Det ligner et frisporsmærke, (der er kørt fladt).

Kan det være en nyere udgave af et sådant, selv om der næppe er mange af dem lige op ad perronerne?

Jeg kender ikke forholdene i Ringe, men kunne det være et grænsemærke mellem Maskin- og Trafikafdelingens områder?

I min iver for at kommentere Eriks billede i ovenstående indlæg, fik jeg desværre flyttet billedet ned i min egen tekst i stedet for at holde det i den citerede del. Derved kan det se ud som om det er mit billede, hvilket det jo absolut ikke er.
Jeg undskylder mange gange.

Kære Erik m.fl.

Vi tager det bagfra: Ved skinnestødet er der en kabeldåse (nr. 5) for sporisolation, og i sporet er der både tilledninger for sporisolation og tværforbinder. Derfor er der med stor sandsynlighed tale om afgrænsning af en sporisolation (nogle gange kræves der kun isoleret stød i den ene skinnestreng.

Første gang jeg mødte disse mærker var for ca. 10 år siden ved indgangssporskiftet i sydenden af Kværndrup. Som du rigtigt formoder, var de skruet fast på langs ad svellen.

Kværndrup den 1. september 2003

Der var et mærke på en svelleende i hvert spor overfor hinanden, men på den gale side af det isolerede stød til sporskifteisolationen i forhold til hvis det skulle være et frispormærke. Der var ikke placeret normale frispormærker ved sporskiftet.
Sporafstanden var relativ stor hvor mærkerne var placeret, så sporskifteisolationen har formentlig strukket sig ud forbi det sted det sted, hvor frispormærker burde have været placeret.

Kværndrup den 1. september 2003

På små stationer var det oprindelig almindeligt, at der kun var sporisolationer i indgangssporskifterne samt et kort tykke ved perron i hvert perronspor.
Hvis det var tilfældet i Ringe og Kværndrup, kunne de specielle mærker være anbragt for at tydeliggøre, hvor sporskifteisolationen begynder. Det er jo relevant at vide, så lange tog kan placeres rigtigt, så sporskifteomstilling og signalgivning til nabospor ikke hindres. Det passer også med at mærkerne er placeret modsat sporskiftet i forhold til det isolerede skinnestød.
Og for at udelade tvivl: I 2003 var både Ringe og Kværndrup blevet gennemisoleret (sporisolationer genenm hele stationen).

........

Hej Jens.

Tak for et godt og sikkert også rigtigt svar.

Så blev det alligevel opklaret gennem / takket være "Herreværelset"

Nu må vi se, om der en dag kommer en "signalmand" forbi og som ved noget.

Jeg mener aldrig at have lært noget om dette mærke i mine 44½ år i "firmaet", men kunne måske få den tanke (selvom der står "67" i svellen), om mærket har noget at gøre med de 1954-sikkerhedsanlæg, der vel blev installeret mange steder på disse fhv. SFJ-strækninger. Da jeg var i Ringe på en DMJK-udflugt i maj 1961 kunne de -som jeg husker det- godt trænge til et nyt anlæg til afløsning for det gamle med nøgle-aflåsninger, som vi fik forevist.

. . . og tillægsspørgsmålet -med frispormærkerne- blev også klaret. Flot.

Kan ikke erindre at have set dem nogle steder, men "den" kan "Herreværelset" vel også klare ! ! !

Hilsen - Tak,
Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=marts-2013

Jeg har i tidens løb set mange spøjse udformninger af diverse afmærkninger, f. eks. af frispormærker, grænsemærker [...]

Så er du måske også i stand til at forklare betydningsforskellen mellem disse tre frispormærker (T, L og V) - også set i forhold til det almindelige?

Selv om Jens' spørgsmål næppe er stillet til mig, giver tegninernes (Bladenes) datering (1944-45) anledning til supplerende spørgsmål: Har disse T, L og V frispormærker været anvendt i praksis? Billeder?
Spørgsmålet kunne være relevant, da disse frispormærker ikke fremgår af Banernes Bygning og Udstyrelse 1937, hvor frispormærker af træ (aflange) betegnes som ældre, mens de nyere har hoved af porcelæn elle emaljeret støbejern (dem har jeg aldrig set). Samtidig er det vist ikke helt ukendt, at DSB under 2. verdenskrig brugte kræfter (beskæftigelsesterapi?) på løsninger, der først senere kom til anvendelse. Det må nødvendigvis også have ført til løsninger, der aldrig blev til noget.

Så er du måske også i stand til at forklare betydningsforskellen mellem disse tre frispormærker (T, L og V) - også set i forhold til det almindelige?

I helt anden anledning læste jeg i Rangerreglement 1959, og hvad falder jeg så over på side 28 og 29? Den ønskede forklaring på de T-, L- og V-formede frispormærker:
T-formet frispormærke angiver, at tunge lokmotiver og motorvogne ikke må befare sporet nærmest den lange ende af T'et.
L-formet frispormærke angiver, at sporet som den lange ende af L'et vender bort fra, har kurver med mindre radius end 180 m og derfor ikke må befares af "stive" lokomotiver.
V-formet frispormærke angiver, at sporet nærmest spidsen af V'et har kurver med mindre radius end 120 m og derfor ikke må befares af sammenlæssede skinnetransportvogne mv.
Se selv de detaljerede regler på http://www.jernbanearkivalier.dk/dsb-sikring/dsb_rangerreglement_1959.pdf.