Pedershaab brochure 1932

af Jens Kranker, Brønderslev, 16/11 2021, 14:43 (1137 dage siden)

Jeg har fundet en godt slidt 16-siders brochure med Pedershaab lokomotiver fra 1932. Brochuren viser både smalspor- og normalsporslokomotiver, og illustrationerne er en interessant blanding, hvor nogle af fotografierne er kraftigt retoucherede og ændrede.
Udover det, er det interessant at læse anbefalingerne fra forskellige kunder.
Brochuren er sikkert kendt for nogle på dette forum, da forsiden og nogle af billederne er gengivet i banebøgers ”Rangertraktorer”, men jeg synes, at det er sjovt at vise brochuren i sin helhed.

[image]
Forsiden er krydset over, og der er skrevet ”udgået” i toppen, da der findes en let ændret udgave af brochuren fra senere i -30’erne.

[image][image][image]
Bemærk at man får 5 hastigheder i hver retning ved at kombinere en Ford AA gearkasse med 4 frem og 1 bak med en vendekobling.

[image][image][image][image]
”Lastbilen” øverst på denne side er så vidt jeg ved ren fantasi. Tegnet på basis af motordræsinen side 10 med buffer hævet til normalhøjde inspireret af lokomotivet side 12 og 13. Vognene med mursten på nederste billede ser også meget tegnede ud.

[image]
”Bussen” her er også fri fantasi som lastbilen på forrige side. Ses tydeligt ved bagerste hjul og bagerste dør, der ikke ville kunne åbnes.

[image]
Motordræsinen må være byggenr. 81 til Vandbygningsvæsenet. Bemærk indvendige hjullejer.

[image]
[image]
Øverst byggenummer 85 til Varde-Grindsted Jernbane, fotograferet i Brønderslev inden levering

[image][image]
DSB traktor nr. 19 og 20, Pedershaab byggenummer 89 og 90, på Brønderslev Station

[image][image]
Nederst tre HSL Ford lokomotiver, må være byggenummer 17, 18 og 19 leveret til den norske forhandler Sigurd Stave tilbage i 1927.

Mvh.
Jens

Pedershaab brochure 1932

af Anders ⌂, Copenhagen, 16/11 2021, 15:00 (1137 dage siden) @ Jens Kranker

Hej Jens

Mange tak for at vise os denne fine brochure.

--
Venlig hilsen

Anders
www.smalspor.dk

Avatar

Pedershaab brochure 1932

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 16/11 2021, 20:49 (1137 dage siden) @ Jens Kranker

Interessant - mig bekendt er der ikke noget der hedder Model AA motor. Det er præcis samme motor på 40HK der sidder i personvognene som i lastvognene, men gearkasser og sikkert også koblingen er forskellige. Personvognen har 3 usynkroniserede fremadgående og et bak hvor lastvognene har 4 fremadgående og 1 bag, som det også fremgår af den fine brochure.
Spændende at med det interessante vendegear får man 5 gear i hver retning, men man skal holde ørene stive når man vælger det laveste gear (bak + omlagt vendegear).

Såvel dengang som nu betyder valget af Ford at reservedele er nemme at få fat i. Der er flere virksomheder i landet der er lagerførende.

Pedershaab brochure 1932

af Niels Munch, 16/11 2021, 21:26 (1137 dage siden) @ Michael Deichmann

Interessant - mig bekendt er der ikke noget der hedder Model AA motor.

Hvis jeg nu modificerede et Model A-køretøj til at køre lige godt i begge retninger, ville jeg nok kalde det for "AA".
[image]Jeg er løbet .....

Pedershaab brochure 1932

af Krabsen, 16/11 2021, 21:42 (1137 dage siden) @ Niels Munch

Interessant - mig bekendt er der ikke noget der hedder Model AA motor.


Hvis jeg nu modificerede et Model A-køretøj til at køre lige godt i begge retninger, ville jeg nok kalde det for "AA".

Det lyder også som noget, AA (Anders And) kunne finde på at konstruere - med et letgætteligt resultat :-).

Avatar

Pedershaab brochure 1932

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 17/11 2021, 04:24 (1136 dage siden) @ Niels Munch

Interessant - mig bekendt er der ikke noget der hedder Model AA motor.


Hvis jeg nu modificerede et Model A-køretøj til at køre lige godt i begge retninger, ville jeg nok kalde det for "AA".

Åhh - ja, man er selvfølgelig ikke født med at vide, at lastvognsudgaven af Ford T hed Ford TT og tilsvarende hed lastvognsudgaven af Ford A Ford AA. :-)
De to lastvognschassisudgaver adskilte sig fra de tilsvarende personvogne ved chassisrammen og bagtøjet på lastvognen var meget kraftigere og bagtøjet havde snekkeudvekslen (lav gearing). For Ford AA var der så tillige en 4 trins gearkasse med mulighed for kraftudtag.

Pedershaab brochure 1932

af Jens Kranker, Brønderslev, 17/11 2021, 17:13 (1136 dage siden) @ Michael Deichmann

Tak for diverse betragtninger vedr. Ford A og AA. Det kan diskuteres, om det er korrekt at kalde motoren AA, når det nu er den samme som Ford A personbil, men Pedershaab har nu engang kaldt motoren AA på deres tegninger og brochurer.

Ja, man skulle "holde ørerne stive" hvis man benyttede laveste gear (bak + indlagt vendegear). I senere brochurer står også kun 4 gear i hver retning. Jeg ved ikke, om bakgearet så direkte var fjernet i gearkassen, eller man bare har vurderet det til at være uanvendeligt i praksis.

Vendegearet/-koblingen var i øvrigt bygget med bl.a. kron- og spidshjul fra Ford AA bagtøj.

Jeg har på et tidligere tidspunkt fundet denne meget flotte og detaljerede tegning af et PCM lokomotiv med Ford AA motor, hvor man kan se mange af de anvendte bilkomponenter. Desværre er scanningen ikke helt god, så bl.a. tegningshovedet er svært at læse, men ud fra tegningsnummeret må tegningen være fra 1930.

[image]

Mvh.
Jens

Pedershaab brochure 1932

af Carsten, Valby, 18/11 2021, 06:34 (1135 dage siden) @ Jens Kranker

Hej Jens

På den Ford-motor, der i 1979 sad i PM 385 fra 1943, var der foran motornummeret banket AA ind i blokken.

Mvh

Carsten

Avatar

Pedershaab brochure 1932

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 18/11 2021, 18:13 (1135 dage siden) @ Carsten

Hej Jens

På den Ford-motor, der i 1979 sad i PM 385 fra 1943, var der foran motornummeret banket AA ind i blokken.

Hvilket viser at den stammer fra en lastvogn/tiltænkt til en lastvogn. På den tid var modelbetegnelsen de første tegn af stelnummer/motornummer, der var ens fra fabrikken.

Avatar

Pedershaab 81/1931

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 7/1 2022, 13:06 (1085 dage siden) @ Jens Kranker

[image]
Motordræsinen må være byggenr. 81 til Vandbygningsvæsenet. Bemærk indvendige hjullejer.

Kan nogen bekræfte, at dette er Pedershåb 81/1931 til VBV?

Pedershaab 81/1931

af Peter Andersen, Hedehusene, 7/1 2022, 20:08 (1085 dage siden) @ Tommy Nilsson

Ifølge Pedershaabs lokomotivliste har kun bygget en normalsporet motortrolje til VBV.

Det er formentlig også denne, der ses på billederne:
https://arkiv.dk/vis/3987747 og https://arkiv.dk/vis/4035215

Strækningen mellem Harboør og Thyborøn ejedes jo af VBV.
Et billede, som P. Thomassen engang bragte, viste også en lille rutebil på skinnerne.

På Aggersiden, som oprindelig havde normalspor, havde man mindst 2 motortroljer.
Det lykkedes nemlig tyskerne under krigen at lave et sammenstød mellem dem.
Mindst en motortrolje blev ombygget til 785 mm, da sporvidden blev ændret omkring 1950.
Den kom senere til Hedelands Veteranbane, hvor den så blev omsporet til 700 mm - en ikke helt nem opgave.

Der findes flere billeder af motortroljer på smalsporet, men data er generelt ukendte.

Avatar

Pedershaab 81/1931

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 8/1 2022, 10:51 (1084 dage siden) @ Peter Andersen

Ifølge Pedershaabs lokomotivliste har kun bygget en normalsporet motortrolje til VBV.

Det er formentlig også denne, der ses på billederne:
https://arkiv.dk/vis/3987747 og https://arkiv.dk/vis/4035215

Strækningen mellem Harboør og Thyborøn ejedes jo af VBV.
Et billede, som P. Thomassen engang bragte, viste også en lille rutebil på skinnerne.

På Aggersiden, som oprindelig havde normalspor, havde man mindst 2 motortroljer.
Det lykkedes nemlig tyskerne under krigen at lave et sammenstød mellem dem.
Mindst en motortrolje blev ombygget til 785 mm, da sporvidden blev ændret omkring 1950.
Den kom senere til Hedelands Veteranbane, hvor den så blev omsporet til 700 mm - en ikke helt nem opgave.

Der findes flere billeder af motortroljer på smalsporet, men data er generelt ukendte.

Tak for svar. Skal det tolkes således, at det er PM 81/1931, der ses på billedet?

Thyborøn-filmen - damplokomotiverne

af UTJ, 25/1 2022, 23:32 (1067 dage siden) @ Niels Munch

Tak for linket - kan vi få repeteret og genopfrisket hvilke damplok og hvad der var normalspor og hvad der var smalspor i 1930'ernes Thyborøn. Jeg leverer skærmbilleder fra filmen. Men se filmen, hvis ikke I allerede har det. Den er fin - især alle de klip der viser trillebørtog på plankebanerne i sandet.
[image]
[image]
[image]
[image]
[image]

Thyborøn-filmen - damplokomotiverne

af Niels Munch, 26/1 2022, 01:43 (1066 dage siden) @ UTJ

Tak for linket - kan vi få repeteret og genopfrisket hvilke damplok og hvad der var normalspor og hvad der var smalspor i 1930'ernes Thyborøn.

Hej Ulrik,

Det kiggede vi på i denne tråd om VBV: https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=163 - den smalsporede maskine er i øvrigt en Henschel. Videre i tråden dukker film-linket op.

M.v.h.
Niels

Pedershaab brochure 1932

af Jens Kranker, Brønderslev, 26/1 2022, 12:26 (1066 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels

Er skinnebussen i starten af filmen en Pedershaab?
Jeg kan ikke huske at være stødt på denne i byggelister eller andre steder.

Mvh.
Jens Kranker

Pedershaab brochure 1932

af Niels Munch, 26/1 2022, 12:55 (1066 dage siden) @ Jens Kranker

Er skinnebussen i starten af filmen en Pedershaab?
Jeg kan ikke huske at være stødt på denne i byggelister eller andre steder.

Mit skøn - på grundlag illustration fra Pedershaab-brochuren; men her ved "industribanefolket" nok bedre.

M.v.h.
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak