Er det jernbanefolk?
Gute Morgen i forum
Sjovt billede - trist, at vi ikke ved, hvor det er ”fundet”?
For det første er der tale om en studie-optagelse. De to herrer står foran en romantisk malet baggrund.
For det andet virker de noget nonchalante med deres halvrøgne cigarer, og den ene med hånden i lommen. Deres ansigtsudtryk er også lettere arrogant.
For det tredje er jeg lige så forvirret som de øvrige bidragsydere i tråden. Kasketterne ser ganske rigtigt tyske ud, men jakkerne virker civile, som Steffen bemærker. Det er lidt vanskeligt at vurdere den til højre, men den til venstre har i hvert fald ikke blanke knapper.
Så jeg tror faktisk ikke, at der er tale om jernbanemænd. Det ligner et par herrer, som synes, at det kunne være morsomt at posere på et fotografi. De har lånt et par kasketter, sat lidt pynt i deres jakkerevers og tændt sig en cigar.
Bedste hilsner