ØSJS Rødvig - et PS (4 fotos mere)

af Niels Munch, 11/11 2021, 10:16 (1143 dage siden) @ Niels Munch

God morgen i Forum,

Mange tak for indlæg og opklarende iagttagelser; jeg er i øvrigt også nået til en "årgang 1939" for kronprinsens Cadillac Convertible Sedan.

Måske har I - både på film og arkivfotos - opdaget den gamle flintovn:

[image]Flintovnen på Rødvig Havn 27.05.1943 - billede nr. 7/71, Stevns Lokalhistoriske Arkiv S33.

I flintovnene blev flint fra Stevns Klint brændt til flintmel, som blev anvendt til glasur på fajanceprodukter. Ovnen blev pillet ned og siden genopført som "Rødvigs vartegn", beliggende som monument på "Christiansø" ved indkørslen til havneområdet.

Genindvielsen, der fandt sted den 7. maj 1988, var (også) lidt af en begivenhed, og ØSJK kørte godtfolk med veterantog til Rødvig, trukket af klubbens F 663 - og à propos med en Triangel-vogn i toget:

[image]ØSJK F 663 med veterantog i Rødvig, 07.05.1988 (nm).

Som det ses, ligger ovnen nu lige i sigtelinien mod syd ad spor 1, på den anden side af Østersøvej:

[image]Østbanen MX 41 i Rødvig, 19.07.1990 (nm).

[image]Rødvig Station, blik mod syd og flintovnen, 24.10.2020 (esm).


Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak