ØSJS Rødvig (video og stills)

af Niels Munch, 10/11 2021, 20:29 (1143 dage siden)

Hej i Forum,

Nu vil også jeg vise en film, nemlig denne (fra "det gamle pastorat"):

https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/film/indvielse-af-rodvig-fiskerihavn
1943, 4 min., Stum. Kronprins Frederik IX indvier Rødvig Fiskerihavn den 27. maj 1943.

Allerede få sekunder inde i filmen dukker Østbanen op på Rødvig Station:

[image]

Lokomotivet er en af Henschel-maskinerne fra 1910 ØSJS nr. 1 eller nr. 2, derefter en DSB-vogn, så 3 privatbanevogne, der nok er ØSJS DA 351-353 fra 1919, og bagerst ses en dør åbne sig fra en lukket endeperron, altså nok endnu en DSB-vogn.

Forreste DSB-vogn har både karakteristisk tagryttertag og vinduesinddeling:

[image]

..... og tanken ledes straks (!) hen på de første gennemgangsvogne DSB CL 10201-10203 fra 1894, selv om jeg tæller 17 vinduer, hvor der kun skulle være 16. Men ved ombygningen i 1934 af 10202 og 10203 kunne der være klemt et ekstra vindue ind i det sidste, smalle felt, som her:

[image]Billede nr. 33 af en serie på 71 fra Rødvig Fiskerihavns Indvielse 27.05.1943, Stevns Lokalhistoriske Arkiv S33.

Den karakteristiske "feltinddeling" af vognsiden ses tydeligt her, og hvis det vitterligt er den anden ende af samme tog, må begge DSB CL 10202 og 10203 være til stede her.

Da CL 10201 i 1934 blev ombygget med hvælvet tag og ny vinduesinddeling, er den udelukket.

Tilgiv, at jeg for nemheds skyld bruger de gamle numre, skønt de 2 gamle tagryttervogne i 1941 blev omlitreret til CO 2520 og 2521 og blev vist sådan i DRM 1941:

[image]DSB CO 2520-2521, DRM 1941.

..... ganske vist uden det 17. vindue. (Se de "indbyggede links" for videre data m.v., herunder vognenes skæbne).

Kronprinsen ankom ikke med Østbanetoget, men i sin "Krone 461" (hans soldaternummer), en Cadillac Convertible Sedan, hvis årgang Michael D. sikkert kan oplyse om. Og så festede han med amtmænd, officerer og politimestre samt andet fremmødt godtfolk.


Bedste hilsener
Niels

ØSJS Rødvig (video og stills)

af Baumann, 10/11 2021, 21:35 (1143 dage siden) @ Niels Munch

Cadillac 60 Special årgang 1939 er kongevogn 461 fra
hentet fra bogen Kongelig Køreglæde

Avatar

ØSJS Rødvig (video og stills)

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 10/11 2021, 21:44 (1143 dage siden) @ Niels Munch

Kronprinsen ankom ikke med Østbanetoget, men i sin "Krone 461" (hans soldaternummer), en Cadillac Convertible Sedan, hvis årgang Michael D. sikkert kan oplyse om.

DET kan jeg jo ikke sidde overhørigt!

Det er en 1938 eller 1939 model.
[image]
Han var jo kronprins, så derfor ikke noget med Store Krone eller Krone 1 eller nowet.
Der er skam ikke tilfældigt hvilke kroneplader der benyttes af kongehuset.
I princippet kan De kongelige Stalde sætte hvilket som helst kroneplade på et hvilket somhelst køretøj, men "Store Krone", Krone 1 og 2 sidder ret fast på den 1958 Rolls-Royce Silver Wraith og to nyere Daimler vogne. Der er en 3die Daimler der som regel med Krone 121 benyttes af Dronningen privat.
Store krone er galamodellen, der benyttes ved særligt festlige eller højtidelige lejligheder. Den færdes nok mest i Hovedstadsområdet.
Krone 1 benyttes ved mere almindelige men dog officielle lejligheder. Det kan være virksomhedsbesøg, indvielser mm rundt om i landet. Krone 2 benyttes så typisk af Kronsprinsparret hvis de er med ved et arrangement med Krone 1.
Krone 121 er dronningens private vogn. Imodsætning til hendes forældre kører hun ikke selv. 121 stammer fra hendes første bil - en 1958 Volvo 121 Amazon som Volvo direktør Harry "Motor" Jensen personligt havde stået flere dage i starten af april 58 for at få registreringsnummeret KA20.121. Magrethe valgte så at den skulle have krone 121 når hun var privat og ikke inkognito. Mange af bilerne er registreret i Motorregisteret og de nummerplader benyttes når bilerne skal flyttes eller på værksted eller lignende.

Nå - det er et jernbanehistorieforum, så jeg older her!

ØSJS Rødvig (video og stills)

af K564, 11/11 2021, 07:08 (1143 dage siden) @ Niels Munch

..... og tanken ledes straks (!) hen på de første gennemgangsvogne DSB CL 10201-10203 fra 1894, selv om jeg tæller 17 vinduer, hvor der kun skulle være 16.
Tilgiv, at jeg for nemheds skyld bruger de gamle numre, skønt de 2 gamle tagryttervogne i 1941 blev omlitreret til CO 2520 og 2521 og blev vist sådan i DRM 1941:

[image]DSB CO 2520-2521, DRM 1941.

..... ganske vist uden det 17. vindue. (Se de "indbyggede links" for videre data m.v., herunder vognenes skæbne).


Bedste hilsener
Niels

Godmorgen Niels

De to vogne er ikke ens på begge sider. Hvis du kigger på plantegningen fra DRM, kan du se, at der er 17 vinduer i den side med toilet.

Hilsner Keld

ØSJS Rødvig (video og stills)

af Niels Munch, 11/11 2021, 09:03 (1143 dage siden) @ K564

De to vogne er ikke ens på begge sider. Hvis du kigger på plantegningen fra DRM, kan du se, at der er 17 vinduer i den side med toilet.

Mor'n Keld,

Det er korrekt, men bedømt på vinduernes placering/rækkefølge er vognene på billederne set fra samme side som den på DRM-tegningen. Men i virkeligheden synes der tilkommet et 17. vindue i "den højre ende".

Bemærk, at 1. vindue i "venstre ende" (vis à vis toilettet) er omgivet af bredere mellemrum. I øvrigt er vogntypen karakteristisk ved, at hvert vindue har "sit eget felt" i den pladebeklædte vognside.

M.v.h.
Niels

ØSJS Rødvig (+2 stills +1 genbrugt)

af UTJ, 11/11 2021, 09:20 (1143 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af UTJ, 11/11 2021, 10:06

Du har ret - det var nu ganske almindeligt at DSB indbyggede vinduer så man kunne "se ud" ved en siddeplads. I toiletsiden (modsatte side) er indbygningen angivet med blyantsnotat. Vognen har på dette tidspunkt kun ét toilet, hvilket kan ses af at der kun er tagpåfyldningmulighed i vognens ende nærmest lokomotivet. Det er nok sket ganske tidligt. Vognen bag lokomotivet er CO 2521, for det står på indersiden af døren (hugget fra filmen):

[image]
Men hvad betyder V'et på hjørnet? Er det en trykluftledning/bremsemærkning eller at vognen har vacuumbremse?

Toget har nok denne ene CO-vogn, for det som bagest har lukkede endeperroner er jo nok en triangelvogn (enten en af de dobbeltrettede eller en tidl ME med snuden pegende mod Rødvig - tror dog på det første, men det er gætteri). At det nok er en triangelvogn ses også af, at tagunderkant er en anelse lavere end på de tre ØSJS DA-vogne.

[image]

Og som afslutning lige en beskåret udgave af det skærmklip NM så fint viste, så musikanterne bedre kan nydes:

[image]

ØSJS Rødvig (+2 stills +1 genbrugt)

af Jens Bruun-Petersen, 12/11 2021, 11:44 (1142 dage siden) @ UTJ

CO 2521 må have fået gennemgående sålbænk på et tidspunkt, for fabriksbilledet (se Danske Personvogne side 55) viser kun korte sålbænke under hvert vindue. Foto af vognen fra Arkiv.dk må være taget om eftermiddagen, for nu ses vognen fra skyggesiden, og den er flyttet om forrest i toget inden turen tilbage.
"V" på gavlhjørnet ser ud til at angive, at vogne har vacuumbremseudstyr (ledning eller bremse) og ser ud til at være anvendt fra 1943 på vogne med vacuumudstyret bevaret. På billedet med døren ses toppen af vacuumopstanderen.
CO 2520 blev ombygget til CP 2971 i 1944 og har måske allerede været under ombygning i 1943. CO 2521 endte som havehus i Nykøbing Mors efter udrangering i 1945, så vognens sidste rejse blev lang, i betragtning af, at den al sin tid har været under værkstedsområde København.

Upload af havehuset virker af en eller anden grund ikke.
Venlig hilsen
Jens

ØSJS Rødvig (+2 stills +1 genbrugt)

af Niels Munch, 12/11 2021, 15:25 (1141 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

Upload af havehuset virker af en eller anden grund ikke.

Jens' fotos af CO 2521 som vognkasse i Nykøbing Mors findes i Signalposten 1987/1 side 19 i f.m. hans interessante og illustrerede artikel "En årgang personvogne" om DSBs tidlige gennemgangsvogne m.fl.

M.v.h.
Niels

ØSJS Rødvig - et PS (4 fotos mere)

af Niels Munch, 11/11 2021, 10:16 (1143 dage siden) @ Niels Munch

God morgen i Forum,

Mange tak for indlæg og opklarende iagttagelser; jeg er i øvrigt også nået til en "årgang 1939" for kronprinsens Cadillac Convertible Sedan.

Måske har I - både på film og arkivfotos - opdaget den gamle flintovn:

[image]Flintovnen på Rødvig Havn 27.05.1943 - billede nr. 7/71, Stevns Lokalhistoriske Arkiv S33.

I flintovnene blev flint fra Stevns Klint brændt til flintmel, som blev anvendt til glasur på fajanceprodukter. Ovnen blev pillet ned og siden genopført som "Rødvigs vartegn", beliggende som monument på "Christiansø" ved indkørslen til havneområdet.

Genindvielsen, der fandt sted den 7. maj 1988, var (også) lidt af en begivenhed, og ØSJK kørte godtfolk med veterantog til Rødvig, trukket af klubbens F 663 - og à propos med en Triangel-vogn i toget:

[image]ØSJK F 663 med veterantog i Rødvig, 07.05.1988 (nm).

Som det ses, ligger ovnen nu lige i sigtelinien mod syd ad spor 1, på den anden side af Østersøvej:

[image]Østbanen MX 41 i Rødvig, 19.07.1990 (nm).

[image]Rødvig Station, blik mod syd og flintovnen, 24.10.2020 (esm).


Bedste hilsener
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak