Er det her ved at blive for indspist med "Tordenskjolds soldater" som deltagere? Da jeg stillede opgaven, ræsonnerede jeg, at der er et begrænset antal lande i Europa, så folk kunne jo skyde fra hoften og med lidt held ramme plet.

Jeg synes ikke at det er indespist, for man bliver vel modtaget, hvis man byder ind. Her i forummet demonstreres blot en så omfattende paratviden, at spørgsmålene bliver nødt til at være spidsfindige, hvis ikke de skal gættes på mikrosekunder. Og så kan jeg da selv komme i tvivl om, hvad jeg i givet fald skulle præsentere den følgende dag, men det behøver jo ikke at være vanskeligt, hvis der følger en god historie med. Eller man kan vise et billedudsnit af noget mere kendt, og så lade gætterierne starte der.

Selv nyder jeg julekalenderen, selv om jeg i år endnu ikke har kunnet svare. Det er herligt at høre alle historierne om hvor og hvorledes billederne er blevet til ...

Mvh
Jens

Tillykke med sejren, og dit svar tilkendes "hædrende omtale". I 2009 var der også to driftklare 62'ere stationeret ved kraftværket øst for Obilić, og jeg fik en køretur med den ene. Du må tage dig af lågen i morgen!

Er det her ved at blive for indspist med "Tordenskjolds soldater" som deltagere? Da jeg stillede opgaven, ræsonnerede jeg, at der er et begrænset antal lande i Europa, så folk kunne jo skyde fra hoften og med lidt held ramme plet.

Kære Hans,

Tak for stafetten og den hædrende omtale, som jeg vil blære mig med, indtil morgendagens "arving" er fundet.

Netop bøvlet i ex-Jugoslavien gjorde, at Europa fik flere lande; men jeg havde egentlig ventet, at Steff, hvis mission bragte ham i kontakt med ex JŽ-lokomotiver, havde afgivet et vel rettet skud. Og med Bent, hvis datter vist har været rejseleder på de kanter, overraskede hans skyderi mig ikke. Dér skal man være hurtig på aftrækkeren!

Men også jeg havde håbet at se flere "på banen" i dag, det lykkes måske i morgen.

Bedste hilsener
Niels

Vel, der blev fundet en vinder, og det glæder mig, at de, der ikke byder ind, også kan have fornøjelse af "julekalenderen". Her kommer historien bag dagens "låge":

Jeg vil nødigt tage parti i striden mellem serbere og albanere - jeg har to gange været på interrail-ture på Balkan og mødt mange venlige og hjælpsomme mennesker dernede. Det er dybt tragisk, at de ikke har kunnet etablere en fredelig sameksistens.

Skal jeg skrive om min oplevelse ved kraftværket, løber jeg ind i et praktisk problem. Albansk og serbisk er to forskellige sprog, og geografiske navne staves forskelligt. Endvidere har man i Kosovo ændret nogle stednavne - for eksempel kaldes Obiliç ”Kastriot”. Jeg har valgt at bruge de albanske navne, men læg ikke for meget i det.

Her følger en let redigeret udgave af min beretning i Jysk Model Jernbane Klubs blad TOG 60. På en interrailtur i sommeren 2009 er jeg kørt fra Skopje i Nordmakedonien via Fushë Kosovë til Kosovas hovedstad Pristina:

Seks kilometer ude ad strækningen fra Fushë Kosovë til Mitrovicë ligger stationsbyen Kastriot, (som tilbage i 2009 hed Obiliç) og på hver side af den ligger der et stort kulfyret kraftværk. Ifølge rygter skulle der stadig være dampdrift ved det ene af dem. Jeg tager bus nr. 4 fra Pristina derud, for p.t. kører der ikke personførende tog nord for Fushë Kosovë.

Vel ankommet til stationen i Kastriot, går jeg først ud til det kraftværk, der ligger mod nordvest. Her findes nogle stærkt overgroede jernbanespor, og en portner fortæller mig, at værket ikke har benyttet jernbanetransport siden starten af 90'erne. Men han kender ikke til situationen på det andet værk.

Jeg går tilbage til stationen og møder stationsforstanderen. Han får fat på én, som får fat på en pige, der kan tale engelsk, og jeg forklarer, at jeg har hørt, at der muligvis stadig er dampdrift ved værket øst for stationen. Standeren går ind på sit kontor og ringer op på sin tjenestetelefon. ”Hvad nu?” tænker jeg. Ti minutter efter ringer telefonen, han svarer, og kort efter hører jeg den vidunderlige lyd af en dampfløjte! Lidt efter triller nr. 62-670 ind på stationen!

Det er første gang i mine mere end fyrre år som jernbaneentusiast, at man har arrangeret et særtog til ære for mig! Der er fem mand på maskinen, men altid plads til en til. Med pigen som tolk takker jeg rørt alle tilstedeværende og stiger ombord.

Vi kører ud til værket og får en kop tyrkisk kaffe i folkenes opholdsbygning, hvor en vittig hund har malet et skilt med ordet ”STACIUN” over indgangsdøren. Lederen af værkets interne transportvæsen, hr. Gashi, taler tysk Da vi har drukket kaffe, kører vi ud og beser remisen - med fotostop undervejs! Og til sidst kører man mig tilbage til stationen i Kastriot - dog ikke helt, for vi holder ved indkørselssignalet, men alligevel...

Her er lidt fotografier dernede fra. De er taget den 12. august 2009.

Mit "særtog" - nr. 62-670 - holder klar til afgang på stationen i Kastriot/Obiliç

Fotostop i "landskabet"

Ved remisen holdt 62-676 (forrest) kold, men driftklar, mens 62-636 bagved var "kaput".

Efter at have sat mig af ved stationen, returnerer lokomotivet

Bedste hilsner

Er det her ved at blive for indspist med "Tordenskjolds soldater" som deltagere?

Nej! Vi er jo nogen der er kommet ind i hobbyen i en sen alder eller er helt unge, så vi har jo ikke et gigantisk bagkatalog af billeder fra både indenrigs og udenrigs ferrovialt orienterede rejser.

Personligt nyder jeg det, så bare bliv ved!

I 2017 var der stadig 2 driftsklare 62'er i Kosovo, de kørte brændsel til et kraftværk i Obilić, samt overleverede kulvogne på stationen.

Kilde: http://www.nic.funet.fi/index/pics/railways/Kosovo/index.html - nederst.

PS se også: https://www.internationalsteam.co.uk/trains/kosovo01.htm .

M.v.h.
Niels

Kære Niels

Tillykke med sejren, og dit svar tilkendes "hædrende omtale". I 2009 var der også to driftklare 62'ere stationeret ved kraftværket øst for Obilić, og jeg fik en køretur med den ene. Du må tage dig af lågen i morgen!

Er det her ved at blive for indspist med "Tordenskjolds soldater" som deltagere? Da jeg stillede opgaven, ræsonnerede jeg, at der er et begrænset antal lande i Europa, så folk kunne jo skyde fra hoften og med lidt held ramme plet.

Jeg vender tilbage med yderligere fotografier og en kort beretning.

Bedste hilsner og tak til dem, der deltog

Da jeg så opgaven - så tænkte jeg straks 'Balkan' men turde ikke gætte tættere -
Jeg hører så i øvrigt ogå til dem der intet har der vil kunne bruges i en gættekonkurrence som denne. Og også blandt dem der glædes over billederen og fortællingerne.

Det vil bare ikke blive rigtig jul uden