Søgående gravemaskine - hvor?

af Bent Hansen, 20/11 2021, 14:22 (1134 dage siden)

[image]

Billede: Lokalhistorisk Arkiv i Herning B4545
Mergelgravning, Gravemaskine med arbejdere. En gravemaskine i et mergelleje eller overrislingskanal ved Hesselvig. Periode: 1910 – 1914. Dateringsnote: o. 1912
BH. I 1912 var der intet mergel i de dimensioner. Hesselvig-kanalen var ½ meter bred. Brunkul med alt det vand har jeg også ondt ved.

Den eneste mergelgrav ved vand, jeg kender, lå i Klejtrup. Engoverrisling ved Hesselvig tror jeg heller ikke på.

Ok, der er ingen spor, og så burde jeg vel lade det ligge, men jeg har en fornemmelse af, at jeg netop her er snydt for spor. Næstved Havn og kanal anlagdes i 30’erne med brug af ti damplokomotiver. Odense Havn og Kanal var tidligere og her kendes ingen baner, men der var meget andet vandbygning, Hedeselskabet var involveret i. De tre Hvidesande-kanaler. Desuden afvanding i stor stil mange steder. Åforlægninger forekom også mange steder.

Kender du tilfældigvis fotoet og kan opgive sted?

Skal det være nær Herning, kan jeg foreslå udtørringen af Bøllingsø med gravning af Bøllingsøkanalen, men det var allerede 1872 – 74, så en sådan søgående gravemaskine dengang er ikke sandsynlig. Her var der ellers en søfyldt istidsdal med bakker på begge sider – i 1910 træløse. Nogen der kan aflive eller bekræfte? NB. Bøllingsø er i dag naturgenoprettet, så dele af kanalen kan ligge under vand nu. Også Flyndersø har jeg kigget på, men også denne udtørring pågik i 1870’erne.

NB. Bogen Det tabte Land ligger på nettet til fri afbenyttelse.

Mvh. BH.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts

Svenska-lok

Lokomotivfabrikker

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak