Avatar

Bagenkop 1911: Kr. 1.680,- for et postkort

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 22/2 2013, 08:25 (4322 dage siden)

Jeg kigger på tusindvis af postkort hver uge og har en rimelig fornemmelse for prisniveauet.

Så når der p.t. bydes kr. 1.680,- for dette postkort, kigger jeg lige en ekstra gang.

Sælger skriver:

"På dette gamle og velbevarede postkort ses mandskab i færd med at lægge ballast på sporterrænet i Bagenkop kort før Langelandsbanens indvielse i 1911. Bemærk den legendariske dampvogn med åbne godsvogne læsset med ballast. Postkortet er udgivet af boghandler Andr. Brandt i Rudkjøbing."

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Kilde (i skrivende stund): http://www.qxl.dk/pris/postkort/danmark/togjernbaner/gammelt-postkort-med-dampvognen-pa...

Bagenkop 1911: Kr. 1.680,- for et postkort

af Steffen Dresler, 22/2 2013, 10:07 (4322 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas!

QXL, ja, tit og desværre for ofte varer og priser, der ingen gang har på jorden og sælgere der tror, de kan tillade sig alt.
Men desværre er der jo købere til disse sindsyge forskruede priser, der herefter får lagt et niveau, der ikke hører nogen steder hjemme. Kun sælger griner hele vejen til banken.
Men der er jo personer for hvilket, det er livet om at eje et sådan billede og det må jo så være deres "sunde" afgørelse om det er det værd. Bare synd for almenheden.

Det samme gør sig gældende på visse auktioner, hvor man kunne have på fornemmelsen, at nogle er "ansat" til at råbe op. De køber nemlig som regel ikke noget og auktionarius ændre reglerne under vejs.

Og sådan ønsker vi at nogen tager en vis del på os og det lader vi dem så gøre!!

Bagenkop 1911: Kr. 1.680,- for et postkort

af KimC, 22/2 2013, 17:42 (4321 dage siden) @ Steffen Dresler

QXL, ja, tit og desværre for ofte varer og priser, der ingen gang har på jorden og sælgere der tror, de kan tillade sig alt.

Det er jo ikke sælger der byder op. Da jeg kiggede forbi annoncen var der tre der havde budt i det ret høje prisleje. Man skal jo ikke byde mere end man vitterlig er villig til at betale, men det må vi da gå ud fra at de har tænkt over.

Men desværre er der jo købere til disse sindsyge forskruede priser, der herefter får lagt et niveau, der ikke hører nogen steder hjemme. Kun sælger griner hele vejen til banken.
Men der er jo personer for hvilket, det er livet om at eje et sådan billede og det må jo så være deres "sunde" afgørelse om det er det værd. Bare synd for almenheden.

Hvis jeg kunne sælge noget til over 1600 Kr, ville jeg da heller ikke sætte det til salg for 100 Kr. Jeg synes også at det skal nævnes at åbningsprisen blot var en tier.

Det samme gør sig gældende på visse auktioner, hvor man kunne have på fornemmelsen, at nogle er "ansat" til at råbe op. De køber nemlig som regel ikke noget og auktionarius ændre reglerne under vejs.

Jo, jeg har prøvet at blive overbudt på en auktion, og et kvarter efter blevet kontaktet af sælger, at højestbydende ikke havde betalt, og at jeg derfor fik muligheden. Jeg meldte auktionen og har ikke set sælger der siden.
Når man sætter noget til salg på QXL mener jeg ikke at man kan rette i teksten når først auktionen er startet. Men man kan vist godt tilføje noget. Hvor tit ændrer QXL reglerne?

Dampvognen M1 synes jeg er spændende, mest fordi det er et helt unikt køretøj, men også fordi det er den tids IC4 eventyr, dog -heldigvis kun leveret i ét eksemplar. Og det er sjovt at se den på job i den korte årrække hvor den formelt var i drift, fremfor at stå ved en remise, hvor den ellers tilsyneladende befandt sig bedst.
Motivet er spændende nok.

Men hvis jeg skulle byde på det postkort (jeg var også stået af ved ca 100 Kr) ville jeg godt se bagsiden også. Forsiden kunne godt se ud som øverste del af biledet er lidt misfarvet. Men det må dem der byder i det prislag der nu er sat have større indsigt i.

Bagenkop 1911: Kr. 1.680,- for et postkort

af Claus E. Hansen, 22/2 2013, 10:34 (4322 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
redigeret af Claus E. Hansen, 22/2 2013, 10:58

Specielt med postkort og gamle papirer fra en bestemt bane, kan man inde på QXL opleve at der er to købere der byder hinanden op i meget høje priser. Komme der så en tredje ind i billedet, som med postkortet her, så går det meget stærkt. Og dette er sælger vist godt klar over, men det er naturligvis helt spillets regler.

Det er så ulempen med auktionsprisen ved denne type auktion her, i teorien vil priserne altid kunne nå meget højt op, og gør det også nogen gange ved visse auktioner.

Hvorimod prisen havde været fast på Den Blå Avis eller Gul og Gratis.

Ville selv højest give 150 kr. for postkortet her, hvis det manglede i samlingen.

Mvh
Claus

Bagenkop 1911: Kr. 1.680,- for et postkort

af Plovgaard, 22/2 2013, 13:17 (4321 dage siden) @ Claus E. Hansen

Postkortet bør ikke koste mere en max. 100 kroner.

Bagenkop 1911: Kr. 1.680,- for et postkort

af Lars, 22/2 2013, 13:29 (4321 dage siden) @ Plovgaard

jeg vil nu mene, at 115 kr er passende.

Bagenkop 1911: Kr. 1.680,- for et postkort

af UTJ, 22/2 2013, 13:58 (4321 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg kigger på tusindvis af postkort hver uge og har en rimelig fornemmelse for prisniveauet.

Så når der p.t. bydes kr. 1.680,- for dette postkort, kigger jeg lige en ekstra gang.

Sælger skriver:

"På dette gamle og velbevarede postkort ses mandskab i færd med at lægge ballast på sporterrænet i Bagenkop kort før Langelandsbanens indvielse i 1911. Bemærk den legendariske dampvogn med åbne godsvogne læsset med ballast. Postkortet er udgivet af boghandler Andr. Brandt i Rudkjøbing."

Jeg bemærker mig at der står at kortet "kun er brugt få gange". Mig bekendt kan et postkort kun bruges én gang......;-)

Det bliver sjovt når den interesserede køber finder flere eksemplarer af samme motov i en rodekasse på et loppemarked og er motivet forresten ikke set før?

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak