Avatar

Efterlysning: Aalborg - sporplan 1925-1943 - privatbanedelen

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 11/11 2021, 19:44 (1143 dage siden)
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 11/11 2021, 20:11

Da den nye Aalborg station blev ibrugtaget i 1902, var den arealmæssigt landets næststørste. Hele det østlige område (rød markering nedenfor) ejedes af privatbanerne. Der har herudover formentlig også været andre arealer (værksteder m.m.) ejet af privatbanerne, men det er ikke interessant i denne forbindelse.

Jeg er i øjeblikket ved at skrive lidt om bygningen i den blå cirkel. Det er Aalborg Halmvarefabrik opført 1925-1926 og nedrevet for få dage siden. Som man kan ane på kortet, som stammer fra 1942, var der sporforbindelse til fabrikken.

Halmvarefabrikken blev saboteret i 1943 og genopbygget som karosserifabrik, men sidesporet blev, så vidt jeg indtil nu har kunnet finde ud af, ikke genetableret.

Jeg efterlyser en sporplan fra perioden 1925-1943 fra området i den røde markering. Da der er tale om privatbaneområde, findes der næppe brugbare DSB-sporplaner fra området fra den efterlyste periode. Jeg har aldrig kigget i Aalborg Privatbaners arkivalier, men det har andre måske?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen.

[image]

Efterlysning: Aalborg - sporplan 1925-1943 - privatbanedelen

af Lars, 11/11 2021, 22:00 (1143 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

[image]


Det må være her på Krak luftfoto 1954,

[image]

der er stadig spor ind til bygningen, så vidt jeg kan bedømme.

Avatar

Efterlysning: Aalborg - sporplan 1925-1943 - privatbanedelen

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 12/11 2021, 10:52 (1142 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

En sporplan har jeg ikke, men du kan få et billede fra ca 1968.

[image]

Avatar

Efterlysning: Aalborg - sporplan 1925-1943 - privatbanedelen

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 12/11 2021, 11:11 (1142 dage siden) @ Tommy Nilsson
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 12/11 2021, 11:54

En sporplan har jeg ikke, men du kan få et billede fra ca 1968.

[image]

Tak for det. Dejligt billede. Aalborg Halmvarefabriks bygning ses som den hvide bygningsgavl lige bag lygtepælen i forgrunden (mellem øverste lysarmatur og højttaleren). Man kan ane, at porten i gavlen ikke sad i midten af bygningen, men lidt mod nordvest.

Lidt billeder fra sabotagen i 1943 kan ses her. Nærstuderer man billederne, kan man se, at sidesporet er ført ind i fabriksbygningen.

Avatar

Efterlysning: Aalborg - sporplan 1925-1943 - privatbanedelen

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 18/3 2022, 21:24 (1016 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Da den nye Aalborg station blev ibrugtaget i 1902, var den arealmæssigt landets næststørste. Hele det østlige område (rød markering nedenfor) ejedes af privatbanerne. Der har herudover formentlig også været andre arealer (værksteder m.m.) ejet af privatbanerne, men det er ikke interessant i denne forbindelse.

Jeg er i øjeblikket ved at skrive lidt om bygningen i den blå cirkel. Det er Aalborg Halmvarefabrik opført 1925-1926 og nedrevet for få dage siden. Som man kan ane på kortet, som stammer fra 1942, var der sporforbindelse til fabrikken.

Halmvarefabrikken blev saboteret i 1943 og genopbygget som karosserifabrik, men sidesporet blev, så vidt jeg indtil nu har kunnet finde ud af, ikke genetableret.

Jeg efterlyser en sporplan fra perioden 1925-1943 fra området i den røde markering. Da der er tale om privatbaneområde, findes der næppe brugbare DSB-sporplaner fra området fra den efterlyste periode. Jeg har aldrig kigget i Aalborg Privatbaners arkivalier, men det har andre måske?

[image]

[image]Udsnit af sporplan Aalborg, december 1934. Jeg ledte efter noget helt andet og stødte tilfældigvis på ovenstående sporplan udarbejdet af Statsbanerne december 1934, hvorfor privatbanesporene er anført med stiplede linjer. De fuldt optrukne spor øverst i billedet er den dobbeltsporede havnebane, inden den blev flyttet. De to fuldt optrukne linjer nederst i billedet er ikke jernbanespor, men angiver en grøft.

Midt i billedet ses halmvarefabrikken med det private sidespor ført helt ind i fabriksbygningen. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland, TTDSB-100A, Danske Statsbaner, Baneafdelingen, 2. og 3. Distrikt, 1872-1973, Journalgruppeordnede sager, 1939, 1951, G 2. spor Randers-Aalborg m.m., pakke BB-266/Thomas Boberg Nielsen.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak