Apropos sne og is - Jernbanehistorisk forum

Hejsa,

Nedenstående foto i museets samling skyldes en fotograf V. Brandt, men derudover kendes hverken sted eller tidspunkt. Det må formodes at være en hovedvej, banen krydser, men hvor? Kan nogen hjælpe?

[image]

Det er vel ikke en soldat man kan se helt til venstre side?
Eller er det banepersonale?

Det er banemænd alle tre, og bilen ved overskæringen har ikke mørklægningslygter.

Hvordan bedømmer du det scannede materiale? Er det en affotografering, fra glasplade eller på fotopapir der kan give en form for indikation af tid?
Ploven er en DSB-plov til dobbeltspor og skorstenen på lokomotivet kunne tyde på D eller lignende med kappe. Dobbeltsporsplovene iflg DRM 33 indsnævrer plovene til 32, 46 og 47.
Ville gerne have det til at være på Fyn, men dobbeltsporet kom allerede i 1914, så det er formentlig udelukket.

Hvordan bedømmer du det scannede materiale? Er det en affotografering, fra glasplade eller på fotopapir der kan give en form for indikation af tid?
Ploven er en DSB-plov til dobbeltspor og skorstenen på lokomotivet kunne tyde på D eller lignende med kappe. Dobbeltsporsplovene iflg DRM 33 indsnævrer plovene til 32, 46 og 47.
Ville gerne have det til at være på Fyn, men dobbeltsporet kom allerede i 1914, så det er formentlig udelukket.

Den mulighed har jeg ikke. Jeg får kun scanningerne at se. Og de, der scanner, kan ikke bedømme alderen på fotopapiret.

Selv vil jeg gerne have det til at være Nordvestbanen qua telefonpælene, men det er rent gæt.

Selv vil jeg gerne have det til at være Nordvestbanen qua telefonpælene

Enig. Måske her:

https://map.krak.dk/m/sGoGE

Den mulighed har jeg ikke. Jeg får kun scanningerne at se. Og de, der scanner, kan ikke bedømme alderen på fotopapiret.

Selv vil jeg gerne have det til at være Nordvestbanen qua telefonpælene, men det er rent gæt.

Men yderst kvalificeret.
Jeg har tanker i retning af nord for Køge, evt syd for. Igen baseret på stationeringerne, baneliniens rette forløb, enkeltspor og vinklen på den tværgående vej. Kan ikke få NV-banen til at passe.

Den mulighed har jeg ikke. Jeg får kun scanningerne at se. Og de, der scanner, kan ikke bedømme alderen på fotopapiret.

Selv vil jeg gerne have det til at være Nordvestbanen qua telefonpælene, men det er rent gæt.

Men yderst kvalificeret.
Jeg har tanker i retning af nord for Køge, evt syd for. Igen baseret på stationeringerne, baneliniens rette forløb, enkeltspor og vinklen på den tværgående vej. Kan ikke få NV-banen til at passe.

Mit gæt stemmer ikke med pælene på Nordvestbanen; der er "horn" i toppen af pælene på fotoet. Sydbanen er nok et bedre bud.

Den mulighed har jeg ikke. Jeg får kun scanningerne at se. Og de, der scanner, kan ikke bedømme alderen på fotopapiret.

Selv vil jeg gerne have det til at være Nordvestbanen qua telefonpælene, men det er rent gæt.

Men yderst kvalificeret.
Jeg har tanker i retning af nord for Køge, evt syd for. Igen baseret på stationeringerne, baneliniens rette forløb, enkeltspor og vinklen på den tværgående vej. Kan ikke få NV-banen til at passe.

Mit gæt stemmer ikke med pælene på Nordvestbanen; der er "horn" i toppen af pælene på fotoet. Sydbanen er nok et bedre bud.

Nu prøver vi så lige med et justeret s/h-foto. Er det kun mig, der ser et blindspor mellem ledvogterhytten og toget? Hvis, ikke, så ser det ud som om, at toget er under udkørsel fra en station. Bemærk også hytten på hovedsporets modsatte side, med en skorsten, der ryger næsten lige så meget som lokomotivet.

[image]

Der synes at være en vis bygningsmasse i baggrunden - både til højre og til venstre. Hvor har vi en station - der måske ligger lidt yderligt i stationsbyen - hvor banen krydser er tilsyneladende mere betydende vej i en skæv vinkel?

Blindspor, det ser for mig ud som om, at telegrafpælene står midt i det, som jeg kunne tolke som blindspor.

mvh
-ivar

Der synes at være en vis bygningsmasse i baggrunden - både til højre og til venstre. Hvor har vi en station - der måske ligger lidt yderligt i stationsbyen - hvor banen krydser er tilsyneladende mere betydende vej i en skæv vinkel?

Blindspor, det ser for mig ud som om, at telegrafpælene står midt i det, som jeg kunne tolke som blindspor.

mvh
-ivar

[image]

Nå der, jo jeg ser det, men mangler der så ikke antydningen af en stopforanstaltning? Det synes lidt kynisk, hvis der var bygningen.

mvh
-ivar

Nå der, jo jeg ser det, men mangler der så ikke antydningen af en stopforanstaltning? Det synes lidt kynisk, hvis der var bygningen.

mvh
-ivar

Et stykke tilbage ligger der noget, som kan ligne en "hund" over sporet; eller der kan være afløbssko efterfulgt af sandspor.

Er er en vej eller overgang over sporene bag toget, eller er det bare sneen?

[image]

Der synes at være en vis bygningsmasse i baggrunden - både til højre og til venstre. Hvor har vi en station - der måske ligger lidt yderligt i stationsbyen - hvor banen krydser er tilsyneladende mere betydende vej i en skæv vinkel?

Hvad med Havdrup? Den nordlige ende af stationen. Det er den eneste jeg kan komme i tanker om, hvor en vej krydser så skævt. Plovtoget kunne i så fald være kommet fra Næstved.

Mvh
Jens

Havdrup har to spor i overkørslen

Havdrup har to spor i overkørslen

Også dengang?

Også dengang?

Ja.
Et foto fra omkring 1915 i "Internationale tog tog via Gedser" side 25 viser dette.
Desværre ses det ikke hvor stangrækken står....

Den mulighed har jeg ikke. Jeg får kun scanningerne at se. Og de, der scanner, kan ikke bedømme alderen på fotopapiret.

Selv vil jeg gerne have det til at være Nordvestbanen qua telefonpælene, men det er rent gæt.

Men yderst kvalificeret.
Jeg har tanker i retning af nord for Køge, evt syd for. Igen baseret på stationeringerne, baneliniens rette forløb, enkeltspor og vinklen på den tværgående vej. Kan ikke få NV-banen til at passe.

Mit gæt stemmer ikke med pælene på Nordvestbanen; der er "horn" i toppen af pælene på fotoet. Sydbanen er nok et bedre bud.

En venlig sjæl har i min øresnegl hvisket, at konturerne på lokomotivet minder ham om H eller R. I så fald kan det jo være Jylland, hvor koniske skorstene kendes fra kolonnehuse. Bemærk, der er mange tværliggende og tråde på telegrafpælene, så det må være i nærheden af et knudepunkt.

Den mulighed har jeg ikke. Jeg får kun scanningerne at se. Og de, der scanner, kan ikke bedømme alderen på fotopapiret.

Selv vil jeg gerne have det til at være Nordvestbanen qua telefonpælene, men det er rent gæt.

Men yderst kvalificeret.
Jeg har tanker i retning af nord for Køge, evt syd for. Igen baseret på stationeringerne, baneliniens rette forløb, enkeltspor og vinklen på den tværgående vej. Kan ikke få NV-banen til at passe.

Mit gæt stemmer ikke med pælene på Nordvestbanen; der er "horn" i toppen af pælene på fotoet. Sydbanen er nok et bedre bud.

En venlig sjæl har i min øresnegl hvisket, at konturerne på lokomotivet minder ham om H eller R. I så fald kan det jo være Jylland, hvor koniske skorstene kendes fra kolonnehuse. Bemærk, der er mange tværliggende og tråde på telegrafpælene, så det må være i nærheden af et knudepunkt.

Den 'smalle' type telegrafmast med 6 tværliggere fandtes på strækningen mellem Langå og Laurbjerg, hvor masterne stod øst for sporet, men muligvis også nord for Langå. Yderst th. på fotoet ses der gadelamper, så overskæringen ligger i et byområde.

En venlig sjæl har i min øresnegl hvisket, at konturerne på lokomotivet minder ham om H eller R. I så fald kan det jo være Jylland, hvor koniske skorstene kendes fra kolonnehuse.

Via bilen er vi omkring 1935-1940.
I dette tidsrum var der 4 R i 1. distrikt.
Det ses i en ældre skrivelse fra 1937 at baneafdelingen ikke ville have litra E mellem Roskilde-Køge-Næstved pga. "svagt spor".
Ifj. driftsmateriellet fra 1933 (med tillæg), da ses:
- P 901-909 har et akseltryk på 16,5 ton.
- De øvrige P måtte kun bruges på strækninger med 45 kg. spor.
- De 2 cyl. R havde et akseltryk på 16,4 ton.
- Litra E havde et akseltryk på 18 ton.
Det var netop 2. cyl. R, som var udlånt til 1. distrikt fra 5/1935 - ca. januar/november 1938 (lidt efter hvilket loko. vi snakker).
Dermed er ballet stadigt ret åbent.
Skulle det være mellem Langå og Laurbjerg, så findes i dag en bro i nordenden af Laurbjerg med en relativt bred vej, men skæringen sker mere vinkelret og ikke så skråt, som billedet antyder.

Vi kunne også kikke lidt på hvornår der var sne nok.
I februar 1938 udgår Ms 7+8 fra værkstedet med nye sneplov, men der var ikke rigtig noget sne, så ploven kunne ikke prøves.
Det sker først i begyndelsen af januar 1939, hvor lyntoget nok har været en smut ude af Vestbanen uden forudgående sneplov.
Ikke at det nødvendigvis hjælper voldsomt, men måske en lille brik i puslespillet.

En venlig sjæl har i min øresnegl hvisket, at konturerne på lokomotivet minder ham om H eller R. I så fald kan det jo være Jylland, hvor koniske skorstene kendes fra kolonnehuse.

Via bilen er vi omkring 1935-1940.
I dette tidsrum var der 4 R i 1. distrikt.
Det ses i en ældre skrivelse fra 1937 at baneafdelingen ikke ville have litra E mellem Roskilde-Køge-Næstved pga. "svagt spor".
Ifj. driftsmateriellet fra 1933 (med tillæg), da ses:
- P 901-909 har et akseltryk på 16,5 ton.
- De øvrige P måtte kun bruges på strækninger med 45 kg. spor.
- De 2 cyl. R havde et akseltryk på 16,4 ton.
- Litra E havde et akseltryk på 18 ton.
Det var netop 2. cyl. R, som var udlånt til 1. distrikt fra 5/1935 - ca. januar/november 1938 (lidt efter hvilket loko. vi snakker).
Dermed er ballet stadigt ret åbent.
Skulle det være mellem Langå og Laurbjerg, så findes i dag en bro i nordenden af Laurbjerg med en relativt bred vej, men skæringen sker mere vinkelret og ikke så skråt, som billedet antyder.

Vi kunne også kikke lidt på hvornår der var sne nok.
I februar 1938 udgår Ms 7+8 fra værkstedet med nye sneplov, men der var ikke rigtig noget sne, så ploven kunne ikke prøves.
Det sker først i begyndelsen af januar 1939, hvor lyntoget nok har været en smut ude af Vestbanen uden forudgående sneplov.
Ikke at det nødvendigvis hjælper voldsomt, men måske en lille brik i puslespillet.

Jeg tror, at UTJ's Køge-budksn være det rigtige, så Jylland har jeg lagt på hylden igen - desuagtet telegrafpælene.

Jeg har tanker i retning af nord for Køge, evt syd for. Igen baseret på stationeringerne, baneliniens rette forløb, enkeltspor og vinklen på den tværgående vej. Kan ikke få NV-banen til at passe.

Jeg sidder også med en sær fornemmelse af at det kunne være hovedvej A2. Om det overskæringen nord for Køge eller syd for Køge; det kan jeg ikke sige.
Dog er vejen relativt bred og lige samt at banen er ret så lige også.

Tid?
Tja, jeg er ikke stærk i biler, så "engang i 30'erne". Jeg aner ikke hvornår der blev bygget broer over banen de to steder omend jeg ville gætte på slutningen af 1930erne begyndelsen af 1940'erne.

Jeg har ganske svært ved at få andre overskæringer til at passe på Sjælland til at passe med en stor landevej.
Der syntes ikke rigtig at være noget på Nordvest banen, som kunne passe.

Jeg har tanker i retning af nord for Køge, evt syd for. Igen baseret på stationeringerne, baneliniens rette forløb, enkeltspor og vinklen på den tværgående vej. Kan ikke få NV-banen til at passe.

Jeg sidder også med en sær fornemmelse af at det kunne være hovedvej A2. Om det overskæringen nord for Køge eller syd for Køge; det kan jeg ikke sige.
Dog er vejen relativt bred og lige samt at banen er ret så lige også.

Man skal i så fald nok ikke lade sig narre af, at vejen blev ført over banen lige inden eller under Besættelsen. Der blev bygget mange viadukter i de år.

Tid?
Tja, jeg er ikke stærk i biler, så "engang i 30'erne". Jeg aner ikke hvornår der blev bygget broer over banen de to steder omend jeg ville gætte på slutningen af 1930erne begyndelsen af 1940'erne.

Ja, ikke noget urealistisk gæt.

Jeg har ganske svært ved at få andre overskæringer til at passe på Sjælland til at passe med en stor landevej.
Der syntes ikke rigtig at være noget på Nordvest banen, som kunne passe.

Glim.

Jeg har ganske svært ved at få andre overskæringer til at passe på Sjælland til at passe med en stor landevej.
Der syntes ikke rigtig at være noget på Nordvest banen, som kunne passe.

Glim.

Nja, i dag er der en ret dyb banegrav til jernbanen og det syntes der ikke at være blot antydningen af på billedet.
Givet de bakker, som der er i landskabet dér, så har det faktisk undret mig længe hvordan hovedvej A1 har krydset banen derude omkring Glim/Øm.

Jeg har ganske svært ved at få andre overskæringer til at passe på Sjælland til at passe med en stor landevej.
Der syntes ikke rigtig at være noget på Nordvest banen, som kunne passe.

Glim.

Nja, i dag er der en ret dyb banegrav til jernbanen og det syntes der ikke at være blot antydningen af på billedet.
Givet de bakker, som der er i landskabet dér, så har det faktisk undret mig længe hvordan hovedvej A1 har krydset banen derude omkring Glim/Øm.

Dine "bakker" i landskabet er nok ramper for overføringerne.

Dine "bakker" i landskabet er nok ramper for overføringerne.

Det er jeg ikke så sikker på. I så fald skulle banen sænkes flere meter over en længere strækning for at få vejen over.
Vejen ligger ret fladt overpå jorden og det er først efter broen (sydsiden af banen) at det går ned ad bakken når turen tages Roskilde-Ringsted ad vejen.

Har set lidt på Køge - Næstved. Holme Olstrup, hvor rute 54 krydser banen. Skævt kryds og stationsnært passer meget godt. Er det noget at gå videre med?

mvh
-ivar

Tid?
Tja, jeg er ikke stærk i biler, så "engang i 30'erne". Jeg aner ikke hvornår der blev bygget broer over banen de to steder omend jeg ville gætte på slutningen af 1930erne begyndelsen af 1940'erne.

Det er noget midt 1930'erne (Morris 10 agtigt) med den bil. Fra september 1939 kom der benzinrationering og april 1940 stoppede al privat bilkørsel, så det er næppe i 1940erne.
Så 1934 - 1939.

Krydsningen nord for Køge med A2 set fra nord er mit bedste bud. I givet fald nok om eftermiddagen. Men på hvilken side af banen stod telefonpælene?

Krydsningen nord for Køge med A2 set fra nord er mit bedste bud. I givet fald nok om eftermiddagen. Men på hvilken side af banen stod telefonpælene?

De stod på vest-/nordsiden af sporet.

Og mastetypen stemmer så nogenlunde (men fandtes som nævnt andesteds også ved Langå):

[image]

[image] Udsnit af luftfoto 1931 (GI_D084_084)

Jeg holder fast i krydsningen med A2 nord for Køge. Vogterhytten er med, sneploven kommer enten fra Næstved eller Gb og det man aner bag vogterhytten er den lille vej som løber langs sporet. Diameteren på mundingen på en D- og en R/H-skorten er den samme. Fotoretningen de syd mod nord.

Udsnit af luftfoto 1931 (GI_D084_084)

Jeg holder fast i krydsningen med A2 nord for Køge. Vogterhytten er med, sneploven kommer enten fra Næstved eller Gb og det man aner bag vogterhytten er den lille vej som løber langs sporet. Diameteren på mundingen på en D- og en R/H-skorten er den samme. Fotoretningen de syd mod nord.

Det lyder plausibelt, tsk. Vil kigge nærmere på det på en pc-skærm.

Det tilstødende luftfoto vestfor er nok mere tydeligt (skæring hovedvej 2/Sydbanen nord for Køge):
[image] Luftfoto GI 1931 (GI_D084_083)

Det tilstødende luftfoto vestfor er nok mere tydeligt (skæring hovedvej 2/Sydbanen nord for Køge):
Luftfoto GI 1931 (GI_D084_083)

Jeg kan ikke se andet, end at der ikke er nogen faktorer på luftfotoet, der ikke stemmer overens med trådfotoet, så jeg 'køber' Hovedvej 2. Endda er huset med gavlen mod fotografen ret smalt jf. luftfotoet. Det eneste, der ikke lige stemmer, er en hvid gavle i baggrunden, lige th. for ledvogterhytten, men det kan være en bygning opført efter 1931.

Så er der kun dateringen tilbage. Kan et udsnit af bilen hjælpe på dette:
[image]

Der ligger en kolonihaveforening på luftfoto 1954. måske er det noget i den der er "groet op" i 1930'erne??

Så er der kun dateringen tilbage. Kan et udsnit af bilen hjælpe på dette:

Som tidligere nævnt 2. halvdel af 1930'erne og Oversmeden var inde på noget sne i 1939, så det er mit bud.

Så er der kun dateringen tilbage. Kan et udsnit af bilen hjælpe på dette:

Som tidligere nævnt 2. halvdel af 1930'erne og Oversmeden var inde på noget sne i 1939, så det er mit bud.

Så skriver jeg "formentlig 1939" (når jeg har tjekket driftsberetningerne for, hvornår viadukten blev bygget). ;-)

1938: Viadukten ved Københavnsvej
Efter lang tids forarbejde blev viadukten over jernbaneoverskæringen ved Københavnsvej taget i brug.

Kilde: https://koegearkiverne.dk/k%c3%b8gedatabasen/1930-1939 .

Køgedatabasens indhold stammer fra aviser og blade, først og fremmest fra avisartikler trykt i Østsjællands Folkeblad. Forkortelsen Ø.F., som optræder i alle artiklerne, henviser netop til Østsjællands Folkeblad.

M.v.h.
Niels

1938: Viadukten ved Københavnsvej
Efter lang tids forarbejde blev viadukten over jernbaneoverskæringen ved Københavnsvej taget i brug.

Kilde: https://koegearkiverne.dk/k%c3%b8gedatabasen/1930-1939 .

Køgedatabasens indhold stammer fra aviser og blade, først og fremmest fra avisartikler trykt i Østsjællands Folkeblad. Forkortelsen Ø.F., som optræder i alle artiklerne, henviser netop til Østsjællands Folkeblad.

M.v.h.
Niels

ØF ØF! Så er vi vel nærmere 1935 end 1939.

Jeg takker og ønsker godt nytår. ØF! Grynt!

På Danmarks Jernbanemuseum og egne vegne takker jeg alle bidragydere.

MEN NU VI ER I GANG, ER HER ET LIGNENDE FOTO FRA MARTS 1942. Maskinens nummer kan ikke aflæses. Hvor er billedet mon taget henne?
[image]

(jeg lister stille og beskedent væk)

Det er vel en P-maskine, vi ser, og jeg noterer mig, at den havde fået trykluftbremse på optagetidspunktet. Men det var vel tæt på, at de alle havde det i marts 1942, så det bringer os nok ikke så meget videre. Hvad angår stedet er der ikke meget at gå efter; men jeg noterer mig dog, at der ude til venstre ses en stålgitterhøjspændingsmast, og dem var der jo ikke ret mange af i 1942.

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen

Hvad angår stedet er der ikke meget at gå efter; men jeg noterer mig dog, at der ude til venstre ses en stålgitterhøjspændingsmast, og dem var der jo ikke ret mange af i 1942.

Godt set med stålmasten.
Et umiddelbart bud er at masten er en del af forsyning med 50-100 kV spænding, så kan man finde et sådant kort fra 1940'erne, så kan vi komme et skridt nærmere for så mange steder måtte P-maskinerne heller ikke køre.

Et hurtigt kik viser at:
- Isefjordsværket (Kyndby) blev bygget 1937-1940.
- Masnedsøværket blev sat i drift 1940.
- H. C. Ørstedværket var allerede igang og var indtil Isefjordsværket var klar, da leverede HCØ effekt til NVEs net.
De store værker i Ålborg, Århus, Odense og Esbjerg kom først efter krigen.
Derfor er mit umiddelbare gæt at vi stadig befinder os på Sjælland - nu bare i nærheden af en højspændingsledning.

Godt Nytår til alle her på "kanalen".

Vi har jo fortsat en uknækket nød fra det gamle år og må se at komme videre.

Jeg følte mig overbevist om, at billedet af P-maskinen engang havde været benyttet i et af årsskrifterne fra Jernbanemuseets Venner eller Jernbanemuseet; og efter en gennemgang har jeg fundet billedet benyttet i årsskriftet for 1991. Billedteksten var dengang:
"Dengang der var vintre til! En P-maskine er kørt uhjælpeligt fast i snedriverne og må skovles fri. Situationen er fra krigsvinteren 1941/42, nræmere betegnet den 19. marts 1942 (DSB JBMS/Nordisk Pressefoto)".

Det anede mig nok, at der var tale om et pressefoto, da det jo er et typisk reportagefoto i en fornuftig kvalitet og da det på den tid vist var vanskeligt for private at skaffe film.

Så billedet har nok været vist i et eller flere dagblade den 19. marts eller i dagene umiddelbart derefter. Og i så fald har billedet jo nok være ledsaget af en forklarende tekst. Så det er jo bare med at gå i gang med at søge i de digitaliserede aviser fra marts 1942...

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen

Så billedet har nok været vist i et eller flere dagblade den 19. marts eller i dagene umiddelbart derefter. Og i så fald har billedet jo nok være ledsaget af en forklarende tekst. Så det er jo bare med at gå i gang med at søge i de digitaliserede aviser fra marts 1942...

Nej det har det ikke nødvendigvis været. Aftrykket er nemlig ikke på bagsiden forsynet med det sædvanlige stempel "Anvendt" efterfulgt af bladnavn og dato, så måske har censuren sorteret det fra. Dagspressen måtte ikke bringe oplysninger om vejret under Besættelsen.

Nej det har det ikke nødvendigvis været. Aftrykket er nemlig ikke på bagsiden forsynet med det sædvanlige stempel "Anvendt" efterfulgt af bladnavn og dato, så måske har censuren sorteret det fra. Dagspressen måtte ikke bringe oplysninger om vejret under Besættelsen.

Bare for underholdnings skyld har jeg forsøgt at følge sporet ved elmasten via Tante Google.
Det var ikke nemt at finde noget kort over elnet fra 1940'erne, men nedenstående fra Energistyrelsen kan findes. Kortet er fra 2019, så vi skal fjerne "en del" for at komme tilbage til 1940'erne.
[image]
Se hele kortet på Energisyrelsen
Anyway, det vi skal kikke efter er følgende:
- Kraftværkerne H.C.Ørsted, Masnedø og Isefjord (Kyndby). Alle de andre kom efter 1945, så de er jævnt ligegyldige.
- De lyseblå linjer, som repræsentere en luftledning med spændingen 132-220 kV.
- De mørkeblå linjer er luftledninger på 400 kV og dem kan vi også se bort fra.

Tesen er nu at der hvor de lyseblå linjer er ført, da kan der have været en linje i 1940'erne.
Vi ved at H.C.Ørsted leverede effekt til NVE inden Isefjord (Kyndby) blev taget i brug. Dette må medføre en linje fra København til Vestsjælland og sørme om ikke sådan en linje ender lige vest for Holbæk. Måske sammenfaldne med at NVE har hovedkontor i Svinninge?

Dog er Energistyrelsens kort noget groft i det.
Men en hastig "grovsortering" viser at der er et par steder på på Nordvestbanen og på "lille Syd" hvor ledningerne krydser sporet.
Derefter gik jeg ind på "Danmark set fra luften" - Luftfotos og vælg "4 cm kort 1953-76".
Første "hit" var ved Skimmede - se nedenstående udsnit.
[image]
Følges ledningen, så ender den i en transformerstation lige øst for Svinninge.

Et andet "hit" er ved Ravnstup - tæt ved Holme Olstrup. Følges linjerne sydpå, så ender du ved Masnedø-værket.
[image]
Da bygninger og bondegårde ikke just er min specialitet, så kommer jeg næppe meget længere, men jeg håber at have givet noget inspiration til andre om hvordan nødden kan knækkes.
Jeg er ikke i tvivl om at vi er på Sjælland da store, central kraftværker ikke fandtes i samme omfang på Fyn/Jylland i 1940'erne.

Tesen er nu at der hvor de lyseblå linjer er ført, da kan der have været en linje i 1940'erne.
Vi ved at H.C.Ørsted leverede effekt til NVE inden Isefjord (Kyndby) blev taget i brug. Dette må medføre en linje fra København til Vestsjælland og sørme om ikke sådan en linje ender lige vest for Holbæk. Måske sammenfaldne med at NVE har hovedkontor i Svinninge?

Der lå kraftværker i både Svinninge (NVE) og Haslev (SEAS), som blev nedlagt. da der kom større kraftværker.

Ellers er en status for 1930-31 for elkraftværker - Statistik for danske provins-elektricitetsværker for driftsaaret 1930-31 - på dette link: https://slaegtsbibliotek.dk/905023.pdf - findes også på https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-imageviewer.pl?biblionumber=10197&am...

Og her: Danmarks Elektrificering i Geografisk Tidsskrift, - http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0047-PDF/gto_0047_69729.pdf Der er et kort over el-nettet 1921 på side 15 og på side 29 er et kort for 1942!!!

Mvh
Steen

Og her: Danmarks Elektrificering i Geografisk Tidsskrift, - http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0047-PDF/gto_0047_69729.pdf Der er et kort over el-nettet 1921 på side 15 og på side 29 er et kort for 1942!!!

Kortet fra 1942 er ikke scannet særlig godt, så det er lidt svært at zoome ind uden at det hele ender i pixels.
Det sagt, så passer linjeføringen af de store linjer (dengang 50 kV på Sjælland) rimeligt med linjerne til 132-220 kV i 2019.
De små tynde linjer forventer jeg er noget i størrelsesorden 10 kV eller så.
Disse linjer var tidligere nemme at kende da det blot var en træpæl med en jerntrekant med isolatorer på toppen.
Naturligvis kan andre modeller være i spil, men det er ikke dem jeg vil gå efter i første omgang.
Tommelfingerreglen er at 1 cm. kan isolere for 1 kV, så du kan næsten gætte spændingsniveauet ud fra isolatorstørrelsen.
Desværre kan det næppe ses på billedet (for langt væk, dårlig opløsning etc).

Det jysk-fynske område havde linjer til 60 kV til at forbinde større byer, men de linjer ligger for langt væk fra enkeltsporede strækninger.
Og så er vi tilbage på Sjælland, evt. Falster.

Så har jeg været en tur på biblioteket for at kigge i digitaliserede aviser fra marts 1942 - dog kun de såkaldte "ejerløse" aviser, der er ophørt og for hvilke ingen længere kan gøre krav på ophavsret. De øvrige kan kun ses på Det Kongelige Bibliotek.

Talrige aviser beskriver snestormen den 18-19. marts 1942 som "den værste i mands minde". Og det begyndte den 18. marts med særdeles krafttigt isslag, der medførte tykke islag på alle luftledninger og som følge deraf talrige brudte telefon- og telegraftråde og knækkede master ("stænger"!). Som om det ikke var nok gik vejret derefter i den nordlige del over til kraftig snestorm, mens den sydlige del fik regn. Sneproblemerne var værst i Thy, Himmerland, Vendsyssel, Midt-og Nordsjælland samt på Bornholm. Lolland og Falster så ud til at være gået fri, og jeg har heller ikke læst om sneproblemer i Syd- og Sønderjylland samt på Fyn. Oven i alt dette kom, at issituationen på Storebælt var tilspidset.

Jeg har i de forskellige dagblade læst om talrige fastkørte privatbanetog på Aalborg Privatbaners og Hjørring Privatbaners forskellige strækninger, på Skagensbanen, Odsherredsbanen, KRB og sågar også Amagerbanen. På DSB-strækningerne kørte et tog fast på Himmerlandsbanerne, men hvad der er mere interessant i forhold til billedet af P-maskinen, så kørte i al fald følgende DSB-tog fast:
* Nordgående afteneksprestog ved Kvissel
* Nordgående godstog ved Ellidshøj
* Vestgående avisposttog ved Viby Sj
* Endnu et tog mellem Roskilde og Ringsted
* Et tog mellem Ringsted og Næstved

Jeg har ikke fundet P-maskinebilledet i nogen af de forskellige artikler, men mon ikke det viser et af ovennævnte tog - nok fraregnet godstoget og vel mest sandsynligt et af de tre tog på Sjælland. Så ved kombination med højspændingsmasten kan vi måske komme det nærmere. I øvrigt trækker jeg i land på mit tidligere postulat om, at det skulle være en stålgittermast. Det kan man helt ærligt ikke se, og det kan lige så godt være en træmast, vi ser - måske nærmere bestemt to, der er krydset. Hvert elforsyningsområde havde jo gerne sit eget design af master og ophæng, så måske det kan bringe os videre.

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen

Så har jeg været en tur på biblioteket for at kigge i digitaliserede aviser fra marts 1942 - dog kun de såkaldte "ejerløse" aviser, der er ophørt og for hvilke ingen længere kan gøre krav på ophavsret. De øvrige kan kun ses på Det Kongelige Bibliotek.

Talrige aviser beskriver snestormen den 18-19. marts 1942 som "den værste i mands minde". Og det begyndte den 18. marts med særdeles krafttigt isslag, der medførte tykke islag på alle luftledninger og som følge deraf talrige brudte telefon- og telegraftråde og knækkede master ("stænger"!). Som om det ikke var nok gik vejret derefter i den nordlige del over til kraftig snestorm, mens den sydlige del fik regn. Sneproblemerne var værst i Thy, Himmerland, Vendsyssel, Midt-og Nordsjælland samt på Bornholm. Lolland og Falster så ud til at være gået fri, og jeg har heller ikke læst om sneproblemer i Syd- og Sønderjylland samt på Fyn. Oven i alt dette kom, at issituationen på Storebælt var tilspidset.

Jeg har i de forskellige dagblade læst om talrige fastkørte privatbanetog på Aalborg Privatbaners og Hjørring Privatbaners forskellige strækninger, på Skagensbanen, Odsherredsbanen, KRB og sågar også Amagerbanen. På DSB-strækningerne kørte et tog fast på Himmerlandsbanerne, men hvad der er mere interessant i forhold til billedet af P-maskinen, så kørte i al fald følgende DSB-tog fast:
* Nordgående afteneksprestog ved Kvissel
* Nordgående godstog ved Ellidshøj
* Vestgående avisposttog ved Viby Sj
* Endnu et tog mellem Roskilde og Ringsted
* Et tog mellem Ringsted og Næstved

Jeg har ikke fundet P-maskinebilledet i nogen af de forskellige artikler, men mon ikke det viser et af ovennævnte tog - nok fraregnet godstoget og vel mest sandsynligt et af de tre tog på Sjælland. Så ved kombination med højspændingsmasten kan vi måske komme det nærmere. I øvrigt trækker jeg i land på mit tidligere postulat om, at det skulle være en stålgittermast. Det kan man helt ærligt ikke se, og det kan lige så godt være en træmast, vi ser - måske nærmere bestemt to, der er krydset. Hvert elforsyningsområde havde jo gerne sit eget design af master og ophæng, så måske det kan bringe os videre.

Tak for indsatsen, Ole. :-) Nedenfor er et udsnit af de baggrundsdetaljer, som i givet fald kan bruges til stedfæstelse. Det er, hvad der kan presses ud af pressefotoet (vitsen var delvis tilsigtet). Jeg forbinder den type master med Sjælland. Hvad siger I andre? Er det taget af en gård med to skorstene, man aner ved masten? Desuden tyder det forhold, at der går sneryddere til højre for lokomotivet måske på, at det er et dobbeltsporet sted, fotoet er taget.

[image]

Hej
Lige vest for Ringsted er der et sted der passer meget godt med det man ser på billedet.
Toget må være på vej vest på, på et luftfoto fra 1954 ses en mast med en atypisk udseende og en gård i baggrunden, mastlinien må så krydse banen bag toget.
Maste linier kan følges med lidt ildhu på Hist. kort, lave målebordsblade som er fra ca. 1940

https://arealinformation.miljoeportal.dk/html5/index.html?viewer=distribution
[image]
vh. Bent

Mastetypen er nok i den rigtige retning
[image]

Lige vest for Ringsted er der et sted der passer meget godt med det man ser på billedet.
Toget må være på vej vest på, på et luftfoto fra 1954 ses en mast med en atypisk udseende og en gård i baggrunden, mastlinien må så krydse banen bag toget.
Maste linier kan følges med lidt ildhu på Hist. kort, lave målebordsblade som er fra ca. 1940

https://arealinformation.miljoeportal.dk/html5/index.html?viewer=distribution

Ganske interessant kort, som kan findes via det link.
Dog tror jeg at kortet er lidt ældre end 1940, for de gamle sporforbindelser på begge sider af Storestrømsbroen vises.
Der er ikke vist noget kraftværk på Masnedø og heller ikke omkring Kyndby.
Dermed kommer vi til at mangle nogle luftledninger at gå efter.
Men den midtsjællandske bane ser ud til at være pillet op.
Dermed befinder vi os omkring 1936-37 og det er måske en kende for tidligt.

Fint udsnit

Jeg synes højspændingsmasten ligner en model med træstolper i et X - det er vist noget jysk. Synes jeg har set sådan en model i Jylland, men er ikke sikker på Sjælland. Men under alle omstændigheder meget karakteristisk.

Fint udsnit

Jeg synes højspændingsmasten ligner en model med træstolper i et X - det er vist noget jysk. Synes jeg har set sådan en model i Jylland, men er ikke sikker på Sjælland. Men under alle omstændigheder meget karakteristisk.

P 917 med et udflugtstog på vej mod nord passerer ved Fayesminde mellem Nørre Alslev og Orehoved, formentlig 1972. (Bendt Jepsen)
[image]

Fint udsnit

Jeg synes højspændingsmasten ligner en model med træstolper i et X - det er vist noget jysk. Synes jeg har set sådan en model i Jylland, men er ikke sikker på Sjælland. Men under alle omstændigheder meget karakteristisk.

Isolatorerne er også længere. Oversmeden (var det vist) havde en tommelfingerregel med 1cm isolator pr kV så det der kunne godt ligne noget 60kV ledning.

Jeg synes højspændingsmasten ligner en model med træstolper i et X - det er vist noget jysk. Synes jeg har set sådan en model i Jylland, men er ikke sikker på Sjælland. Men under alle omstændigheder meget karakteristisk.

Isolatorerne er også længere. Oversmeden (var det vist) havde en tommelfingerregel med 1cm isolator pr kV så det der kunne godt ligne noget 60kV ledning.

Mastemodellen med to stolper som et X kunne findes på Sjælland.
[image]
Billedet er taget lige syd for Ringsted og det ses tydeligt at masterne minder kraftigt om modellen på det gamle foto.
Den viste højspændingsledning er med på det gamle kort fra 30'erne (se andet indlæg) og er en af de få steder, hvor en højspændingsledning krydser banen.
Jeg kan dog ikke få stedet syd for Ringsted til at passe med resten af landskabet på det gamle billede fra 1942.
Det er ligeledes muligt at elektricitetsselskabet senere har skiftet isolatorerne ud og hævet spændingen, så pas på med at sammenligne isolatorlængden på det gamle foto med mit fra august 1988; der kan ske en del på 40-50 år.

Så har jeg kigget på luftfotos og højspændingskort, og jeg vover et bud uden at være 100% sikker:

Billedet er måske/formentligt taget mellem Gøderup og udfletningen sydvest for Roskilde, og toget har så haft køreretning mod Roskilde. Banens dobbelte stangrække, som ikke ses på billedet, befandt sig på vestsiden af banen, og dermed til højre og udenfor billedet. Det sydgående spor befinder sig således også til højre udenfor billedet. På luftfotos fra omkring 1970 ser man en højspændingslinje med krydsede master passere skråt over banen netop dette sted. Gården i baggrunden er så Højmarkgård, og den passer med de to skorstene og de to træklynger.

Noget, der måske ikke helt stemmer med luftfotos, er, at der på P-maskinebilledet øst for banen ikke findes nogen som helst tegn på et bevokset snebælte; det synes jeg man ser på luftfotos fra 1950erne. Så jeg er altså ikke 100% sikker på optagestedet, men jeg synes der er en del, der passer. Og jævnfør dagspressen var to tog jo kørt fast mellem Roskilde og Ringsted, og det ene var jo det vestgående avisposttog, som kørte fast ved Viby. Det er jo nærliggende at tro, at det andet fastkørte tog på samme (del-)strækning har kørt i modsat køreretning, og det kan jo så netop være "vort" tog.

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen

Så har jeg kigget på luftfotos og højspændingskort, og jeg vover et bud uden at være 100% sikker:

Billedet er måske/formentligt taget mellem Gøderup og udfletningen sydvest for Roskilde, og toget har så haft køreretning mod Roskilde. Banens dobbelte stangrække, som ikke ses på billedet, befandt sig på vestsiden af banen, og dermed til højre og udenfor billedet. Det sydgående spor befinder sig således også til højre udenfor billedet. På luftfotos fra omkring 1970 ser man en højspændingslinje med krydsede master passere skråt over banen netop dette sted. Gården i baggrunden er så Højmarkgård, og den passer med de to skorstene og de to træklynger.

Og her er så et lille kortudsnit.
Jeg kan sagtens tilslutte mig ovenstående. At vi ikke ser det andet spor kan jo skyldes sne.
[image]
Desværre virkede det oprinedelige link til arealinformationen ikke mere, så jeg måtte en anden vej rundt og det er ret tydeligt at det kort jeg fandt, var stykket sammen af flere årgange. Midtbanen var vist som jernbane fra Hvalsø og et stykke sydpå, men det sidste stykke til Ringsted var blot jordvolde....det hænger jo ikke sammen.

Noget, der måske ikke helt stemmer med luftfotos, er, at der på P-maskinebilledet øst for banen ikke findes nogen som helst tegn på et bevokset snebælte; det synes jeg man ser på luftfotos fra 1950erne. Så jeg er altså ikke 100% sikker på optagestedet, men jeg synes der er en del, der passer. Og jævnfør dagspressen var to tog jo kørt fast mellem Roskilde og Ringsted, og det ene var jo det vestgående avisposttog, som kørte fast ved Viby. Det er jo nærliggende at tro, at det andet fastkørte tog på samme (del-)strækning har kørt i modsat køreretning, og det kan jo så netop være "vort" tog.

Tja, eller også lykkedes at grave dette tog fri og så indgik det ikke i statistikken.
Trods det at det nærmest er min baghave, så kan jeg ikke lige huske hvordan det er med træer etc. på strækningen.

Virker meget plausibelt
Kort 1954 med hjælpelinjer (nord nedad!):
[image]
Uden hjælpelinjer:
[image]

Luftfoto 1957 (udsnit), her ses det at der ikke er beplantning ved snevolden. Men bemærk kolonnehuset, som nok også har været der i 1942:
[image] KB-luftfotosaml, Sylvest H08963_009

Takket være Ole Lund Jensens oplysninger er det lykkedes mig at lokalisere præcis det viste billede, som blev bragt på forsiden af Roskilde Dagblad lørdag den 21. marts 1942. Den ledsagende billedtekst lyder: "Over hele Landet sidder adskillige Tog fast i de vældige Snemasser. Ovenstaaende Billede er taget paa Strækningen mellem Roskilde og Ringsted. Toget, der var på vej mod Roskilde, var kørt saa uhjælpeligt fast, at det trods flere Timers ihærdigt Arbejde ikke lykkedes at befri Godstoget". Billedet er så vidt det kan ses, taget nogle dage før det blev bragt, hvor to tog var kørt fast ved Viby Sjælland. Antagelig 19. marts 1942.

Måske står der noget nærmere i Roskilde Dagblad for 19-20 marts 1942, som jeg dog ikke har adgang til.

I Social-Demokraten fra fredag den 20. marts 1942 står der dog om gårsdagens problemer på strækningen mellem Roskilde og Korsør: ”Ingen Tog igennem fra Korsør. Vestbanen: Mægtige Driver blokerede Banelinjen mellem Roskilde og Ringsted og ved Sorø. Morgentogene var aflyst i begge Retninger, et Formiddagstog fra København kørte fast ved Viby, og flere Tog fra Korsør sad fast paa Strækningen. Hen paa Eftermiddagen havde man faaet ryddet Strækningen saa meget, at et Tog fra København Kl. 16 kunde føres igennem til Korsør paa godt fire Timer. Men fra Korsør naaede ingen Tog i Gaar til København”.

Mange hilsner
Lars

Så har jeg været en tur på biblioteket for at kigge i digitaliserede aviser fra marts 1942 - dog kun de såkaldte "ejerløse" aviser, der er ophørt og for hvilke ingen længere kan gøre krav på ophavsret. De øvrige kan kun ses på Det Kongelige Bibliotek.

Talrige aviser beskriver snestormen den 18-19. marts 1942 som "den værste i mands minde". Og det begyndte den 18. marts med særdeles krafttigt isslag, der medførte tykke islag på alle luftledninger og som følge deraf talrige brudte telefon- og telegraftråde og knækkede master ("stænger"!). Som om det ikke var nok gik vejret derefter i den nordlige del over til kraftig snestorm, mens den sydlige del fik regn. Sneproblemerne var værst i Thy, Himmerland, Vendsyssel, Midt-og Nordsjælland samt på Bornholm. Lolland og Falster så ud til at være gået fri, og jeg har heller ikke læst om sneproblemer i Syd- og Sønderjylland samt på Fyn. Oven i alt dette kom, at issituationen på Storebælt var tilspidset.

Jeg har i de forskellige dagblade læst om talrige fastkørte privatbanetog på Aalborg Privatbaners og Hjørring Privatbaners forskellige strækninger, på Skagensbanen, Odsherredsbanen, KRB og sågar også Amagerbanen. På DSB-strækningerne kørte et tog fast på Himmerlandsbanerne, men hvad der er mere interessant i forhold til billedet af P-maskinen, så kørte i al fald følgende DSB-tog fast:
* Nordgående afteneksprestog ved Kvissel
* Nordgående godstog ved Ellidshøj
* Vestgående avisposttog ved Viby Sj
* Endnu et tog mellem Roskilde og Ringsted
* Et tog mellem Ringsted og Næstved

Jeg har ikke fundet P-maskinebilledet i nogen af de forskellige artikler, men mon ikke det viser et af ovennævnte tog - nok fraregnet godstoget og vel mest sandsynligt et af de tre tog på Sjælland. Så ved kombination med højspændingsmasten kan vi måske komme det nærmere. I øvrigt trækker jeg i land på mit tidligere postulat om, at det skulle være en stålgittermast. Det kan man helt ærligt ikke se, og det kan lige så godt være en træmast, vi ser - måske nærmere bestemt to, der er krydset. Hvert elforsyningsområde havde jo gerne sit eget design af master og ophæng, så måske det kan bringe os videre.

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen

Takket være Ole Lund Jensens oplysninger er det lykkedes mig at lokalisere præcis det viste billede, som blev bragt på forsiden af Roskilde Dagblad lørdag den 21. marts 1942. Den ledsagende billedtekst lyder: "Over hele Landet sidder adskillige Tog fast i de vældige Snemasser. Ovenstaaende Billede er taget paa Strækningen mellem Roskilde og Ringsted. Toget, der var på vej mod Roskilde, var kørt saa uhjælpeligt fast, at det trods flere Timers ihærdigt Arbejde ikke lykkedes at befri Godstoget". Billedet er så vidt det kan ses, taget nogle dage før det blev bragt, hvor to tog var kørt fast ved Viby Sjælland. Antagelig 19. marts 1942.

Måske står der noget nærmere i Roskilde Dagblad for 19-20 marts 1942, som jeg dog ikke har adgang til.

I Social-Demokraten fra fredag den 20. marts 1942 står der dog om gårsdagens problemer på strækningen mellem Roskilde og Korsør: ”Ingen Tog igennem fra Korsør. Vestbanen: Mægtige Driver blokerede Banelinjen mellem Roskilde og Ringsted og ved Sorø. Morgentogene var aflyst i begge Retninger, et Formiddagstog fra København kørte fast ved Viby, og flere Tog fra Korsør sad fast paa Strækningen. Hen paa Eftermiddagen havde man faaet ryddet Strækningen saa meget, at et Tog fra København Kl. 16 kunde føres igennem til Korsør paa godt fire Timer. Men fra Korsør naaede ingen Tog i Gaar til København”.

Mange hilsner
Lars

Så har jeg været en tur på biblioteket for at kigge i digitaliserede aviser fra marts 1942 - dog kun de såkaldte "ejerløse" aviser, der er ophørt og for hvilke ingen længere kan gøre krav på ophavsret. De øvrige kan kun ses på Det Kongelige Bibliotek.

Talrige aviser beskriver snestormen den 18-19. marts 1942 som "den værste i mands minde". Og det begyndte den 18. marts med særdeles krafttigt isslag, der medførte tykke islag på alle luftledninger og som følge deraf talrige brudte telefon- og telegraftråde og knækkede master ("stænger"!). Som om det ikke var nok gik vejret derefter i den nordlige del over til kraftig snestorm, mens den sydlige del fik regn. Sneproblemerne var værst i Thy, Himmerland, Vendsyssel, Midt-og Nordsjælland samt på Bornholm. Lolland og Falster så ud til at være gået fri, og jeg har heller ikke læst om sneproblemer i Syd- og Sønderjylland samt på Fyn. Oven i alt dette kom, at issituationen på Storebælt var tilspidset.

Jeg har i de forskellige dagblade læst om talrige fastkørte privatbanetog på Aalborg Privatbaners og Hjørring Privatbaners forskellige strækninger, på Skagensbanen, Odsherredsbanen, KRB og sågar også Amagerbanen. På DSB-strækningerne kørte et tog fast på Himmerlandsbanerne, men hvad der er mere interessant i forhold til billedet af P-maskinen, så kørte i al fald følgende DSB-tog fast:
* Nordgående afteneksprestog ved Kvissel
* Nordgående godstog ved Ellidshøj
* Vestgående avisposttog ved Viby Sj
* Endnu et tog mellem Roskilde og Ringsted
* Et tog mellem Ringsted og Næstved

Jeg har ikke fundet P-maskinebilledet i nogen af de forskellige artikler, men mon ikke det viser et af ovennævnte tog - nok fraregnet godstoget og vel mest sandsynligt et af de tre tog på Sjælland. Så ved kombination med højspændingsmasten kan vi måske komme det nærmere. I øvrigt trækker jeg i land på mit tidligere postulat om, at det skulle være en stålgittermast. Det kan man helt ærligt ikke se, og det kan lige så godt være en træmast, vi ser - måske nærmere bestemt to, der er krydset. Hvert elforsyningsområde havde jo gerne sit eget design af master og ophæng, så måske det kan bringe os videre.

Kære alle,

Fantastisk! Det var nærmest for drils skyld, at jeg lagde billedet op ("det ka' de sgu'ette hitte ud af" :-P ), og så går I gudhjælpemig hen og stedfæster det. Imponerende!

Tak for avisteksterne, som jeg vil indarbejde i billedteksten. :-D :-D :-D

Kære alle,

Fantastisk! Det var nærmest for drils skyld, at jeg lagde billedet op ("det ka' de sgu'ette hitte ud af" ), og så går I gudhjælpemig hen og stedfæster det. Imponerende!

Tak for avisteksterne, som jeg vil indarbejde i billedteksten.

Det er faktisk ret imponerende hvad der er blevet opklaret her på kanalen. Og det er de her øvelser der bestemt gør den attraktiv!

Ganske enig. Det er imponerende hvad fælles kræfter kan bibringe af oplysninger. Det er klart mere underholdende end julekalendere. Her tjener det et formål.

--
Michael Karpova Christiansen
Arkivet for Jernbaner

De herrer kan virkelig godt være bekendt at klappe både hinanden og sig selv på skuldrene!
Udover at det er dygtigt gjort var det også utroligt spændende at følge med i!

Nold

Lidt supplerende om snestormen fra diverse aviser. Det var vildt flere steder i landet, men klippene her er koncentreret om det der skete på Midtsjælland:

Fyns Socialdemokrat, torsdag den 19. marts 1942: ”Ringsted: Efter Isslaget i Gaar fulgte en forrygende Snestorm med Snefald Fygning, som fuldstændig har blokeret Vejene i Midtsjælland. Samtlige Rutebiler er indstillet, og Togforbindelsen unormal. Vest paa har der i Formiddags siddet to Tog fast mellem Ringsted og Roskilde og et mellem Ringsted og Næstved. Køge-Ringstedbanen er indstillet, og der sidder et almindeligt og et Hjælpetog fast i Lellinge”.

Nationaltidende 20. marts 1942: ”Sorteste Trafikdag i Statsbanernes Historie. I Gaar maatte Statsbanerne sende Tog ud i det uvisse. Det fuldstændige Trafiksammenbrud kan bedst belyses ved den Kendsgerning, at al Toggang i Danmark simpelt hen aflystes efter Mørkets Frembrud i Aftes med Undtagelse af Togene paa Kystbanen. Strækningen København-Hillerød og den københavnske Nærtrafik. Sandheden var i Gaar i Virkeligheden den, at Statsbanerne Dagen igennem maatte sende Tog ud i det blaa uden at kunne følge deres Skæbne, takket være afbrudte Telefon- og Telegrafforbindelser. Det var maaske den sorteste Trafikdag i D.S.B.s Historie […]. Overhovedet ingen Forbindelse fra Korsør i Gaar. København og Korsær havde i Gaar ingen direkte Forbindelse. Det er sigende for det Trafikkaos, der herskede, at man endog paa Statsbanerne ikke kunde overskue Situationen helt. De to Morgentog fra Korsør kørte fast ved Viby mellem Ringsted og Roskilde, og endnu sent i Aftes var de Rejsende ikke naaet København, selv om der var afsendt Hjælpetog, og Sneplovene havde været i uafbrudt Aktivitet. Kl. 16,08 afsendtes Tog fra København til Korsør, hvortil det ankom sent om Aftenen”.

Roskilde Avis den 21. marts 1942: ”Situationen for Trafiken ser i Dag noget bedre ud, selv om man langt fra er naaet igennem det store Kaos, der blev skabt ved Snestormen forleden. Statsbanerne er naaet igennem med forholdsvis planmæssig Toggang paa alle Strækninger, men samtlige Rutebilruter er endnu indstillet og ventes ikke i Gang foreløbig [,,,] Den sjællandske Trafikleder har Hovedkontor i Roskilde. Paa Statsbanestationen er alle Tjenestetelefoner og Telegrafledninger afbrudt, og man er derfor henvist til udelukkende at benytte Bytelefonen. Paa Billetkontoret talte vi med Trafikassistent Nielsen, der oplyste, at Toggangen nu er forholdsvis normal. Man sendte i Morges lidt over Kl. 6 en Sneplovaf sted dels mod Kalundborg og dels til Korsær, samtidig med at der paa et andet Spor afsendtes plov fra Næstved. Alle Plove er naaet igennem, og Formiddagens Tog paa disse Strækninger er blevet gennnemført, om end med nogen forsinkelse […] I Formiddag fik man hentet de to Vognstammer, der holdt i Viby Station, ind til Roskilde, efter at Lokomotiverne allerede i Gaar Eftermiddags var blevet hentet ind og tøet op. Paa Statsbanestationens Kommandopost har man i disse Dage Assistance af Trafikinspektør M.E.Jensen, København, og hans Hjælpere. Det har ikke været muligt at faa Oversigt over Situationen i København, og derfor har den sjællandske Trafikleder opslaaet sit Hovedkvarter i Roskilde”.

Social-Demokraten den 20. marts 1942: ”Togene sidder fast paa Sjælland. Ringsted: Posttoget fra Roskilde, der siden i Morges har siddet i Sneen ved Viby, naaede først ved 15-Tiden Ringsted. Paa det andet Spor sidder endnu et Par Tog, der er afsendt fra Ringsted i Formiddags”

Mange hilsner
Lars

Mange tak for frigravning af samtidens pressedækning m.v.!

Bedste hilsener
Niels

ØF ØF! Så er vi vel nærmere 1935 end 1939.

Jeg takker og ønsker godt nytår. ØF! Grynt!

Tak, og i lige måde!

Det tilstødende luftfoto vestfor er nok mere tydeligt (skæring hovedvej 2/Sydbanen nord for Køge):
Luftfoto GI 1931 (GI_D084_083)

Jeg er med på, at vi formentlig er lige nord for Køge. Alt synes at passe. JBP har dokumenteret, at stangrækken stod på østsiden af jernbanen. Ovenstående luftfoto, som UTJ har fundet, må derfor vende på hovedet (syd/Køge er opad på luftfotoet).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Det tilstødende luftfoto vestfor er nok mere tydeligt (skæring hovedvej 2/Sydbanen nord for Køge):
Luftfoto GI 1931 (GI_D084_083)

Jeg er med på, at vi formentlig er lige nord for Køge. Alt synes at passe. JBP har dokumenteret, at stangrækken stod på østsiden af jernbanen. Ovenstående luftfoto, som UTJ har fundet, må derfor vende på hovedet (syd/Køge er opad på luftfotoet).

Øh, nej.

Nord vender opad. Det, der fik mig til at få fotoretningen til at være mod syd var at der efter viaduktbyggeriet er bygget en ejendom diagonalt overfor vogterhuset, der jo nok forsvandt med viadukten. Området er i det hele taget meget omforandret fra 1931 til 1954. Den lyse stribe på fotoudsnittet er en vej som ses på 1954-fotoet.

Nord vender opad. Det, der fik mig til at få fotoretningen til at være mod syd var at der efter viaduktbyggeriet er bygget en ejendom diagonalt overfor vogterhuset, der jo nok forsvandt med viadukten. Området er i det hele taget meget omforandret fra 1931 til 1954. Den lyse stribe på fotoudsnittet er en vej som ses på 1954-fotoet.

Kære Morten og Ulrik

Hvis nord er opad på dette billede:

[image]

så skulle vi kigge fra syd mod nord på dette billede:

[image]

og det kan jeg ikke få til at passe, hvis stangrækken står på østsiden af banen?

Bedste hilsner

Thomas

Nord vender opad. Det, der fik mig til at få fotoretningen til at være mod syd var at der efter viaduktbyggeriet er bygget en ejendom diagonalt overfor vogterhuset, der jo nok forsvandt med viadukten. Området er i det hele taget meget omforandret fra 1931 til 1954. Den lyse stribe på fotoudsnittet er en vej som ses på 1954-fotoet.

Kære Morten og Ulrik

Hvis nord er opad på dette billede:

så skulle vi kigge fra syd mod nord på dette billede:

og det kan jeg ikke få til at passe, hvis stangrækken står på østsiden af banen?

Bedste hilsner

Thomas

Kære Thomas,

Det gør den heller ikke. Du kigger fra syd mod nord og stangrækken på billedet står derfor på vestsiden af banen (til venstre), ligesom den gjorde længere mod nord på strækningen (ved Naurbjergvej). Ved bygningen af viadukten, som ud fra luftfotos at dømme ser ud til at have været forberedt for dobbeltspor), mener jeg at Jens' foto harmonerer med, at man kan have flyttet stangrækken over på østsiden af banen, så ledningerne kunne trækkes igennem den ubenyttede sporåbning.

Nord vender opad. Det, der fik mig til at få fotoretningen til at være mod syd var at der efter viaduktbyggeriet er bygget en ejendom diagonalt overfor vogterhuset, der jo nok forsvandt med viadukten. Området er i det hele taget meget omforandret fra 1931 til 1954. Den lyse stribe på fotoudsnittet er en vej som ses på 1954-fotoet.

Kære Morten og Ulrik

Hvis nord er opad på dette billede:

så skulle vi kigge fra syd mod nord på dette billede:

og det kan jeg ikke få til at passe, hvis stangrækken står på østsiden af banen?

De to ovenstående billeder vender mod nord/ses fra syd mod nord jf. det originale ejendomskort, hvor vogterhusets placering er angivet:

[image]

Stangrækken må derfor være flyttet, inden Jens tog sit billede.

Bedste hilsner

Thomas

Nord vender opad. Det, der fik mig til at få fotoretningen til at være mod syd var at der efter viaduktbyggeriet er bygget en ejendom diagonalt overfor vogterhuset, der jo nok forsvandt med viadukten. Området er i det hele taget meget omforandret fra 1931 til 1954. Den lyse stribe på fotoudsnittet er en vej som ses på 1954-fotoet.

Kære Morten og Ulrik

Hvis nord er opad på dette billede:

så skulle vi kigge fra syd mod nord på dette billede:

og det kan jeg ikke få til at passe, hvis stangrækken står på østsiden af banen?

De to ovenstående billeder vender mod nord/ses fra syd mod nord jf. det originale ejendomskort, hvor vogterhusets placering er angivet:

Stangrækken må derfor være flyttet, inden Jens tog sit billede.

Bedste hilsner

Thomas

FY! Thomas! Sådan et kort må du ikke vise; tosserne møder straks op med skovle og spader og begynder at grave i vejrampen efter 'det genfundne ledvogterhus' jf. broen i det jyske.

De to ovenstående billeder vender mod nord/ses fra syd mod nord jf. det originale ejendomskort, hvor vogterhusets placering er angivet:

Stangrækken må derfor være flyttet, inden Jens tog sit billede.

Bedste hilsner

Thomas

FY! Thomas! Sådan et kort må du ikke vise; tosserne møder straks op med skovle og spader og begynder at grave i vejrampen efter 'det genfundne ledvogterhus' jf. broen i det jyske.

Hotel ER reserveret :-D

Hejsa,

Nedenstående foto i museets samling skyldes en fotograf V. Brandt, men derudover kendes hverken sted eller tidspunkt. Det må formodes at være en hovedvej, banen krydser, men hvor? Kan nogen hjælpe?

Mon ikke det bliver bygningen til venstre, der kommer til at redde os i land?

Jeg aner ikke, hvor vi er. Men bygningen til venstre er for stor til blot at være en ledvogterhytte. Den ligner nærmere noget blokpost noget. Men hvor er signalerne?

I øvrigt "sjovt" at der er masser af sne på sneploven - men ingen sne at se bag sneplovtoget. (Ja, ja, jeg ved jo godt, at sneplovtoget er "undervejs").

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hvis man skal tro stationeringerne af de tre plove er det Gb, Østerport og Næstved - stationeringen kan have ændret sig, men kunne give en indikation.

Hvor var fotograf Brandt fra ? Er der ingenting at hente på huset bag "banefolkene" ?

Er et eller andet sted omkring Odense udelukket ?

Kunne det ikke være Slagelse-Næstved, hvor banen krydser landevejen øst for Fodby. Toget kommer i givet fald fra Næstved. Det passer med at en sneplov af den viste type åbenbart var stationeret i Næstved jf. andet indlæg.

Det ligner godt nok overskæringen ved Fodby, vogterhuset ligger rigtigt, hvilket man kan se endnu i dag. Men telegrafledningerne passer ikke - Slagelse-Næstved havde færre ledninger, så vidt jeg kan se af bogen "Toget går via Dalmose" (bane bøger 1992).

Vi vender tilbage til overskæringen nord for Køge. Her fotograferede jeg i marts 1964 vognkassen af en DM-vogn, først oppe fra viadukten, bagefter nede fra banen. Da vognkassens ene gavl havde rester af holder til harmonika er det antagelig DM 5554, der var den eneste DM i 1. distrikt med harmonika i postgavlen (ifølge DRM I fra 1941).
[image]
Vognkassen set fra viadukten. Så skulle der ikke være tvivl om placeringen. 24. marts 1964 (JBP).

[image]
Her ses, at telegrafstangen ligner den på sneplovbilledet og står på østsiden af sporet. Billedet med sneploven må derfor vise et nordgående tog - med Køge i det fjerne. 24. marts 1964 (JBP)

Venlig hilsen - og godt nytår!
Jens

Vognkassen set fra viadukten. Så skulle der ikke være tvivl om placeringen. 24. marts 1964 (JBP).

Her ses, at telegrafstangen ligner den på sneplovbilledet og står på østsiden af sporet. Billedet med sneploven må derfor vise et nordgående tog - med Køge i det fjerne. 24. marts 1964 (JBP)

Ved Naurbjergvej mellem Havdrup og Lille Skensved stod telegrafpælene på vestsiden af sporet jf. nedenstående fra 1950 (toget er på vej mod Køge):
[image]
DJM01-00003432

Normalt 'forblev' telegrafledningerne på samme side af sporet hele strækningen igennem, men der kan, som UTJ skriver, være sket ændringer, da viaduktanlægget blev bygget.

RSS Feed af emne

Jernbanelinks

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak