Julekalender 2021 - 2.december DELVIS LØST MEN...

af Steffen Dresler, 2/12 2021, 19:02 (1121 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af Steffen Dresler, 2/12 2021, 19:30

Bxh og Bvhl-vognene, som disse nedklassede, uombyggede harmonika-stålvogne kom til at hedde, forsvandt vist fra driften o. 1982-83. Og så er jeg så dristig at forudsætte, at det ikke er nogle af DJMs vogne, vi ser.

Mit bud på et årti må så være 1980'erne.

Dampdriften ophørte jo 15. maj 1970, men den officielle afslutning på DSB anvendelse af damplokomotiver i de daglige tog skete ved køreplansskiftet den 30. maj 1970 som også blev meddelt til den danske presse.

Ud fra kilometerbogen var ingen litra E noterede for kørsel i juni 1970. Dog holdt Lokomotivmesteren i Fredericia litra E nr. 980 ”håndvarm” som den yderste reserve, hvis nu! Og jf. kilometerbogen er den noteret for 100 km i juli. Den blev slukket af i midten af juli 1970.

I den efterfølgende periode har litra E nr. 991 kørt som togmaskine i forbindelse med særtog/udflugtstog. Den første hvor E nr. 991 som togmaskine, fremførte togene 2026 og 2011 den 4/8-1970 (Fredericia-Odense-Fredericia) i forbindelse med afprøvning af maskinen før særtogskørsel dagen efter. Den 5/8-1970 kørte E 991 som tom maskine tog 4026 fra Fredericia og til Nyborg og tilbage til Middelfart (Fredericia) som tog 4017 med deltagere i MORUP kongressen. Sluttelig fremførte E nr. 991 tog 366 (MO 102) fredag den 18/9-1970 fra Fredericia og til Esbjerg. Årsagen hertil var, at lokomotivet den næste dag skulle trække et særtog med engelske jernbaneentusiaster fra Esbjerg (havn) og til Aarhus. Og ligesom med tog 2020 den 15/5-1970, var det nemmere at anvende lokomotivet som togmaskine end at køre et tomt materieltog.

Efter en del år kørte 991 i "DSB Damp" regi fra 1974 udflugtstog fra Padborg som hjemsted frem til 1980 hvor maskinen kom til Odense.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak