Hvor er billeder taget og hvornår - Jernbanehistorisk forum

Når man nu er i gang med at registrere billeder fra P.S. Eilertsen, kommer der nogle spørgsmål op, som dette forum nok kan hjælpe med .
Billede 1 er taget ved maskindepotet på GB, men hvilken R maskine er det, og hvornår er billedet taget?
Billedet 2 er nok taget over på den anden side af Otto Busses vej, men hvad er dette "klædeskab" beregnet til. Det ser lidt ejendommeligt ud. Undskyld at det ligger ned.
Billede 3 viser en J maskine, Det kunne godt være på Kolding S da der er et billede af MFVJ 4 som var udlånt til KS. Hvilken J maskine er det og kan det passe at billedet er fra 1947.
[image]
[image]
[image]

Billedet 2 er nok taget over på den anden side af Otto Busses vej, men hvad er dette "klædeskab" beregnet til. Det ser lidt ejendommeligt ud.

[image]

Jf. nærværende database er det DSB Traktor 32. Det er en Breuer-traktor type IV forsynet med gasgeneratoranlæg.

I MM9 "Rangertraktorer", side 39, findes i øvrigt et foto af en tilsvarende traktor, ligeledes med gengasanlæg, fotograferet i 1942 på Mdt Gb.

M.v.h.
Miels

Når man nu er i gang med at registrere billeder fra P.S. Eilertsen, kommer der nogle spørgsmål op, som dette forum nok kan hjælpe med .
Billede 1 er taget ved maskindepotet på GB, men hvilken R maskine er det, og hvornår er billedet taget?

Det er en R (II), så der er en del at vælge imellem jf. jernbanen.dk's lister. Billedet er taget under eller lige efter Besættelsen; der er mørklægningsstriber på lygtepælene og mørklægningsafskærmning på disses lamper. Der ligger dele til en drejeskive på jorden og klodset op tv. i billedet, så måske er billedet taget efter sabotageaktion natten mellem den 18. og 19. okt. 1944, hvor bl.a. en E-maskine blev kørt i en drejeskivegrav. I så fald må billedet være fra 1945, da der ses en jernbanemand i hvid sommeruniform.

Billedet 2 er nok taget over på den anden side af Otto Busses vej, men hvad er dette "klædeskab" beregnet til. Det ser lidt ejendommeligt ud. Undskyld at det ligger ned.

Det var beregnet til at rangere med. Billedet kan være taget ved samme besøg som Billede 1.

Når man nu er i gang med at registrere billeder fra P.S. Eilertsen, kommer der nogle spørgsmål op, som dette forum nok kan hjælpe med .
Billede 1 er taget ved maskindepotet på GB, men hvilken R maskine er det, og hvornår er billedet taget?

Det er en R (II), så der er en del at vælge imellem jf. jernbanen.dk's lister. Billedet er taget under eller lige efter Besættelsen; der er mørklægningsstriber på lygtepælene og mørklægningsafskærmning på disses lamper. Der ligger dele til en drejeskive på jorden og klodset op tv. i billedet, så måske er billedet taget efter sabotageaktion natten mellem den 18. og 19. okt. 1944, hvor bl.a. en E-maskine blev kørt i en drejeskivegrav. I så fald må billedet være fra 1945, da der ses en jernbanemand i hvid sommeruniform.

Så mange R har der heller ikke været i 1. distrikt.
Af dem jeg lige kan finde, så er det nogenlunde som neden:
946 - var på fransk visit omkring oktober-november 1945.
954-958 - var allerede i 1. distrikt ved besættelsen. I perioden februar-maj 1943 blev de sendt hjem (= byttet ud med E-maskiner).
961 - var i 1. distrikt ca. august 1941 til april 1944.
Men jeg er ikke skarp nok til at skelne den ene R fra den anden; det kan andre muntre sig med.

Så mange R har der heller ikke været i 1. distrikt.
Af dem jeg lige kan finde, så er det nogenlunde som neden:
946 - var på fransk visit omkring oktober-november 1945.
954-958 - var allerede i 1. distrikt ved besættelsen. I perioden februar-maj 1943 blev de sendt hjem (= byttet ud med E-maskiner).
961 - var i 1. distrikt ca. august 1941 til april 1944.
Men jeg er ikke skarp nok til at skelne den ene R fra den anden; det kan andre muntre sig med.

Det ligner en Borsig'R - altså nr. 954-958. Man aner, at sidevæggen på førerhuset er knækket, og at det åbne vindue er skubbet fremad.

Bedste hilsner

Billede 3 viser en J maskine, Det kunne godt være på Kolding S da der er et billede af MFVJ 4 som var udlånt til KS. Hvilken J maskine er det og kan det passe at billedet er fra 1947.

Der er TO mulige stationer, hvor J-maskinen kan være fotograferet: De kan sandsynligvis tydes på kridtteksten på påskriftfeltet på SFJ-godsvognen tv. i kombination med 1954 luftfotos fra de to mulige stationer. Men det må du selv rode med, da billedet er lagt op i en så lav opløsning, at teksten ikke kan ses af os andre.

Apropos godsvognen, så er ejendomsmærket i feltet t.v. for "Danmark" noget "småt i det", og jeg kunne fristes til at mene, at der sidder en påskruet blikplade (som DSB brugte det på godsvogne lejet fra privatbaner).

M.v.h.
Niels

Det originale billeder fylder 218 MB og det kan ikke håndteres i dette forum, så jeg måtte komprimere billedet . desværre

Det originale billeder fylder 218 MB og det kan ikke håndteres i dette forum, så jeg måtte komprimere billedet . desværre

Så er der jo en chance for, at du kan aflæse nogle stationsforkortelser på påskriftsfeltet.

God morgen i forum

Billede 3 kunne forestille J nr. 20, for den havde en lignende opbygning på tenderen, se her. Maskinen var udlejet til Kolding Sydbaner i 1947 ifølge Tommys database.

Bedste hilsner

Go´formiddag

J II har jeg stående som, ”DSB litra J II nr. 20 i Middelfart, Q vogn nr. 382”.
Der er ikke anført dato eller fotograf.

R-maskinen vil jeg så gerne have til at være en R II, Borsig, altså 954-858 med skrå vindues plade i siderne. Kan ikke sige hvorfor, men jeg synes der er ”et og andet BORSIG R II over førerhuset, specielt vinduernes udformning og størrelse”.
Tenderen har trykluft (beholder over 1. tenderhjul efter førerhus), altså et sted mellem 1938-1939, men stadig ejektor og vakuumledning, altså før 1943 IV og 1944 II.
Maskinen er fast hjemmehørende i 1. Dc. (eller været der før), da der er advarselsmarkering på de elektriske køreledninger for S-tog på dampdomen.
Og ja, tiden må være under eller omkring 2. verdenskrig, der står jo noget fra en V1 til venstre i billedet ;-) ;-) !!

Traktor 32s besynderlige tagopbygning hidhøre fra ”Gengas” utallige rørsystemer til afkøling af røggasserne. Om så ”taget” kunne bruges til at smække en sæk brænde ved jeg ikke.

Altså kan alle R I og R II Frichs´er udelukkes og tiden MULIGVIS mellem 1939 (1940 de hvide markeringer) og 2. kvartal 1944 ++.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: 1. Dc. ønskede IKKE at anvende R I, kunne ikke – p.g.a. akseltryk – anvendes N for Kh eller godsforbindelsesbanen.

J II har jeg stående som, ”DSB litra J II nr. 20 i Middelfart, Q vogn nr. 382”. Der er ikke anført dato eller fotograf.

Så kan Q-vognen vel kun være SFJ QB 382 (så havde Morten set rigtigt her ;-) ).

M.v.h.
Niels

Go' middag

J II har jeg stående som, ”DSB litra J II nr. 20 i Middelfart, Q vogn nr. 382”.
Der er ikke anført dato eller fotograf.

Det ligner (ud fra hukommelsen) også pakhuset i Middelfart, så det kan nok stemme.

Det giver mening for der er andre motiver fra Middelfart i samlingen. I øvrigt. Fotografen født i 1923 så der kan faktisk godt være billeder fra besættelsestiden.

Det giver mening for der er andre motiver fra Middelfart i samlingen. I øvrigt. Fotografen født i 1923 så der kan faktisk godt være billeder fra besættelsestiden.

Ja, jernbanefoto-interessen opstår ofte i den tidlige postpubertet. :-) :-) :-D

Hej Steffen

Ja, jeg faldt også over det som lige akkurat er kommet med i venstre kant af billede 1 mærket med V1: Det kunne være en drejeskive bro på deployere, det, sammen med andre dele til en drejeskive forrest i højre side af billedet kunne tyde på at billedet er taget efter sabotagen hvor en E blev kørt i drejeskivegraven?

Mvh Vagn

Hej Steffen

Ja, jeg faldt også over det som lige akkurat er kommet med i venstre kant af billede 1 mærket med V1: Det kunne være en drejeskive bro på deployere, det, sammen med andre dele til en drejeskive forrest i højre side af billedet kunne tyde på at billedet er taget efter sabotagen hvor en E blev kørt i drejeskivegraven?

Mvh Vagn

Nemlig. Sabotagen skete 19. okt. 1944, og da jernbanemanden på billedet er i hvid sommeruniform, er billedet sandsynligvis fra tidligt på sommeren 1945, inden der atter kom ordentlige lamper op i lysmasterne. Det har næppe hellere været velset af hverken DSB eller tyskerne, at civilister rendte og fotograferede på området inden da.

R maskinen
hvor når flyttede man injektoren fra føresiden til fyrbødersiden

R-maskinen vil jeg så gerne have til at være en R II, Borsig, altså 954-858 med skrå vindues plade i siderne. Kan ikke sige hvorfor, men jeg synes der er ”et og andet BORSIG R II over førerhuset, specielt vinduernes udformning og størrelse”.

Det vil Hans også jvf. ovenfor, men jeg må allerhøfligst erklære mig uenig. Hvis det var en Borsig maskine, vil jeg påstå, at man ville kunne se den skrå side, der hvor førerhusets side møder forvæggen - og det kan man ikke. Hele sidevæggen er lodret, hvilket bekræftes af den der portal ved drejebroens midte, som er lige ved siden af forvæggen.

Hvor længe havde drejebroen egentlig en sådan portal?

Mvh
Jens

Hvor længe havde drejebroen egentlig en sådan portal?

Aner det ikke. Den er med på et foto fra 1941, men til gengæld ses bag den "hvide" jernbanemand en lys bræmme af grus (uden græsbevoksning), som er rampen op til det store kulforsyningsanlæg, som DSB byggede under krigen. Jeg mener, at det blev taget i brug i 1945.

Og jeg ser heller ikke R-maskinen som havende knækkede førerhussider.

Hvor længe havde drejebroen egentlig en sådan portal?

Aner det ikke. Den er med på et foto fra 1941, men til gengæld ses bag den "hvide" jernbanemand en lys bræmme af grus (uden græsbevoksning), som er rampen op til det store kulforsyningsanlæg, som DSB byggede under krigen. Jeg mener, at det blev taget i brug i 1945.

Og ser bemeldte rampe egentlig ikke ud til at være under anlæg? Den er da lidt ujævn i toppen. I så fald ville det antagelig passe med at vi befinder os i 1944, hvor 961 og 962 jvf. Georgs oversigt var på Sjælland.

Hvor længe havde drejebroen egentlig en sådan portal?

Aner det ikke. Den er med på et foto fra 1941, men til gengæld ses bag den "hvide" jernbanemand en lys bræmme af grus (uden græsbevoksning), som er rampen op til det store kulforsyningsanlæg, som DSB byggede under krigen. Jeg mener, at det blev taget i brug i 1945.

Og ser bemeldte rampe egentlig ikke ud til at være under anlæg? Den er da lidt ujævn i toppen. I så fald ville det antagelig passe med at vi befinder os i 1944, hvor 961 og 962 jvf. Georgs oversigt var på Sjælland.

Ujævnheden kan skyldes billedets lave opløsning, der også får førerhussiden til at se "knækket" ud. Det kan den gode Peter Roland nok afklare, måske med et par billedeudsnit i højere opløsning end totalbilledet, så vi kan se med, i og med at han antagelig ligger inde med en højtopløst scanning af billedet, hvor man kan se detaljer og ikke et fikserbillede.

Jf. Georgs liste kom R 946 til 1. Distrikt i sensommeren 1945 (9. september 1945), hvilket som jeg ser Peters billede ikke strider imod sommeruniformen og løsdelene til drejeskiven. Her er R 946 (R.I.P.!) fotograferet ved kulforsyningsanlægget i september 1946:

[image]
[image]

Jf. Georgs liste kom R 946 til 1. Distrikt i sensommeren 1945 (9. september 1945), hvilket som jeg ser Peters billede ikke strider imod sommeruniformen og løsdelene til drejeskiven.

Næh ingen modstrid der, men R946 er det ikke, for Peters billede viser en R (II).

Mvh
Jens

Jf. Georgs liste kom R 946 til 1. Distrikt i sensommeren 1945 (9. september 1945), hvilket som jeg ser Peters billede ikke strider imod sommeruniformen og løsdelene til drejeskiven.

Næh ingen modstrid der, men R946 er det ikke, for Peters billede viser en R (II).

Det er noget, som kun Peter kan afgøre.

Jf. Georgs liste kom R 946 til 1. Distrikt i sensommeren 1945 (9. september 1945), hvilket som jeg ser Peters billede ikke strider imod sommeruniformen og løsdelene til drejeskiven.

Næh ingen modstrid der, men R946 er det ikke, for Peters billede viser en R (II).

Det er noget, som kun Peter kan afgøre.

Godmorgen Morten

Nej, det er ikke kun Peter som kan afgøre dette. Det er en R II på fotoet, det er der flere ting, som viser. Sidevinduerne er ikke runde nok for oven. Forkanten på førerhuset siden er åben under fodpladen, hvorimod den den på R I gå et stykke ind under fodpladen. Så det er en R II.

Hilsner Keld

Jf. Georgs liste kom R 946 til 1. Distrikt i sensommeren 1945 (9. september 1945), hvilket som jeg ser Peters billede ikke strider imod sommeruniformen og løsdelene til drejeskiven.

Næh ingen modstrid der, men R946 er det ikke, for Peters billede viser en R (II).

Det er noget, som kun Peter kan afgøre.

Godmorgen Morten

Nej, det er ikke kun Peter som kan afgøre dette. Det er en R II på fotoet, det er der flere ting, som viser. Sidevinduerne er ikke runde nok for oven. Forkanten på førerhuset siden er åben under fodpladen, hvorimod den den på R I gå et stykke ind under fodpladen. Så det er en R II.

Hilsner Keld

Hej Keld,

Man kan ikke entydigt aflæse sidevinduernes runding på Peters foto, så meget som billedet pixelerer. Det kan man se, hvis man ulejliger sig med at zoome ind på billedet.

Det var på R I'erne ikke forkanten af førerhussiden, som gik ind under fodpladen. Det var en dækplade, som kunne afmonteres, hvilket pladen kan være på Peters foto. Igen forhindrer billedets pixelering en entydig aflæsning.

Jeg troede, at man kunne aflæse R I kontra R II på vandlisterne på førerhustaget, om de har hældning bagud eller forud, men det ser ud ud til at være fabrikatafhængigt og ikke typeafhængigt (vandlisterne ser ud til senere at være fjernet). Hvad det angår, kan det så både være en R I og en R II.

Så med mindre, at du kan fortælle mig, at dækslet under fodpladsen ikke kunne afmonteres, og at dine øjne er så skarpe, at de kan tyde vinduesrundinger på stærkt pixelerede fotos, så er det for mig stadig kun Peter, der kan afgøre, om det er en R I eller en R II.

se på snøft ventilerne på cylinderne så er man da ikke i tvivl om at det er R 2

Jf. Georgs liste kom R 946 til 1. Distrikt i sensommeren 1945 (9. september 1945), hvilket som jeg ser Peters billede ikke strider imod sommeruniformen og løsdelene til drejeskiven. Her er R 946 (R.I.P.!) fotograferet ved kulforsyningsanlægget i september 1946:

Billedet kan ikke være fra 1946.
R 946 var i 1. distrikt 9/9-15/12 1945, så 1946 er forkert.

Iøvrigt er billedet også brugt i DSBs jubilæumsskrift "DSB Danske Jernbaner i hundrede Aar" fra 1947. Her angives billedet at være fra 1945, hvilket jo stemmer fint med stationeringslisterne.

Det kunne være godt med et udsnit af førerhuset for at se om det er den ene eller anden R-maskine, da ret meget omkring tidsbestemmelse hænger herpå. Personligt hælder jeg lidt til "omkring 1941-42".

Jf. Georgs liste kom R 946 til 1. Distrikt i sensommeren 1945 (9. september 1945), hvilket som jeg ser Peters billede ikke strider imod sommeruniformen og løsdelene til drejeskiven. Her er R 946 (R.I.P.!) fotograferet ved kulforsyningsanlægget i september 1946:

Billedet kan ikke være fra 1946.
R 946 var i 1. distrikt 9/9-15/12 1945, så 1946 er forkert.

Det er mig, der har tastet forkert. Det er september 1945.

Jeg lavede for mange år siden en oversigt over E og R på Sjælland. Det var mest for at få en oversigt over R-maskinernes udveksling mellem distrikterne. Listen er nok ikke helt komplet og fejlfri og datoerne kan være vanskelige, da distrikterne ikke altid var "enige", men det svinger normalt kun 1 til 2 dage.
R 934-37 fik alle nye fyrkasser i 1937 så 2. distrikt fik da lidt ud af udlånet. :-D
[image]
[image]
[image]

Med hensyn til J så i flg. Gregersen:
J 14 var udlånt til KS fra 11/4-47 til august 1947
J 20 var udlånt til KS september til 10/12 1947.
J 3 til SFJ Januar til juni 1948
J 14 til SFJ 20/7 1948-7/3 1949
J 20 til SFJ april-juni 1948
M v h
Georg

Godformiddag til alle

På vedlagte billede optaget dagen efter sabotagen, er kulanlægget taget i brug. De hvide grusbunker på R II billedet - hvis altså i forbindelse med bygningen af "rampen", må være tidligere end sabotageaktionen, ik´?
[image]

Det har ALDRIG været en RI, da afstanden mellem bageste maskinbogiehjul og første driv-kobbelhjul måtte forlænges p.g.a. de 3. cylinger mellem rammerne på R II + en mængde andre ting. Og så de førnævnte afrundende øverste hjørner på RI sidevinduerne. RII synes længere og mere elegant end R I.

Som det ses på nedenstående billede af DSB litra R II 958, er førerhusforkanten LODRET, men førerrums forpladen skråner fremad! Og den kan ikke ses på R II billedet som fotografivinklen er, den skjuler forvæggen.
[image]
DSB litra R II nr. 958, Bjerringbro 13. SEP 1979, foto Bent Mikkelsen

Husk på, at der var TO drejeskiver på Gb, den saboterede og den længere ude af billedet til højre, der hvor O. Bussesvej lige drejede ind. Så "VI" kan jo være for denne sidstnævnte? Og alligevel, bemærk iøvrigt på R II billedet, opbygningen hen over lokomotivet (Kongebro??????) der IKKE er på sabotagebilledet. Delene fra VI er måske dem, der skal bruges til en ny drejeskive, den senere saboterede?

Altså må billedet, hvis ovennævnte accepteres, være optaget under krigen og lokomotivet må være - se Georgs fremstilling. Og det passer jo også med lokomotivets udrustning/ændringer. Jeg mener at kunne se noget mørkeklægning på bageste lanterne på tenderen, men er usikker. Og hvis det er korrekt at der en "noget", må det være under krigen!

Glæder mig til kommentarer.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Godformiddag til alle

På vedlagte billede optaget dagen efter sabotagen, er kulanlægget taget i brug. De hvide grusbunker på R II billedet - hvis altså i forbindelse med bygningen af "rampen", må være tidligere end sabotageaktionen, ik´?

God pointe. Med mindre der er blevet kørt ekstra grus på senere.

Det har ALDRIG været en RI, da afstanden mellem bageste maskinbogiehjul og første driv-kobbelhjul måtte forlænges p.g.a. de 3. cylinger mellem rammerne på R II + en mængde andre ting. Og så de førnævnte afrundende øverste hjørner på RI sidevinduerne. RII synes længere og mere elegant end R I.

For mig ser afstanden "forlænget" ud, men det kan bare være mig. Med hensyn til runde hjørner, så se min kommentar andetsteds om pixel.

Som det ses på nedenstående billede af DSB litra R II 958, er førerhusforkanten LODRET, men førerrums forpladen skråner fremad! Og den kan ikke ses på R II billedet som fotografivinklen er, den skjuler forvæggen.

DSB litra R II nr. 958, Bjerringbro 13. SEP 1979, foto Bent Mikkelsen

Ja, fotografivinklen skjuler - i kombination med billedets pixels - om forvæggen er skrå.

Husk på, at der var TO drejeskiver på Gb, den saboterede og den længere ude af billedet til højre, der hvor O. Bussesvej lige drejede ind. Så "VI" kan jo være for denne sidstnævnte? Og alligevel, bemærk iøvrigt på R II billedet, opbygningen hen over lokomotivet (Kongebro??????) der IKKE er på sabotagebilledet. Delene fra VI er måske dem, der skal bruges til en ny drejeskive, den senere saboterede?

Jada. Drejeskiven på Peters billede er den forreste jf. lysmasterne og mørklægningsstribens placering.

Altså må billedet, hvis ovennævnte accepteres, være optaget under krigen og lokomotivet må være - se Georgs fremstilling. Og det passer jo også med lokomotivets udrustning/ændringer. Jeg mener at kunne se noget mørkeklægning på bageste lanterne på tenderen, men er usikker. Og hvis det er korrekt at der en "noget", må det være under krigen!

Mørklægning på bageste lanterne på tenderen kan jeg ikke se. Pixels.

Glæder mig til kommentarer.

Hermed afleveret.

Efter at have talt med Steff, er jeg blevet overbevist om, at det faktisk ER en R II'er, og så kan det ifølge Georgs liste ikke være efter Befrielsen.

Jeg beklager min stivsindethed overfor de fremførte argumenter.

Men når det er en R II, hvornår er vi så henne? Det må så være 1940 til senest 2.5.1944. Herefter er der ikke var R II'ere i Dc 1 før efter krigen.

Det kan indsnævres yderligere, da kuludleveringsanlægget er taget i brug senest 1943 jf. "Vejledning i Betjening af Kuludleveringsanlægget ved Maskindepotet, Københavns Godsbanegaard" fra februar 1943.

Det har ALDRIG været en RI, da afstanden mellem bageste maskinbogiehjul og første driv-kobbelhjul måtte forlænges p.g.a. de 3. cylinger mellem rammerne på R II + en mængde andre ting. Og så de førnævnte afrundende øverste hjørner på RI sidevinduerne. RII synes længere og mere elegant end R I.

Enig. Det er også min begrundelse.

Som det ses på nedenstående billede af DSB litra R II 958, er førerhusforkanten LODRET, men førerrums forpladen skråner fremad! Og den kan ikke ses på R II billedet som fotografivinklen er, den skjuler forvæggen.

Det var sandelig heller ikke min mening at antyde, at forvæggen skulle hælde indad, men hvis sidevæggen havde et Borsig-knæk, ville man efter min mening - også fra denne optagevinkel - kunne se det i hjørnet hvor sidevæggen møder forvæggen. Sammenholder man med masten til drejebroens portal, som står lige ved siden af forhjørnet, så følges de pænt ad ... lodret.

Holder den argumentation, og hvis man godtager at rampen er under anlæg, så er vi vel i første halvdel af 1944 og ser på 961 eller 962 - eller måske i slutningen af 1943, hvor det så også kan være 960. Jeg ved ikke hvor lang tid det tog at bygge rampen på den tid.

Mvh
Jens

Hej Jens

Det er sku en svær en med den R II.
Vedhæftet et billede med ødelæggende rød streg samt ditto pil. Det er nok nemmere at forstørre det originale bragte billede. Men jeg synes - som også Hans T. - at man i forreste sidevindue kan skimte en mørkere streg, der så skulle indikere vinduesrammen fra bageste vindue, der er skudt frem. Vinduet kunne ikke lukkes ned i siden fra en skrå del over brystningen, men måtte skydes frem. Og hvis det er rigtigt set, er det en R II Borsig.
[image]
Er det ikke korrekt har vi så både Borsig og et par Frichs´er at kunne lege med frem til 1944.
Som Morten F. jo skriver, blev anlægget ibrugtaget i februar 1943, hvorfor Peters billede jo må være FØR, da rampen op er under anlæggelse. Altså muligvis sommer/efterår 1942?

Bedste hilsener

Steff

NB:
Fabrikstegning af førerhus R II, Borsig 88 849. Bemærk at forkanten skråner lidt frem som det også synes på billedet!
[image]

Fabrikstegning af førerhus R II, Borsig 88 849. Bemærk at forkanten skråner lidt frem som det også synes på billedet!

Ha! - og der gik min argumentation vedr. førerhuset så til grunde, for en fremad skrånende forvæg vil jo netop i perspektivet kompensere for en indad skrånende sidevæg, og hjørnet vil se lodret ud.
Jamen så kan jeg ikke udelukke at det er en Borsig maskine ... :-)

Kære Jens

Om du eller jeg har ret i vores antagelser er ligegyldigt, vi er enige om det er en R II og at fotograferingstidspunktet nok er sent efterår 1942 (anlægget af rampen).

Det vigtigste er, at det altid er rart at diskutere/meningsudveksle med en, hvor det er gode argumenter der fremkommer, og have have respekt for andre argumenter/meninger :-) :-) !

Vi får se om der kommer yderligere!

Bedste hilsener

Steff

Om du eller jeg har ret i vores antagelser er ligegyldigt, vi er enige om det er en R II og at fotograferingstidspunktet nok er sent efterår 1942 (anlægget af rampen).

Det vigtigste er, at det altid er rart at diskutere/meningsudveksle med en, hvor det er gode argumenter der fremkommer, og have have respekt for andre argumenter/meninger !

Helt enig, Steffen :-)

se på snøft ventilerne så er svaret enkelt R2

Forskelle mellem to eller trecylindrede R-maskiner kan også ses på den lille "knub ventil" på kedelryggen mellem skorsten og dom som kun de trecylindrede har.
[image]
[image]
[image]
[image]

R 982 tur i drejeskivegraven kostede 31 værstedsdage ( O-rep) og 6/12 1944 var 982 klar igen.
E 982 var på det tidspunkt en næsten ny maskine kun kørt 56000 km, da den blev kørt i drejeskiven.
M v h
Georg

Forskelle mellem to eller trecylindrede R-maskiner kan også ses på den lille "knub ventil" på kedelryggen mellem skorsten og dom som kun de trecylindrede har.

Jajajaja, jeg er overbevist, tak! :-D :-D :-D

Tak for de mange gode og seriøse indlæg. Mon ikke vi er ved at være i hus med de 3 billeder.
Det lidt sjovt at se hvor meget god sparring, der skal til når man skal prøve at identificere et billede, hvor man kun har motivet. Det giver stof til eftertanke når man skal registrere billeder. :-)
Der kommer nok snart nogle flere fra samme fotograf ;-)

RSS Feed af emne

Danske privatbaner

Jernbanen.dk forum

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak