Tipvognstog - men hvor?

af Jens Vesterdahl ⌂, 22/11 2021, 19:47 (1131 dage siden)

Goddag i herreværelset

Dette er ikke en gætter, for jeg kender ikke svaret eksakt.

I min barndom var jeg ofte på ferie i Vejby Strand med mine forældre. Vi havde ikke bil, så det blev til adskillige vandreture i området. På en af disse ture kom vi forbi en rampe med et tipvognstog, som selvfølgelig måtte foreviges - allerede dengang var jeg interesseret i alt hvad der kørte på skinner.

Billedet har gemt sig i min samling under opbevaring på lofter og i kældre, hvilket det bærer præg af, men man kan dog stadig se hvad det forestiller.
Stedfæstelsen er præget af usikkerhed, men det må være i første halvdel af 70erne, og vi befinder os med sikkerhed i Nordsjælland. Jeg har noteret mig Holløse (eller Holløselund) - i hvert fald formentlig indenfor en vandreturs radius fra Vejby Strand - men kan det stedfæstes mere præcist, og hvilken virksomhed er der mon tale om?

Billedet er taget fra landevejen med et normalt objektiv. Kan nogen af d'herrer genkende stedet?

[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

OHJ S32Billige jernbane T-shirts

Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak