Kalenderlåge 4 den 4. december 2021

Europas største af slagsen
Jeg står i 1984 på en bro, der i følge mine notater fører en af landets betydelige hovedveje tilmed med lavt nummer over en privat bane. Her kom et lokomotiv og satte en del af et ankommet tog i en sporrist. Herefter stillede føreren sig ved bufferne på en anden stamme, og med sin manøvrepult på maven i en rem om halsen sendte han sit lokomotiv alene ud til et sporskifte og forbi det. Han ventede så til manden i stelværket havde skiftet sporet og trak så sit lokomotivet tilbage til stammen, hvor han nu trådte ind mellem bufferne og koblede lokomotiv og stamme sammen. Vel ude, satte han toget i gang igen og sprang op på bagerste vogn, da denne passerede. Jeg have læst om radiostyring af lokomotiver før, men det var første gang, jeg så det i praksis.

Min bil turde jeg ikke parkere på på hovedvejsbroen, hvor jeg stod. Jeg måtte sikkert heller ikke. Den stod i et nærliggende arbejderkvarter, med små, triste lejligheder slemt medtaget af mange år forurening fra utallige skorstene og højovne. Da jeg senere vaskede min bil, konstaterede jeg små bitte syreskader i lakken efter kun en times stop her. Mine lunger fik jeg dog ikke undersøgt. I arbejderkvarteret boede omkring på den tid en forfatter. Han havde forklædt sig som gæstearbejder og taget arbejde på det nærliggende værk. Han var forklædt så godt, at hans egen mor ikke engang kunne kende ham. Han skrev efter ansættelsen en bog om sine uhyrlige oplevelser som gæstearbejder i sværindustrien. Bogen blev senere en film, som også det danske DR viste i den bedste sendetid. Da forfatteren senere gentog successen, blev det landets erhvervsliv for meget, og selv om forfatteren ikke havde gjort noget ulovligt, blev politiets interesse så ubehagelig, at han valgte at blive politisk flygtning.

Må jeg bede om navnet på byen, hvor jeg har fotograferet, og navnet på banen, som lokomotivet også er mærket med. Kan du givet mig navnet på bydelen, skal du ikke høre et ondt ord for det. Har du også navnet på værket og kan fortælle, hvad det hedder, så er det også ok, men ingen betingelse for at vinde. Bemærk, at i dag er tidens tand siden 1984 ikke gået sporløst hen over området, baner og industrier på billedet. Byen, jeg søger, har været fallit, fordi dens store virksomheder lukkede, men byen har rejst sig igen.

[image]

Hejj og mvh. Bent.

Hej Bent

Vi skulle altså ikke - som jeg rapkæftet påstod i går - ud og vade i sydlollandsk plutte langs noget smalspor, men formodentlig til Tyskland, hvor Günther Wallraf jo skrev om de tyrkiske fremmedarbejderes forhold.
Hvor vi nærmere er, ved jeg ikke, men her kan andre sikkert byde ind.

Venlige hilsner

Niels H

Wallraff gik efter "de store" - vi er nok hos Thyssen i Ruhr.

Bedste hilsner

Hej.

Du har ret, jeg er, så vidt jeg husker - det er jo længe siden - ikke på Lolland. Forfatteren er også rigtig. Nu er der da noget at søge på, som jeg skrev i går.

Håber, endnu at nå et undervejssvar, inden jeg tvinges til at lukke ned.

Mvh. Bent

Hej.

Ja. Krupp eller Thyssen, og Thyssen er rigtig. Så er der mere at søge på.

Mvh. Bent.

Så skyder jeg på, at privatbanen er: Eisenbahn und Häfen GmbH i Duisburg.

Bedste hilsner

Hej.
Ja det er banens navn i følge nettet i øjeblikket. I dag er lokomotiverne røde og gule.

Så mangler vi kun byen.

Mvh. Bent.

God formiddag

Så vil jeg forsøge at slå det sidste søm i kisten:
Jeg tror, du har stået på Kaiser-Wilhelm-Straße, og kigget i nordvestlig retning. Byen er Duisburg, og kvarteret er Marxloh.

Med venlig hilsen,
Johan Sigurd Dahl

PS: Selvom det garanteret ikke er lige så intensivt som i "de gode gamle dage", er Duisburg bestemt stadig en værdig rejsedestination, hvis man kan lide at kigge på sværindustri og tung godstrafik!

Så mangler vi kun byen.

Hans skrev også at banen lå i Duisburg.
Så hvis det ellers er rigtigt, så har Hans den imorgen.

Hej Bent,

Selv om du ikke spø'r om det, vil jeg - naturligvis helt uden for konkurrencen - prøve at bestemme lokomotivtyperne.

Ovenfor ses et ED 80t (Bo'Bo'-el/de) lok bygget af JUNG, se liste: https://www.rangierdiesel.de/index.php?nav=1405665&lang=1 .

Det andet er et EDE 1000/500 (Bo'Bo'-el/ea) lok bygget af Henschel, se liste: https://www.rangierdiesel.de/index.php?nav=1405668&lang=1 .

Hvis du kan se individnumrene, kan du også finde levnedsløb m.v. på listerne.

M.v.h.
Niels

Hej.

Ja, det var Duisburg, og det var allerede Hans, der skrev det sammen med EH, så i morgen er det Hans. Til lykke. Jeg beklager pausen, men jeg er nu i den anden ende af landet. Hermed også mit forberedte svar:

Svar
Byen er Duisburg i Tyskland. Bydelen hedder Hamborn. Banen er EH, Eisenbahn & Häfen, egentlig Gemeinschaftsbetrieb Eisenbahn und Häfen. Häfen er flertal af havn, altså havne mens jernbane kun er i ental. Hovedvejen jeg sikkert står på er hovedvej B 9. Forfatteren er Günther Wallraff, og hans bog og film er Ganz Unten, der drejer sig om Ali, en af stålværkets tyrkiske arbejdere. Bog og film udkom 1985. Stålværket i baggrunden er Thyssen AG Werk Hamborn.
Banen er som navnet siger en sammenslutning af to større Thyssen stålværker samt tre kulmineselskaber blandt andet Ruhrkohle. Banen kørte også for de tilsluttede havne og kraftværker samt andre firmaer, hvor man blandt andet ser rørværket Mannesmans lokomotiver malet i EHs farver og med EHs nummerering. Banen var omkring 1984 Europas største værksbane med 52 diesellokomotiver og 80 elektriske lokomotiver. Heraf både hybridlokomotiver og vekselstrømslokomotiver, hvilket var nyt dengang. Banen præsterede 76 millioner t, hvilket slår både SBB, NS og ÖBB. Sporlængden er 760 km. Tallene er fra, da jeg jeg stod på broen. Og så var det ikke engang den eneste private havnebane i Duisburg.

Du se følgende lokomotiver: EH 108, Jung 12801/1957 til højre med radiostyring og EH 164, Jung 14122/1970. Begge ’Bo’Bo. Den store er EH 186, Henschel 32107/1977 også ’Bo’Bo med eludstyr fra BBC. Det er et Zweikraft-Lok. Jeg stod på broen en time for at se de tre lok, men det var søndag, så egentlig imponerende nok. Og de passerede forbi flere gange.

Mvh. Bent.

NB. Billedet kunne du have fundet på min hjemmeside underTtyske Havnebaner! Her var også lidt data. Ikke flere fotos, da jeg ikke har været der siden.

Både JUNG og Henschel-lokene var Zweikraftloks. Link til din hjemmeside: http://bentsbane.dk/tyskland-havnebaner/ .

PS: Om Zweikraftlokomotiven ved EH skriver Wiki:

"Bei Eisenbahn + Häfen in Duisburg fanden größere Stückzahlen von bei Jung gebauten Zweikraftloks (Diesel und 600 Volt Gleichspannung aus Oberleitung) jahrzehntelang Verwendung. Eine modernere von Henschel gebaute Nachfolgebaureihe wurde nach relativ kurzer Einsatzzeit noch vor den Jung-Loks abgestellt."

M.v.h.
Niels

Hej.

Ingen tvivl om, at Rangierdiesel har ret. Næsten alt var hybrid. Den liste, jeg ragede til mig i 84, og som jeg brugte, var ikke så udførlig.

Noget andet er, at det egentlig ikke er imponerende, hvad tyskerne har fra dengang. Ærgerligt, at jeg ikke kom der mere en denne ene gang og to nogle flere fotos. Når man ikke kunne se loknummeret på min kopi, skyldes min vane med kun af bruge 600 x 400 som billedstørrelse.

Nogle af de tyskere, jeg rejste med dengang, må have flere, brugbare fotos fra EH.

Mvh. Bent.

Kære opgavestiller og øvrige forumdeltagere

Tak for æren - jeg skal gøre mit bedste. Desværre må jeg nok skuffe "hjemmefødningene" i forum med, at det igen bliver en "låge" fra udlandet.

[image]

I øvrigt arbejdede jeg et par måneder på Stålvalseværket i Frederiksværk, da jeg var blevet student. Vi valsede ikke coil-stål, som det man kan se på fladvognene midt i billedet og i baggrunden, men jeg var med til at fremstille flere tusind tons tentorstål, der bruges til armering af beton.

På genkig i morgen!

Bedste hilsner

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum