Litografi. Litra A, H, K, O, P, R
I min hukommelse kan jeg finde en fil med oplysninger om, at de har været trykt i min barndomsbys avis omkring 1965. Hvad anledningen var, ved jeg ikke, men det var da dampdriften gik på hæld. Jeg var begejstret og klippede dem ud og værnede om dem længe. Hvor længe ved jeg ikke.
Jeg blev senere, i 1972 den heldige taber i en konkurrence i DSB’s jubilæumsarrangement i Roskildehallen, hvor jeg vandt de samme lokomotiver i en dækkeservietudgave. Disse servietter blev gemt, men kom senere flittigt på spisebordet, da mine unger var mindre. – Om de eksisterer stadig, har jeg lige nu ingen anelse om.