089 dage siden) @ Niels Munch


Herren, der står ved Anglia'en, bærer kappe og kasket. Landbetjenten eller en jernbanemand?

Eller måske en Taxa? Taxa-chaufførerne var jo uniformerede i gamle dage.

Mvh
Claus

Nytårsknas uden bang, bang! #4

af Niels Munch, 1/1 2022, 22:08 (1089 dage siden) @ Claus E. Hansen

Herren, der står ved Anglia'en, bærer kappe og kasket. Landbetjenten eller en jernbanemand?

Eller måske en Taxa? Taxa-chaufførerne var jo uniformerede i gamle dage.

Næppe en taxa ude på landet, og bilen er for lille til bare at være en "lillebil". Men måske den usikrede overkørsel har været "interessant"?

M.v.h.
Niels

Avatar

Nytårsknas uden bang, bang! #4

af Morten Flindt Larsen, København K, 1/1 2022, 22:17 (1089 dage siden) @ Niels Munch

Herren, der står ved Anglia'en, bærer kappe og kasket. Landbetjenten eller en jernbanemand?

Eller måske en Taxa? Taxa-chaufførerne var jo uniformerede i gamle dage.


Næppe en taxa ude på landet, og bilen er for lille til bare at være en "lillebil". Men måske den usikrede overkørsel har været "interessant"?

M.v.h.
Niels

Kunne ligne en landbetjent.
[image]

Nytårsknas uden bang, bang! #4

af ivar, 1/1 2022, 23:24 (1089 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Jeg er ikke uniformsekspert - der findes sikkert et forum for sådanne. Ville en landbetjent have et lyst bånd på uniformshuen?
Min - ikke længere helt så unge - hustru har afspillet, jeg ved ikke hvor mange, gamle danske film, til fælles hygge og fornøjelse. Jeg mindes ikke et sådant fænomen.
Måske har jeg bare været abstraheret, det hænder - ofte.
Der skal nok dukke en eller anden op, med at billede af Henry Nielsen som landbetjent.

mvh
-ivar

Avatar

Nytårsknas uden bang, bang! #4

af Morten Flindt Larsen, København K, 1/1 2022, 23:41 (1089 dage siden) @ ivar

Jeg er ikke uniformsekspert - der findes sikkert et forum for sådanne. Ville en landbetjent have et lyst bånd på uniformshuen?
Min - ikke længere helt så unge - hustru har afspillet, jeg ved ikke hvor mange, gamle danske film, til fælles hygge og fornøjelse. Jeg mindes ikke et sådant fænomen.
Måske har jeg bare været abstraheret, det hænder - ofte.
Der skal nok dukke en eller anden op, med at billede af Henry Nielsen som landbetjent.

mvh
-ivar

Her er en landbetjent, som blev dræbt i 1950:
[image] Randers Lokalhistoriske Arkiv.

Nytårsknas uden bang, bang! #4

af ivar, 1/1 2022, 23:50 (1089 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Modtaget og accepteret uden vrøvl. 1. januar, og har allerede lært noget nyt, det tegner godt for året.

mvh
-ivar

Nytårsknas uden bang, bang! #4

af Niels Munch, 1/1 2022, 23:51 (1089 dage siden) @ ivar

Hej Ivar,

Politiets kasketter havde dengang to gule bånd om stimmelen, som f.eks. her: https://arkiv.dk/vis/30944 .

Den kaskettype, vi kender, blev indført i 1950'erne.

Så det er sandsynligvis en kappeklædt landbetjent på billedet, og måske der har været et overkørselsuheld?

M.v.h.
Niels

Nytårsknas uden bang, bang! #4

af ivar, 2/1 2022, 00:05 (1089 dage siden) @ Niels Munch

Hvordan kunne jeg glemme "Tag til Rønneby Kro"?

mvh
-ivar

Avatar

Nytårsknas uden bang, bang! #4

af Morten Flindt Larsen, København K, 2/1 2022, 00:16 (1089 dage siden) @ ivar

Hvordan kunne jeg glemme "Tag til Rønneby Kro"?

mvh
-ivar

Det må være alderen.... :-( :-( :-(

Nytårsknas uden bang, bang! #4

af Niels Munch, 2/1 2022, 00:20 (1089 dage siden) @ ivar

Hvordan kunne jeg glemme "Tag til Rønneby Kro"?


Tø-hø, det er vel et retorisk spørgsmål; jeg har aldrig set den.

M.v.h.
Niels

Nytårsknas uden bang, bang! #4

af Anders Færch Hansen, 2/1 2022, 03:25 (1089 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Nummerpladen kunne se ud til at være Z4371 (Z med handske under). Så er vi ifølge http://www.nrpl.dk/code-1930-z.php nok på Varde-kanten. Numrene var tildelt Varde Købstad og Landjurisdiktion samt Øster og Vester Herreder. Så hvis nogen er lokalkendte heromkring, er der måske en chance.
Anders

Avatar

Nytårsknas uden bang, bang! #4

af Morten Flindt Larsen, København K, 2/1 2022, 06:03 (1089 dage siden) @ Anders Færch Hansen

Nummerpladen kunne se ud til at være Z4371 (Z med handske under). Så er vi ifølge http://www.nrpl.dk/code-1930-z.php nok på Varde-kanten. Numrene var tildelt Varde Købstad og Landjurisdiktion samt Øster og Vester Herreder. Så hvis nogen er lokalkendte heromkring, er der måske en chance.
Anders

Og vest ser ud til at være nogenlunde til venstre at dømme ud fra træerne i baggrunden.

Nytårsknas uden bang, bang! #4

af Poul Andersen, 2/1 2022, 08:21 (1089 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Nummerpladen kunne se ud til at være Z4371 (Z med handske under). Så er vi ifølge http://www.nrpl.dk/code-1930-z.php nok på Varde-kanten. Numrene var tildelt Varde Købstad og Landjurisdiktion samt Øster og Vester Herreder. Så hvis nogen er lokalkendte heromkring, er der måske en chance.
Anders


Og vest ser ud til at være nogenlunde til venstre at dømme ud fra træerne i baggrunden.

Mit bud - som rimelig lokalkendt -, er den tidligere ovk. 37, vest for Janderup st. set mod nord.
Måske har der været en påkørsel der skulle undersøges nærmere m.h.t. oversigt.

[image]

Mvh.
Poul.

Nytårsknas uden bang, bang! #4

af Ole Dinesen ⌂ @, 2/1 2022, 08:53 (1089 dage siden) @ Poul Andersen

Nummerpladen kunne se ud til at være Z4371 (Z med handske under). Så er vi ifølge http://www.nrpl.dk/code-1930-z.php nok på Varde-kanten. Numrene var tildelt Varde Købstad og Landjurisdiktion samt Øster og Vester Herreder. Så hvis nogen er lokalkendte heromkring, er der måske en chance.
Anders


Og vest ser ud til at være nogenlunde til venstre at dømme ud fra træerne i baggrunden.


Mit bud - som rimelig lokalkendt -, er den tidligere ovk. 37, vest for Janderup st. set mod nord.
Måske har der været en påkørsel der skulle undersøges nærmere m.h.t. oversigt.

Overkørsel 37 i 2016.

Nytårsknas uden bang, bang! #4 - LØST

af Niels Munch, 2/1 2022, 12:21 (1089 dage siden) @ Poul Andersen

Mit bud - som rimelig lokalkendt -, er den tidligere ovk. 37, vest for Janderup st. set mod nord.

Genialt, at også dette billede nu er blevet bestemt.

Overkørslens skæbne blev beseglet i f.m. "NEDLÆGGELSE OG SIKRING AF OVERKØRSLER VARDE – NØRRE NEBEL, BESIGTIGELSESFORRETNINGEN DEN 18. OG 19. MARTS 2014", se udskrift af forhandlingsprotokollen her: https://kommissarius.dk/nedlaeggelse-og-sikring-af-overkoersler-varde-noerre-nebel-besi... .

Bedste nytårshilsener
Niels

Avatar

Nytårsknas uden bang, bang! #4

af Morten Flindt Larsen, København K, 2/1 2022, 14:54 (1089 dage siden) @ Poul Andersen

Nummerpladen kunne se ud til at være Z4371 (Z med handske under). Så er vi ifølge http://www.nrpl.dk/code-1930-z.php nok på Varde-kanten. Numrene var tildelt Varde Købstad og Landjurisdiktion samt Øster og Vester Herreder. Så hvis nogen er lokalkendte heromkring, er der måske en chance.
Anders


Og vest ser ud til at være nogenlunde til venstre at dømme ud fra træerne i baggrunden.


Mit bud - som rimelig lokalkendt -, er den tidligere ovk. 37, vest for Janderup st. set mod nord.
Måske har der været en påkørsel der skulle undersøges nærmere m.h.t. oversigt.

Fantastisk. "Rimelig lokalkendt" er vist den største underdrivelse, jeg har set i år, og det kan fint stemme med en påkørsel, der skulle undersøges nærmere, for der var også andre sådanne i "billedstakken" (der følger et par stykker senere). Også tak til Ole Og Anders; det var sgu teamwork, det dér. Og fotografens position er også lige i vinkel. Tidspunktet? Ca. 1950 eller ca. 1955?

Billedet med jeres identifikation kommer på jernbanekilder.dk senere på året (der er en pænt lang kø), men på egne og Danmarks Jernbanemuseums vegne TAK! Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ve' det. :-D :-D :-D

Avatar

Nytårsknas uden bang, bang!

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/1 2022, 01:24 (1089 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

[image] #4

Det er et lidt spøjst billede, der virker ret opstillet. Hvad skal billedet vise? Hvorfor holder bilen så langt fra overkørslen? Vi bemærker fraværet af afstandsmærker. Jeg ved ikke, hvornår de blev indført. Skal billedet illustrere (de kommende?) afstandsmærkers placering i forhold til overkørslen?

En anden iagttagelse: Krydsmærkerne er rød/hvide også på bagsiden. Hvornår mon det forsvandt som standard?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak