Mere sne og is

af Georg Schmidt, 31/12 2021, 17:06 (1091 dage siden) @ Georg Schmidt

I begyndelsen af 1930 var der ingen A-maskiner på Fyn. A-maskinerne var på det tidspunkt koncentreret omkring depoterne Skanderborg, Aarhus, Langå og Randers. Enkelte også andre steder som Struer og Herning.

På Assensbanen havde Assens 2 J i tur og 1 i reserve. Odense havde en en motortur på 6 MF benzin-motorvogne, der kørte persontog til Nyborg og Strib samt en del ture på Assensbanen.

J-maskinerne var stationeret i Nyborg (reserve for Assensbanen), Assens, Esbjerg, Skjern, Struer (reserve for Thybanen), og Thisted. Senere kom også Sønderborg til. Flere var hensat udtørrede.
Der var også J på Sjælland. Under besættelsen var alle 20 J i drift hvoraf flere var udlejet til privatbanerne f. eks. NFJ, VGJ, VNJ, RHJ, KS, TFJ. Fra midt 1930'erne kom nogle J til depotet i Viborg, hvorfra de kørte i Himmerland og hvor nummer 1 holdt ud til 1953 som den sidste.
Hilsener og godt nytår.
Georg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak