Godstog i Himmerland i 50'erne.
Ved overgang til vinterkøreplanen 1955-56 skete der ændringer med godsbefordringen i Himmerland.
Til og med sommeren 1955 kørte man Viborg-Løgstør-Viborg med G-maskine og Randers-Aalestrup-Randers med D-maskine. Denne kørsel blev pr 2/10-55 ændret til en dobbelttur Randers-Løgstør med D-maskine og DSB fandt så andre måder at betjene strækningen Viborg-Aalestrup, hvis der var godsvogne til landstationerne.
Personalemæssigt blev turen delt mellem depoterne i Randers og Viborg således at Randers kørte morgengodstoget til Løgstør og Viborg personale kørte aftengodstoget Løgstør-Hobro-Randers.
Udsnit af turen for personalet fra Randers. De møder 5.45 og der er afgang fra Randers 7.10 med ankomst Løgstør 11.28 derefter rangering og afslutning til 12.58. og så hjem som passagerer med 886 til Hobro og det sidste stykke til Randers med lyntog 88 Vendsyssel ankomst Randers 18.21. Afslutnistjenesten i Løgstør kunne måske "fremskyndes" lidt idet der jo også var tog mod Hobro 12.54 og viborgfolkene var jo ankommet.
Udsnit af Viborg tur 45 hvor de rejser med togene 815/875 (MO) til Løgstør og overtager D-maskinen og kører 2888 til Randers med ankomst 21.12. Derefter afslutningstjeneste og kl. 22.43 hjem med tog 20 til langå, skifte i Langå til lyntog 67 Nordvestjyden med ankomst Viborg 23.34. Turen kunne vel kaldes "verden rundt" med 10.29 tjenestetimer.
Sommer 1955 var sidste køreplan med MQ i Himmerland. Der var også kun to tilbage i Randers.
Depotet i Randers havde 1955-56 11 sæt damppersonale der kørte Løgstør og Ryomgård med egne DII og Silkeborg-Brande med Brande D IV. Til Aalborg med E-maskine og tog 25 og hjem med gods og H-maskine samt en tur til Aarhus med gods og H-maskine.
Viborg havde på det tidspunkt 8 sæt damppersonale der kørte til Herning og Langå med egne D IV og Løgstør-Randers med Randers D II.
MO-planen med 24 MO uden kedel som kørte på alle sidebaner i Jylland 1955-56. Turene i Himmerland omkring dag 3 og 17-18. MO med kedel hvor der var 38 i tur kørte for en stor del på hoved strækningerne og 4 af dem kørte Nordpil Aarhus-Hamburg og Hamburg-Fredericia. MO'erne havde stort set udkonkurreret K-maskinerne hvoraf der kun var to aktive tilbage med 1 i Padborg og 1 i Struer. D-maskinerne var stadig på banen med 29 i tur i 2. distrikt 1955-56.
Her ses Randers D-maskiners kørsel 1955-56.
M v h
Georg