Jeg er ny på dette forum og er som udgangspunkt heller ikke voldsomt toginteresseret, men jeg har i de sidste uger samlet lidt oplysninger sammen, som jeg gerne vil dele med jer.
Det begyndte med, at der på vores lokale Facebookside med gamle billeder fra Brønderslev var vist et billede af et lille lokomotiv i Store Vildmose, og jeg ville gerne finde ud, om det var bygget på min arbejdsplads Pedershaab.
Jeg fandt ud af, at billedet stammer fra arkiv.dk: https://arkiv.dk/vis/4197868
Det er et lokomotiv af typen HSL Ford, og fremstillet på Pedershaab mellem 1926 og 1930, med mindre det da er en af prototyperne fremstillet af konstruktøren Fordforhandler H.S. Lindhardt i Aalborg, inden han overdrog produktionsrettighederne til Pedershaab. Jeg er ret sikker på, at det er samme lokomotiv, som tidligere er vist og omtalt her i dette forum: 28111
Jeg kan tilføje, at der har været et HSL lokomotiv i Store Vildmose allerede i sommeren 1927, da der i en artikel i Aalborg Stiftstidende 5/6 1927 om opdyrkningen af vildmosen står ”Der arbejdes stadig. Med den lille Bane, som løber ud gennem hele Mosen, gør vi, ovenpå en halv Snes Sække Gødning, en Tur ud mellem allerede opdyrkede Strækninger, hvor kreaturerne er i Lag med deres eneste Beskæftigelse: at æde sig velnærede, og videre kører vi med det lille Lindhardt Ford-Lokomotiv foran ud i den brune Mose, hvor Fræseren arbejder, og hvor der saas Frø og Kunstgødning”.
Det er meget begrænset, hvad jeg har kunnet finde om HSL lokomotiverne på nettet, og da de teknisk adskiller sig en del fra senere Pedershaab lokomotiver, har jeg gravet lidt i, hvad jeg har kunnet finde af gamle brochurer og tegninger i Pedershaabs arkiver.
Først og fremmest fandt jeg en brochure fra 1927 på 4 sider. Denne viser at, der var to typer af HSL lokomotiver: Et lille på 1,5-2,5 tons med motor fra Ford T på og et større på 4 tons med et noget anderledes udseende og motor mm. fra Fordson traktor.

Herefter gik jeg i gang med at lede efter gamle tegninger, for at se hvordan lokomotiverne var opbygget. Da Lindhardt var Fordforhandler, er der anvendt så mange Ford og Fordson dele som muligt. Det lille Ford lokomotiv er opbygget med motor, inkl. køler, motorinddækning og gearkasse fra Ford T, herefter et hjemmebygget vendegear opbygget af tandhjul mm. fra Fordson traktor, og til begge aksler er anvendt bagaksler fra Ford TT lastbil, inkl. differentiale med snekkedrev og lejer. Derfor har model HSL ikke udvendige hjullejer og ikke kædetræk til akslerne. De tre pedaler, som Ford T har til betjening af gear og bremse, er ved ombygningen til lokomotiv ændret til håndtag. På de følgende tegninger kan ses et HSL Ford henholdsvis med og uden førerhus, en reservedelstegning, der viser hvor mange Ford og Fordson dele, der var anvendt, samt mere detaljerede tegninger af vendegear og aksler

(Jeg har et problem med upload af tegninger, så fortsættelse med tegninger kommer om lidt)

Så fik jeg konverteret tegningerne til et brugbart format, så jeg fortsætter. Først tegningerne, som der henvises til i slutningen af det oprindelige indlæg:

En ting, der har drillet mig er, at der i brochuren står 3 hastigheder frem og bak på henholdsvis 4, 6 og 10 km/t. Jeg har ikke kunnet få det til at stemme med den anvendte Ford T gearkasse med kun 2 gear frem og 1 bak, og en udveksling på 2,75:1 i lav og 1:1 i høj. Imidlertid er der en trykfejl i brochuren. Et andet sted har jeg fundet, at kørehastighederne var ca. 4, 6 og 18 km/t. Det passer med, at 1. gear frem var bak i Fordgearkassen sammen bak i vendegearet (!), 2. gear lav i Fordgearkassen og 3. gear høj. Bemærk i øvrigt, at der som standardudstyr ikke var hjulbremser, men kun Ford T’ens bremsebånd på udgangsakslen fra gearkassen.
Sidste tegning af det lille HSL Ford lokomotiv viser en udgave tegnet i december 1928, hvor der i tegningshovedet står Rørdal.

Det er derfor sandsynligvis dette lokomotiv https://www.jernbanen.dk/materiel.php?bid=19351 samt et af lokomotiverne i dette indlæg 28621

Den større 4 tons model var opbygget med hele kroppen fra en Fordson traktor, kombineret med samme vendegear som den lille model og Ford TT aksler. Der har i flg. de tegninger, jeg har fundet, været lavet to forskellige udgaver: En med vendegearet mellem de to aksler, og en nyere udgave med kortere akselafstand og vendegearet bag bagerste aksel.

Kommentarer og tilføjelser til dette indlæg er meget velkomne!

Hej Jens

Det vare da nogle umådelige interessante fotos og tegninger du har der. Tænk at der stadigvæk findes tegninger af de lokomotiver.

Tak for kigget

Kære Jens Kranker

”Jeg er ny på dette forum og er som udgangspunkt heller ikke voldsomt toginteresseret, men jeg har i de sidste uger samlet lidt oplysninger sammen, som jeg gerne vil dele med jer”.

Jeg har ikke selv interesse i industribaner, det er der så til gengæld mange andre der er og det er jo bl.a. med til at gøre denne jernbaneinteresse så bred og omfangsrig som den nu er. Alle kan være med på en eller anden måde!

MEN som ”ikke voldsomt toginteresseret” og ny på disse sider, må jeg bøje mig i støvet og sige, at det er noget af en flot debut!! Stor respekt.
Din måde at dokumentere kunne mange andre af ”vi ældre” her på siderne lære en del af. Flot, flot og held og lykke med dine fremtidige planer. Det lover godt!!
Herunder lidt Pedershåb i normalspor.

DSB traktorerne nr. 20 og 21, Pedershåb 1931
Foto: Arkiv DSB Jernbanemuseum.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hej Jens,

Mange tak for et spændende indlæg!

Jeg har tilladt mig at "låne" dette:

..... idet koblingen på det øverste lokomotiv er ret iøjnefaldende. Det er - i mangel af et dansk udtryk - en såkaldt Norwegische Mittelpufferkupplung (Norwegian Coupler), anvendt på smalsporede trafikbaner, herhjemme bl.a. på de metersporede Aabenraa Amts Jernbaner (AaAJ).

Og kort efter nedlæggelsen i 1926 af AaAJ blev netop et HSL-lomokotiv med Privatbanetilsynets billigelse prøvekørt ad strækningen Graasten-Varnæs. Lokomotivet var tilkoblet en AaAJ personvogn, men turen endte i en afsporing ved Fiskebæk trinbræt.

En normalsporet HSL-udgave blev 1930 demonstreret på Brønderslev Station - uden at fange DSBs interesse.

Kilde: Det illustrerede Pedershaab-kapitel i bane bøgers "Rangertraktorer", motor materiel 9 (2019 - ISBN 97887-91434-51-8).

Bedste hilsener
Niels

Hej Jens,

Mange tak for et spændende indlæg!

Jeg har tilladt mig at "låne" dette:

..... idet koblingen på det øverste lokomotiv er ret iøjnefaldende. Det er - i mangel af et dansk udtryk - en såkaldt Norwegische Mittelpufferkupplung (Norwegian Coupler), anvendt på smalsporede trafikbaner, herhjemme bl.a. på de metersporede Aabenraa Amts Jernbaner (AaAJ).

Og kort efter nedlæggelsen i 1926 af AaAJ blev netop et HSL-lomokotiv med Privatbanetilsynets billigelse prøvekørt ad strækningen Graasten-Varnæs. Lokomotivet var tilkoblet en AaAJ personvogn, men turen endte i en afsporing ved Fiskebæk trinbræt.

En normalsporet HSL-udgave blev 1930 demonstreret på Brønderslev Station - uden at fange DSBs interesse.

Kilde: Det illustrerede Pedershaab-kapitel i bane bøgers "Rangertraktorer", motor materiel 9 (2019 - ISBN 97887-91434-51-8).

Bedste hilsener
Niels

Hej Niels

Interessant, hvad du kan få ud af brochurebilledet!
Bortset fra afsporingen, passer det fint med dette klip fra Vendsyssel Tidende 13/4 1926:

Mvh.
Jens

Hej Steffen

Tak for de pæne ord!

Ja dit billede viser DSB traktor 19 og 20 foran den gamle Pedershaab bygning ved stationen i Brønderslev.
For et stykke tid siden fandt jeg også et par tegninger af dem i vores arkiver. Jeg lægger dem op her på et tidspunkt, når jeg lige finder filerne.

Mvh.
Jens

Hej Anders,

De fleste tegninger tilbage til ca. 1920 er bevaret her på Pedershaab, da de er blevet mikrofotograferet omkring 1970 inden originaltegningerne blev smidt ud. Desværre er ikke alle tegninger affotograferet i lige god kvalitet.

Det vi mangler (eller som jeg i hvert fald ikke har fundet endnu) er leverancelister og styklister, der binder tegningerne sammen, og fortæller hvilke tegninger, der er anvendt til hvilke kunder.

Der skal derfor en hel del tid og held til for at finde specifikke tegninger.

Grunden til, at jeg er begyndt at grave i vores arkiver, er ikke så meget lokomotiverne, men mere de gravemaskiner, som Pedershaab byggede fra 1937-1967, og som der er bevaret nogle få stykker af, bl.a. i Abildå Brunkulsleje.

Mvh.
Jens

Ja det er et spændende emne med ikke mindst spandekædegravenaskinerne.
De har sltid været fascinerende... disse store maskiner.
Jeg husker dem da jeg var barn på Knabstrkp tglv hvor der var hele tre maskiner i gravene.
Jeg håber vi også må se hcad fu finder vedr. Disse.

God arbejdslyst

Hej Jens,

Tak for udklippet. AaAJ indstillede driften pr. 31.03.1926, men en kreds af borgere ønskede strækningen Graasten-Varnæs bibeholdt med billigst mulige driftsform. Det var således på denne kreds' foranledning, at prøvekørslen blev arrangeret.

Bedste hilsener
Niels

Hej Niels,

Kender du begrundelsen, og hvor kredsen af borgere var bosat? Bortset fra æ Mühle i Varnæs - formentlig med tilhørende tømmerhandel - og leverandører til slagteriet, er der vel ingen, der har haft behov for transport mellem de to lokationer.

Mvh
-ivar

Kender du begrundelsen, og hvor kredsen af borgere var bosat? Bortset fra æ Mühle i Varnæs - formentlig med tilhørende tømmerhandel - og leverandører til slagteriet, er der vel ingen, der har haft behov for transport mellem de to lokationer.

Hej Ivar,

Jeg må tilstå ikke at have dyrket sagen mere, end du kan læse i MM9. Heraf fremgår dels, at lokomotivet fremvistes (uden strækningskørsel) i Aabenraa 08.04.1926, dels at prøvekørslen fra Graasten fandt sted den 07.05.1926. Sagen vakte nogen opmærksomhed dengang i Flensborg Avis.

M.v.h.
Niels

Hej,

Og jeg som troede, at vi havde støvsuget fabrikken, men det har vi åbenbart ikke. Mange af billederne og tegningerne har i hvert fald jeg aldrig set før. Det kan jo være min fejl, men der kan vel også være andre grunde.....

Ud over Moubanen, som prøveklud for Lindhardts konstruktioner, og som er vist allerede i tråden her, mener jeg, at også en ejer af et kalkværk på Djursland skrev et rosende brev til Lindhardt og Pedershåb om et af deres lokomotiver, som kørte på Katholm Kalkværk. Kan nogle af de viste billeder være derfra? jeg i hvert fald kender ikke de fleste af billederne.

Et af dem, jeg om ikke kender, men som jeg dog kan identificere, er det tre maskiner, der er billede af, som eksporteredes til en norsk importør. Jeg ved også, når jeg vender tilbage til mit arkiv, hvem aftagerne var.

Der er et landskabsbillede i det denne gang viste materiale, og det ligner et andet, som Pedershåb også har brugt i deres reklamer. Pedershåb skriver ikke, hvor billedet er taget henne. Desværre har jeg set fotoet i flere arkiver på arkiv.dk som et et lokalt vejarbejde. Andet steds er billedet bestemt som udgravning af grunden til Kødbyen, hvis jeg husker rigtigt.

Kan nogen identificere de viste billeder af det tidlige motormateriel?

Gad vide, om alle de projekter, der er gravet frem, kom videre end til skrivebordet?

Mvh. BH.

Kender du begrundelsen, og hvor kredsen af borgere var bosat? Bortset fra æ Mühle i Varnæs - formentlig med tilhørende tømmerhandel - og leverandører til slagteriet, er der vel ingen, der har haft behov for transport mellem de to lokationer.

Hej Ivar,

Jeg må tilstå ikke at have dyrket sagen mere, end du kan læse i MM9. Heraf fremgår dels, at lokomotivet fremvistes (uden strækningskørsel) i Aabenraa 08.04.1926, dels at prøvekørslen fra Graasten fandt sted den 07.05.1926. Sagen vakte nogen opmærksomhed dengang i Flensborg Avis.

Der nåede endda at blive dannet et jernbaneselskab: Aktieselskabet Graasten - Varnæs-Banen, som eksisterede fra 30. mar. 1926 til 29. sep. 1926.

Der nåede endda at blive dannet et jernbaneselskab: Aktieselskabet Graasten - Varnæs-Banen, som eksisterede fra 30. mar. 1926 til 29. sep. 1926.

Mange tak Morten, det kan der faktisk læses lidt mere om her: https://www.sa.dk/daisy/ng?id=3179191 .

M.v.h.
Niels

De fleste tegninger tilbage til ca. 1920 er bevaret her på Pedershaab, da de er blevet mikrofotograferet omkring 1970 inden originaltegningerne blev smidt ud. Desværre er ikke alle tegninger affotograferet i lige god kvalitet.

Det vi mangler (eller som jeg i hvert fald ikke har fundet endnu) er leverancelister og styklister, der binder tegningerne sammen, og fortæller hvilke tegninger, der er anvendt til hvilke kunder.

Der skal derfor en hel del tid og held til for at finde specifikke tegninger.

Spændende! Jeg håber du får gravet noget guld frem, så vi kan få udfyldt flere af hullerne i byggelisten:
https://www.jernbanen.dk/fabrik.php?id=50

Jeg vil også gerne tilføje flere vignet tegninger til listen - selvom de ikke fylder meget:
https://www.jernbanen.dk/motor_solo.php?s=174&bid=7408

Tak Morten og Niels - så blev jeg lidt klogere.

mvh
-ivar

Hej Tommy

Hvis jeg finder noget interessant, skal jeg meget gerne dele det.

Jeg har desværre ikke den store tiltro til, at jeg finder flere oplysninger til byggelisten. Jeg tror, at leverancelister og tilsvarende er "bortført" fra Pedershaab for mange år siden, og havnet enten på Lokalhistorisk Arkiv, ved en eller anden lokomotivinteresseret person, eller simpelthen blevet smidt ud!

Tegninger, brochurer og billeder har vi en del af, men jeg tror også at en meget stor del af dette tidligere er blevet affotograferet og delt forskellige steder.

Mvh.
Jens Kranker

En normalsporet HSL-udgave blev 1930 demonstreret på Brønderslev Station - uden at fange DSBs interesse.

Kilde: Det illustrerede Pedershaab-kapitel i bane bøgers "Rangertraktorer", motor materiel 9 (2019 - ISBN 97887-91434-51-8).

Bedste hilsener
Niels

Hej Niels

Tak for tippet vedr. bane bøgers "Rangertraktorer", som jeg i dag har hentet på biblioteket og er begyndt at læse. Interessant at der deri er billeder af både lokomotivet, der blev testet på Graasten-Varnæs jernbanen, og af rangertraktoren, der blev testet af DSB på Brønderslev station.

Jeg tror i øvrigt, at jeg har fundet en tegning af denne rangertraktor, i hvert fald har jeg fundet en tegning fra 1930 af en HSL Fordson til normalspor med lukket førerhus og et lignende koblingsarrangement:

Tegningen har desværre været i stykker inden den blev fotograferet til mikrokort, og den er også fotograferet, så toppen mangler.

Mvh.
Jens

Ja det er et spændende emne med ikke mindst spandekædegravenaskinerne.
De har sltid været fascinerende... disse store maskiner.
Jeg husker dem da jeg var barn på Knabstrkp tglv hvor der var hele tre maskiner i gravene.
Jeg håber vi også må se hcad fu finder vedr. Disse.

God arbejdslyst

Hej Anders

Nu er det mest wiregravemaskinerne på larvefødder PM1, PM12 og PM800 at jeg har "gravet" efter oplysninger om, men i denne brochure fra ca. 1940 er der også lidt om spandekædemaskiner.

Du har muligvis set brochuren før, da den er scannet ind af min kollega for ca. 20 år siden, og sikkert har været delt forskellige steder.

Mvh.
Jens

Denne:

Godnat og sov godt

Steffen Dresler

Jyllands-Posten, den 9. september 1926

Hej Jens.
Jeg kender en del til de forskellige lokomotiver fra Pedershaab.
Engang omkring 1968 skrev jeg til Pedershaab med en del spørgsmål og fik i den forbindelse nogle tegninger og fotos, samt nogle specifikationsark på lokomotiverne fra nr. 58 til slutningen af produktionen. Det vil sige, at HSL-lokomotiverne var ikke med.
Senere kom (vistnok fra Guldvang) en afsendelsesliste for mange af lokomotiverne.
Omkring 1990, da jeg prøvede at lave en ny udgave af mit hefte om entreprenørlokomotiver, spurgte jeg igen Pedershaab, om man havde en oversigt over de fremstillede lokomotiver. De havde jo specielle fabriksnumre foruden de 'normale' Pedershaab maskinnumre.
Jeg fik det svar, at de havde haft en oversigt, men ikke havde den mere. To dage efter kom et nyt svar, at nu havde de fundet den.
Et par dage efter tog jeg turen til Brønderslev med nattoget - det var en længere rejse dengang.
Da jeg kom derop, fik jeg forklaringen. En ansat i informationsafdelingen havde købt protokollen for en omgang øl på et værtshus. En af hans venner vidste, at den var hos en antikvarboghandler. Hvordan den var endt der, var de ikke sikre på.
Protokollen fik jeg en kopi af, og gik så i gang med at se originalen igennem. Alle købere var angivet, men der var også tilføjelelser ved de enkelte nr., hvor man havde konstateret en ny ejer, fx ved besøg, salg af reservedele m.m. dog uden datoer, men ud fra forskellig håndskrift og farve på blækket kunde årstal nogenlunde anslås for tilføjelserne.
Senere er så kommet oplysninger til fra mange kilder, som det føre for vidt at nævne.
Bortset fra enkelte storkunder, blev de fleste lokomotiver oprindelig leveret til entreprenører, som ofte kun havde dem i kort tid.
Ikke ret mange blev leveret direkte til teglværker, men mange endte der.

Et eksempel nedenfor på specifikationsliste af bedre kvalitet. Det er en dårlig affotografering med kamera, så den er næppe læselig her. Vi forsøger i IBK at få dem skannet. Formatet er ca. 50x80 cm.
På listen betyder T = tegningsnr. R = reservedelsnr. M = modelnr.

Hej Peter,

Tak for en interessant fortælling om dine kontakter til Pedershaab. I dag er der desværre ingen ansatte tilbage fra dengang, og ingen der ved, hvad vi har tilbage og hvor det er arkiveret. Vi har dog et tegningsarkiv med mikrofotografier af de fleste af vores tegninger, men desværre ikke specifikationslisten, som efter mine oplysninger skulle have tegningsnummer 5114. Jeg er derfor meget interesseret i en kopi, når I engang får listen scannet ind.

Hvor der i specifikationslisten henvises direkte til et tegningsnummer er jeg i de fleste tilfælde i stand til at finde tegningen. Derimod kan jeg ikke umiddelbart finde noget ud fra reservedelsnumre. Jeg ved, at der for f.eks. gravemaskiner findes reservedelskataloger med tegninger og lister, hvor både reservedels- og tegningsnumre er angivet, men jeg har ikke fundet noget tilsvarende for lokomotiver.

Mit håb er, at jeg kan finde frem til lidt mere om de allerførste lokomotiver (før nummer 58), men om det nogensinde vil lykkes, ved jeg ikke. Hvis du har oplysninger om nogle af disse, ud over det der kan ses i byggelisten på jernbanen.dk, er jeg derfor meget interesseret!

Mvh.
Jens

Hej.
Hermed en liste over de første lokomotiver fra Pedershaab. Om alle de første nr. er HSL-lokomotiver eller Pedershaab også har lavet andre typer dengang ved jeg ikke.
Numrene m.m. på de norske lokomotiver stammer fra en nu afdød norsk entusiast, som kontaktede firmaerne. De øvrige oplysninger er fra forskellige dokumenter i Rigsarkivet.

En inventarfortegnelse fra Vandbygningsvæsenet
i slutningen af 1920'erne nævner bl.a. følgende (lokalitet unævnt, men på Søndre Tange):

Lokomotivremisen:
H.S.L. Motorlokomotiv for benzin m. Fordmotor.
Type 2,5 t. Nr. 9. 600 mm sporvidde fra Brønderslev Maskinfabrik nr. 5085.

Motordraisinehuset:
1 stk. "Ford" motordraisine model 1925.

Andre firmaer, der vides at have haft et HSL-lokomotiv, er

Jydske Kultørvfabrikker, Akts.,Blåhøj.
Aggersund Stenbrud. 4 tons, 785 mm, til salg 1944-45.

På "Filmcentralen" kan ses en film, hvor man bl.a. ser Tåstrup Teglværks lokomotiv.

Tak for nogle meget interessante oplysninger!

Jeg har kendskab til, at bøgerne hvor der på PM er udtaget maskinnumre i 1920'erne og -30'erne er fundet (desværre ikke af mig og ikke på Pedershaab), så måske kommer der på et tidspunkt lidt flere oplysninger om lokomotiverne før nr. 58.
Her et klip fra en af bøgerne. Desværre står der ikke lige så meget om alle lokomotiver som for nr. 6 og nr. 7 her, og de skal findes mellem blandemaskiner, vejtromler og meget andet. Desuden er skriften temmelig svær at tyde:

Jeg troede egentlig, at alle lok før nr. 58 var HSL med enten Ford T eller Fordson traktormotor, men da listen angiver 40 hk for for nogle af de sidste inden nr. 58, må de være med anden motor, sikkert Ford A.

Jeg kan dele det her i forum, når jeg på et tidspunkt får en renskrevet udgave af oplysningerne fra de gamle bøger med maskinnumre.

Mvh.
Jens

Omkring skrifttydning. De fleste har en rimeligt seriøs slægtsforsker i bekendtskabskredsen, de plejer at være ret skrappe til at afkode "ulæselig" tekst - nyere som ældre, og stiller som regel gerne deres kundskaber til rådighed for at holde sig selv skarpe.

mvh
-ivar

Hej Jens.
Jeg kan godt hjælpe lidt med at tyde de gamle lister.
Jeg har de sidste ca. 45 år brugt en hel del af min fritid på Rigsarkivet med dels at studere kirkebøger og dels med diverse andre håndskrevne arkivalier, og før det arbejdede jeg 10 år som typograf, hvor det mest var håndskrift, vi skulle arbejde efter.
Skriv på tipvognen@gmail.com , hvis der er noget.

Hej Jens.
Jeg kan godt hjælpe lidt med at tyde de gamle lister.
Jeg har de sidste ca. 45 år brugt en hel del af min fritid på Rigsarkivet med dels at studere kirkebøger og dels med diverse andre håndskrevne arkivalier, og før det arbejdede jeg 10 år som typograf, hvor det mest var håndskrift, vi skulle arbejde efter.

Hej Peter
Mange tak for tilbuddet! Jeg sender dig en mail, når jeg har fået fat i affotograferinger i rimelig kvalitet af de sider, der gerne skal indeholde oplysninger om PM lok nr. 1-57.

Mvh.
Jens

Jeg fandt i dag et scannet billede af et HSL Fordson i forbindelse med mit arbejde. Billedet må være et leverancefoto fra Pedershaab, da det er Pedershaabs bygning i baggrunden, men det er for mig ukendt hvilken bog, blad eller avis, billedet er scannet fra, og hvem (arkiv CN) er. Scanningen er fra 2003.
Hvis Færker Molerværk er korrekt, er det sandsynligvis maskinnummer 5748 med ukendt lok.nr.

Mvh.
Jens Kranker