Postkortet er sendt i sin tid og forsynet med dato og poststempel. Det var nyt, da det sendtes af en af personerne på billedet til sin familie.

Så gik der to menneskealdre, og nogle børnebørn fandt pludselig interessse i deres bedstefars meritter, idet billedet stadig var i behold. Billedets optagelsessted blev derfor efterlyst i en lokal egnsdækkende avis.

Jeg havde i sin tid kontakt til både billedejeren og avisen, og avisen fik 50 besvarelser, hvor de, der havde reageret på efterlysningen, alle kunne kende deres bedstefar på billedet, og han have i sin tid arbejdet både her og der. Der var meget pudsigt et flertal blandt indsenderne for, at arbejdet skulle være anlæg af Rømødæmningen.

Der var sjovt nok ingen, der studsede over, at postkortet var sendt omkring Første Verdenskrig og deres bestemmelse tidsmæssigt lå omkring Anden Verdenskrig!

Min daværende samarbejdsparter var ikke til megen hjælp, for han havde ikke bare forvekslet to Heilbronn-maskiner, men han havde også kun kedelnummer på dem. En løsning kom først, da jeg løb ind i en tysk forfatter til en bog om Heilbronn, så byggenumre kunne erstatte kedelnumre. Da jeg så igen gennemgik de gamle papirlapper fra Kedeltilsynet, fandt jeg en antydning af en flyttemeddelelse for lokomotivet skrevet med pen og blæk ude i margen af et papir. Der stod: Lokomotivet er flyttet fra Anholdt Juristiktion. Det havde ikke været længe nok på Anholt til, at det her skulle til inspektion. Det havde mine forgængere overset! Historien blev skrevet om, som den fremgår af NMs indlæg.

Lokomotivet med det karakteristiske tag havde vi kendt længe og havde blandt andet også billeder fra Sverige af et lokomotiv med samme tag, så også svenskerne blev glade for lokomotivets rigtig data.

Det er ikke eneste gang, at bedsteforældres gøren og laden er kommet bag på børnebørnene, og det er ikke første gang, at menigmand ikke har studset over, at et postkort sendt 1918 ikke kan vise en begivenhed fra 1940,

Det er måske det, der gør industribaneforskning lige så spændende som jernbaneforskning

Kære Bent

Tak for beretningen!

Bedste hilsner

Thomas