Pedershaab brochure 1932
Tak for diverse betragtninger vedr. Ford A og AA. Det kan diskuteres, om det er korrekt at kalde motoren AA, når det nu er den samme som Ford A personbil, men Pedershaab har nu engang kaldt motoren AA på deres tegninger og brochurer.
Ja, man skulle "holde ørerne stive" hvis man benyttede laveste gear (bak + indlagt vendegear). I senere brochurer står også kun 4 gear i hver retning. Jeg ved ikke, om bakgearet så direkte var fjernet i gearkassen, eller man bare har vurderet det til at være uanvendeligt i praksis.
Vendegearet/-koblingen var i øvrigt bygget med bl.a. kron- og spidshjul fra Ford AA bagtøj.
Jeg har på et tidligere tidspunkt fundet denne meget flotte og detaljerede tegning af et PCM lokomotiv med Ford AA motor, hvor man kan se mange af de anvendte bilkomponenter. Desværre er scanningen ikke helt god, så bl.a. tegningshovedet er svært at læse, men ud fra tegningsnummeret må tegningen være fra 1930.
Mvh.
Jens