Kælenavnet "Grisen"

Ovre i det andet forum er der en kvinde der spørger efter Y-tog på Varde kanten og omtaler dette Y-tog som "Grisen".
Min ex omtalte også Gribskovbanens Y-tog som "Grisen" indtil jeg påtalte at der er kun een "Gris" og det er "Nærumgrisen".

Jeg lægger nu spørgsmålet herover i Herreværelset.

Hvor stammer kælenavnet "Grisen" fra? Og er det korrekt at det stammer fra Lyngby-Nærum Jernbanen og faktisk gik på Scandia skinnebusserne? Eller går det længere tilbage måske til et damplokomotiv der snøftede som en gris?

Det var vist nærmest den skrigende fløjte på visse små privatbanelokomotiver, som gav navnet "grisen"! Men jeg har intet belæg for min påstand.

Venlig hilsen

Jens Møller

I bogen om Nærumbanen "100 år langs Mølleåen" er der (på side 33) en beskrivelse af, hvornår navnet "Grisen" første gang blev anvendt om Lyngby-Vedbæk Jernbanes tog, nemlig i 1908 (i Distriktsbladet for Lyngby-Taarbæk og Søllerød kommuner den 4. august 1908). Banen forsøgte at få aflivet navnet, men det holdt ved og da skinnebusserne kom til banen i 1952, blev de kaldt for "Sølvgrisen".

Hvis andre kan bevise, at deres bane har været benævnt "Grisen" tidligere, har de vundet, men indtil videre fører banen i det nordsjællandske.

Svend,
det er præcis sådan jeg "altid" har ment kælenavnet stammer fra.

De fine forstadsfruer har så taget betegnelsen med til sommeresidensen i Tisvilde eller Gilleleje og derfra har det bredt sig så der åbenbart er fruentimmere der benytter betegnelsen "gris" om et stakkels nu pensioneret Y-tog i det jyske.

Som sproget dog forfalder - hun skriver også "toge" om tog i flertal. "toge" er da et vejrfænomen? Og staves tåge! :-D :-D :-D

Der lidt om navnet her

http://www.business.dk/dsb-straf-et-aar-paa-grisen

og her

http://www.lorry.dk/artikel/64378

Hvis historien er sand om at navnet grisen stammer fra "hylende grisefløjt" fra Nærumbanens daværende små damplokomotiver. Så kan TV LORRY ikke tillade sig og indlede med at nu vil de "den historien tilbunds". For det kom de da ikke med den korte amatør-undersøgelse de fik lave på deres korte indslag. Tværtimod....!! De fik kun cementeret "skrønerne" om hvad der er et "grisetog" til deres seerer. :-(

Som sproget dog forfalder - hun skriver også "toge" om tog i flertal. "toge" er da et vejrfænomen? Og staves tåge!

Næh nej :-) retskrivningsordbogen godkender ordet toge :-( om tog i flertal.

Gode hr. Rithmester!

Selv om Retskrivningsordbogen finder det i orden at bruge ordet toge om tog i flertal, behøver man jo ikke at bruge det! Du ved vel nok, at i Danmark er det altid laveste fællesnævner som vinder; hvis tilstrækkeligt mange ikke kan stave korrekt til eet eller andet ord, går der kun få år, før det bliver rigtigt iflg. Dansk Sprognævn, hvis fornemste opgave synes at være på enhver måde at fornedre sproget.

"På grund af den tætte tåge i går, var mange toge forsinket og disse toge kom først til at køre rettidigt igen, da den tætte tåge var lettet. Herefter kunne alle toge igen køre til tiden."

Venlig hilsen

Jens Møller

Tågesnak!

En gevaldig masse tågesnak er det.
Majonæse er også godkendt - som ganske mange andre ord og stavemåder, der i vores barndom ville ha' kostet et par på kassen af en arrig dansklærer.
Det er et forfald, som styres af manglende kundskaber/dårlig undervisning/ligegyldighed, og som til sidst gør, at sprognævnet giver op, og antager den hyppigst brugte form som værende rigtig. -Og dét bliver det ihvertfald ikke bedre af !

HHJ kørte med "Oddergris" fra damplokomotivernes tid - men sætte årstal på oprindelsen, kan jeg ikke. Betegnelsen er dog fortsat folkeeje.

Per

Hvis man fik et par på kassen for at skrive "Majonæse" og ikke "Mayonaise" -har man nok haft sin barndom i Epoke II. I Epoke III ville det vel have afstedkommet noget "rykken i øret" - i Epoke IV ville læreren have irettesat een for at være asocial og usamarbejdsvillig. Ep V-læreren havde nok spurgt: "Hvad synes du selv?" og HVIS vi er i Epoke VI trækker læreren nok på skulderen og siger: "Pudsigt - sårn' staver Mahmoud og Mustafa det også...." - hvis man altså ikke havde ændret det i retskrivningsordbogen først. ;-)
Den jernbaneglade og rejseivrige H.C.Andersen kunne eksempelvis stave "Straks" med "x" (Strax) -for retskrivningen er kommet relativt sent ind i det danske sprog.
I Norge opstår ret hurtigt en "norsk retstavning" når et nyt fremmedord begynder at optræde i sproget. Nogle sprogforskere mener faktisk at Norsk dermed har større overlevelsespotentiale end Dansk.
M.h.t. Grisen - så overraskes Helge Kjærulf Schmidt i rollen som "Godtfredsen" (eller er det "Brodersen"?)af den lille orange rangértraktor som Olsen-banden har "lånt" - og kalder det en "Gris" - men drejebogsskrivere, filminstruktører og forfattere har vel en vis frihed til at lege lidt med begreberne?
mvh
Christian

Gode hr. Rithmester!

Selv om Retskrivningsordbogen finder det i orden at bruge ordet toge om tog i flertal, behøver man jo ikke at bruge det! Du ved vel nok, at i Danmark er det altid laveste fællesnævner som vinder; hvis tilstrækkeligt mange ikke kan stave korrekt til eet eller andet ord, går der kun få år, før det bliver rigtigt iflg. Dansk Sprognævn, hvis fornemste opgave synes at være på enhver måde at fornedre sproget.

"På grund af den tætte tåge i går, var mange toge forsinket og disse toge kom først til at køre rettidigt igen, da den tætte tåge var lettet. Herefter kunne alle toge igen køre til tiden."

Kære Hr. Møller

Hvis du læste mit indlæg ordentlig ;-) så vil du se denne smiley :-( efter ordet toge.
Den var tænkt som mit svar på at det er tilladt at sige toge.
For vi kan meget hurtigt blive enige om, at det lyder forkert og ikke burde finde sted, at omtale tog i flertal som toge.

et TOG, Flere TOG, alle TOGENE :-D :-P

et TOG, Flere TOG, alle TOGENE

Ja, det lyder fornuftigt. Men om nogle år hedder det vel "togerne" (hvis børnehavesproget får lov til at udvikle sig).

et TOG, Flere TOG, alle TOGENE

Tja, det er bare ikke sådan klaveret spiller.

Hvis I alle havde opdraget jeres børn, venner og nærmeste til at stave i overensstemmelse med Retskrivningsordbogen, var den ikke blevet ændret. Men det har I ikke, derfor blev den ændret.

Gode Erik Olsen, det er altså i skolen, at man primært skal tilegne sig kundskaberne, selvfølgelig støttet af forældrene. Tør du korrekse en kollega på dit arbejde, som ikke kan stave visse ord rigtigt? Jeg selv har ikke problemer med det, men det er der desværre alt for mange som har og det er så bare een af grundene til sprogforbistringen. Der findes jo i dagens Danmark utallige eksempler på dårlig sprogbrug og tåbelige stavefejl på mange felter. Odense Banegård Center er blot eet af dem, men de findes overalt; på vejskilte, i aviser, lærebøger og meget andet.

På mdt. Gb. har jeg set et skilt med teksten: "Stop for gul lys" og på samme depotværksted er der på gulvet ved nogle af smøreoliepåfyldningstankene malet noget i retning af: "Spildte oliepletter skal fjernes omgående", hvilket jo er en fysisk umulighed! Men hvorfor får den slags lov til blot i årevis at bestå; simpelthen efter min ringe mening på grund af total ligegyldighed på alle fronter! Det er delvis på grund af alle disse små sprogforbistringer, som blot får lov til at bestå, at sproget mere og mere udvandes og det er synd og skam.

Skal vi snart opleve skilte med: Pas fucking enormt meget på når du render over sporene"!

Venlig hilsen

Jens Møller

Gode Erik Olsen, det er altså i skolen, at man primært skal tilegne sig kundskaberne, selvfølgelig støttet af forældrene.

Det er ikke rigtigt. En meget stor del af påvirkningen foregår udenfor skolen, og de fleste forældre glemmer det med støtten. Resultatet er at mange børn kun lærer af hinanden.

Tør du korrekse en kollega på dit arbejde, som ikke kan stave visse ord rigtigt?

Ja, hvis det er relevant og rimeligt. Det indebærer som hovedregel at hvis en meddelelse kan forstås rigtigt, er der ingen grund til kritik.

Til gengæld stiller jeg ofte supplerende spørgsmål til meddelelser som er ufuldstændige eller ikke giver mening, f. eks. "Funktionsbeskrivelsen afsnit 3.2.1 side 10, KKS-nummer er forkert". Mit spørgsmål vil her ofte være: Hvilket KKS-nummer er forkert, og hvilket skal det være i stedet?

Jeg selv har ikke problemer med det, men det er der desværre alt for mange som har og det er så bare een af grundene til sprogforbistringen.

Hvis man skal rette på andre, skal det foregå på en konstruktiv og positiv måde, ellers virker det stik mod hensigten. Hvis f. eks. dine anvisninger kan afvises med at du er en irriterende klovn der altid kritiserer, går det ikke.

Du kan bare se hvordan det virker hvis man kritiserer andre for fejlstavning og fejlformulering i fora som dette. Jeg har til tider fået voldsom kritik og slettet indlæg af samme årsag.

På mdt. Gb. har jeg set et skilt med teksten: "Stop for gul lys" og på samme depotværksted er der på gulvet ved nogle af smøreoliepåfyldningstankene malet noget i retning af: "Spildte oliepletter skal fjernes omgående", hvilket jo er en fysisk umulighed! Men hvorfor får den slags lov til blot i årevis at bestå

Er du i tvivl om hvad der menes med "stop for gult lys" (under forudsætning at der kan tændes gult lys fra en lampe pågældende sted) eller "spildte oliepletter skal fjernes omgående"?

Jeg tror ikke nogen vinder Svend !

For jeg har også altid "hørt" (læst om i bogen om Nærumbanen) navnet grisen stammer fra Nærumbanens start, hvor de havde nogle små damplokomotiver, hvis dampfløjt lød i folks øre som en hylende gris. Og kommende trækkamp såsom triangelvogne og skandia skinnerbusserne kom så siden hen til at arve navnet grisen på den bane af lokalbefolkningen.

Engang i 60'erne stod jeg på Klampenborgvej sammen med nogle lokale unge mennesker. Pludselig udbrød en af dem: "Der kommer grisen" da Nærumbanens dengang sølvfarvede skandiaskinnebus kørte på jernbanebroen over Klampenborgvej. Jeg sagde: "Kalde I et tog for en gris hvorfor det" ? "Det vidste de ikke det hedder det bare" sagde de unge mennesker. Nå svarede jeg. I Helsingør kalder vi samme slags tog på Hornbækbanen for mariehønen. (De var jo også røde på den bane)

Derfor mener jeg navnet grisen var i 60'erne kun et lokalt fænomen på Nærumbanen, men har siden bredt sig til det ganske land. Hvilket gør at i dag er en "gris" er ligmed en skinnebus paradoksalt nok, når man tænker på navnet på opfundet til nogle hylende DAMPLOKOMOTIVER !!på Nærumbanen i sin tid.

Jeg har før skrevet om dette på en tråd der hedder: VI PRØVER IGEN den 26 november 2011 på Jernbanen.dk

Njah Kenneth - lokalt og lokalt mine kusiner i Højbjerg talte da allerede i slutningen af 50'erne om Ojjer-grisen

Tak for denne for mig nyhed. Det kan måske være fordi navnet grisen bredte sig hurtigere til Jylland end til Helsingør hvor som jeg skrev før, at der hed en rød skinnebus "Mariehønen", hvis man skal holde fast i historien om at en gris stammer fra Nærumbanen. Men det er jo nok lidt svært at få verifiseret 100 pct. eftersom det er 112 år siden der begyndte at "føjte hylende grise rundt på banelegemet mellem Vedbæk og Lyngby" :-) (Banen til Nærum gik jo dengang helt til Vedbæk St.)

Ups ! "Vent lige".... Det minder mig lige om at den gl. nedlagte trace helt til Vedbæk, som i dag er gang- og cykelsti hedder jo officielt på navnskiltene langs denne GRISESTIEN. Den sti blev allerede anlagt i foråret 1923, hvor banen stadig kun havde damplokomotiver. (Første motorvogn kom først til banen i 1926). Så hvis den sti allerede i 1923 blev døbt "grisestien". Så kan en "rigtig gris" da kun være et damlokomotiv fra Nærumbanen, 8som den hedder nu i sin afkortede tilstand fra den tid).

Summa sumarum: Nu er det vel bare at finde ud af om den anlagte sti i 1923 har heddet grisestien fra det årstal. For så holde vel "historien vand" og at navnet grisen kommer fra hylede dampfløjt. Og ikke fra Triangler der har en front der ligner en grisetryne, eller havde et griselydende horn.

..... og man må ikke udelukke, at Triangel-vognenes "grisetryner" har været medvirkende til at fastholde øge-/kælenavnet "Grisen" gennem tiderne.

M.v.h.
Niels

Undskyld Niels !

Jeg havde ikke set du skrev "fastholde". Så det kan jo godt tænkes næste generation i lokalbefolkningen, efter damptiden, havde det i tankerne ("grisetrynen" på Trianglerne).

Et øgenavn forsvinder jo heller ikke fra en dag til en anden når man tænker på fx. en har sagt til en anden: "Jeg skal lige en tur med grisen i dag."

På samme måde "arvede" i 50'erne Skandiaskinnebusserne også øgenavnet. Og så er det nærliggende at tro, at tiden er kommet til grisens navn blev udbredt over det ganske land, så i dag er en gris ligmed en skinnebus i den brede befolkning.(Også nu i mange år i Helsingør og omegn. Unge mennsker kender slet ikke det gl. øgenavn, Mariehønen. Det forsvandt da Y-togsættene kom til Hornbækbanen i 1970)

Navnet "grisen" er opstået mange steder, det startede med DSB ranger-damplokomotiverne pga. rangerfløjtens vræl.

I Struer ved jeg at i 60erne hed Ardelt traktoren aldrig andet end "Grisen". Ikke på grund af fløjten men fordi den gav et "grynt" når den satte i gang. Jeg har selv hørt gryntet mange gange og kan stå inde for at det grangiveligt lød som en gris der gryntede. Det må være noget med den hydrauliske kobling holdt sammen med lave omdrejninger.

I Ordbog over det danske sprog (ODS) bd. 7, 1925, står der under opslagsordet ”Gris”:

3.3) (dagl., spøg.) især i best. f., om et (lille) rangerlokomotiv (Buchh.UH.167) ell. (mindre tog paa) forsk. smaabaner (der kun bevæger sig med temmelig langsom fart). “Grisen” (dvs.: Lyngby-Vedbækbanen). Sdjyll.285. “Grisen” ell. Egtved-grisen (dvs.: Kolding-Egtved jærnbane).

Kilden ”Buchh.UH.167” betyder Johs. Buchholz’ roman ”Det urolige Hjerte” fra 1919 s. 167, og ”Sdjyll.285” er ”Sønderjylland som det er” s. 285, red. Kirkeby og Schack, 1920.

Når ordet bliver brugt i den type litteratur (og optaget i selveste ODS), må det have været nogenlunde velkendt før 1920; så vi er helt sikkert tilbage i de små sidebane-damplokomotivers tid, og tilsyneladende landsdækkende.

Vedbæk-grisen (1908) kan altså sagtens være den oprindelige gris. Udtrykket ser bare ud til at have bredt sig hurtigt til små damplokomotiver - efterhånden måske mest på sidebaner - i almindelighed og derefter til sidebaner som sådan.

MEN jeg mener altså, at jeg kan huske replikken ”Så – nu hyler grisen, nu må vi se at komme af sted!” fra en eller anden gammel roman eller fortælling. Måske Herman Bang? (Død 1912) Gustav Wied? (Død 1914) Er der er en specialist i folkelig dansk litteratur i perioden 1900-1920 til stede? Det ku' da være sjovt at finde udtrykket før 1908!

Super interessant indlæg her fra dig Saling.

Jeg tænkte halvvejs inde i din tekst her. Det kan jo være navnet var udbredt super hurtigt. Vi er jo et lille land. Også dengang hvor grosserer og andet godtfolk rejste rundt med tog.

Jeg er på ingen måde låst fast af historien om at navnet grisen er opfundet på Lyngby-Vedbækbanen som fik sine 3 små Borsig damlokomotiver da banen startede i år 1900. (Hvad ligger til grund for dit årstal "Grisen 1908") ?

Jeg har kun min viden fra dengang jeg læste bogen om Nærumbanen. Og det faldt jo meget godt i "min" tråd, At jeg som 15-16 årig i midten af 60'erne hørte navnet grisen for første gang i mit liv af nogle lokale unge mennesker i Lyngby omtalte "deres" skinnebus for grisen. (Det var sku da nogle underligt noget at kalde et tog, tænkte jeg) Dengang boede jeg jo ikke længere væk end Espergærde, og "vores" (HHGB) skinnebus i rød farve blev kaldt "Mariehønen."

Jeg må sige det er en ret interessant tråd i det hele taget, der er startet op her.

Det skal være sjovt at se om flere kan komme med noget, der kan belyse "grisehistorien". Men efter dit indlæg her kan det nok blive svært for nogen 100 pct. at bevise den historie blev startet op i folkemunde i Vedbæk-Lyngby området for over 100 år siden. Måske er der nogle lokale der læser dette og kan undersøge det i lokalarkiver i det område. Det kunne være sjovt engang for alle, at komme tilbunds i dette emne, hvis der er en lille mulighed derfor.

Men en ting er helt sikkert. Også især nu efter dit indlæg her. Grisnavnet er ikke opfundet pga. Motorlokomotiver eller skinnebusser. Men de er årsag til at navnet lever i bedste velgående. :-)

Det er jo nok ikke alle, der har bogen om Nærumbanen i deres samling, så lad mig citere hvad bogen citerer Distrikstbladet for at have skrevet i en beretning fra Lyngby station i 1908:

"Saa piber "Grisen", og alle haster ind. Vedbæktoget bryder ingen sig om... Men "Grisen" er en glad Gris, den piber muntert og snøfter sig frem over Skinnerne - er den måske ikke en Morgenekspres så god som alle andre? Kan maaske ikke "Grisen" opnaa ved Ørholm eller Brede eller, om det kniber, saa ved Smedebakken et lille kvarters forsinkelse, saadan som alle rigtige Tog? Ingen maa tro, at "Grisen" ikke kender en Fartplans Hemmeligheder, og "Grisen" hviner henrykt hver Morgen, fordi den aldrig kommer præcis."

"Hvad ligger der til grund for årstallet 1908" ? Spurgte jeg dig om i mit forrige indlæg.

Det har Svend givet svar på i et indlæg i dag, hvor han citerer fra Nærumbanens bog.

Det er længe siden jeg har læst bogen om Nærumbanen. (Har den ikke selv) :-(

Har indtryk af at betegnelsen var udbredt over det ganske land. mit første bekendskab med ordet var i 50erne på GDS hvor det mest gik på skinnebusserne.
Efter sigende skulle det være brugen af fløjten der gav anledning til navnet.
Denne blev jo også hyppigt anvendt i Grib Skov ved de mange krydsninger af skovstier.

hilsen ole

Efter sigende skulle det være brugen af fløjten der gav anledning til navnet.
Denne blev jo også hyppigt anvendt i Grib Skov ved de mange krydsninger af skovstier.

Tilsvarende erindring har jeg fra min ungdoms "Sølvgris", hvor jeg nemt associerede skinnebus-hornets "skrat" med et vredt orne-grynt.

Men nu venter vi på "den rygende pistol" - hvis den ikke allerede har været her .....

M.v.h.
Niels

Til almen orientering:
I Carlo Andersens bog "Fra DAMPHEST til LYNTOG" fra 1947 er under Jernbane-Udtryk på side 141 at læse: Grisen - Rangermaskine.
Ole-Jørn

Hvor stammer kælenavnet "Grisen" fra?

Kære Michael

Gad vide om der var grisehyl i denne her? ;-)

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Kilde (i skrivende stund): https://www.qxl.dk/pris/postkort/danmark/togjernbaner/baselland-transport-b3-1338/v/an7...

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum