Sidespor mellem Troldhede og Borris

af Jens Toft Ingemann, 26/6 2021, 16:21 (1287 dage siden)

Jeg er ved at digitalisere mine gamle billeder, og er nået til dette, der viser Mo 1886 + Cls 29-27 703, tog 767 mod Skjern, Troldhede - Borris, 14.34, 29.5.1981, næstsidste dag med Mo på denne strækning. Men hvad er det for et sidespor mod S/SØ, hvis planum ses i forgrunden af billedet, og som må have afgrenet fra strækningssporet lidt nærmere Troldhede? Billedet er taget ca. 2 km syd for Troldhede i det område, der på Geodætisk Instituts kort betegnes Borris Østerland, og billedet er taget i retning fra SØ mod NV. PS: Det er ikke ex TKVJ, som afgrenede helt inde i Troldhede. Mon ikke den forsamlede ekspertise i dette forum kan komme med svaret??[image]

Sidespor mellem Troldhede og Borris

af Poul Andersen, 26/6 2021, 16:52 (1287 dage siden) @ Jens Toft Ingemann

Sidespor til Vikjær grusgrav.

[image]

Mvh.
Poul.

Sidespor mellem Troldhede og Borris

af UTJ, 26/6 2021, 16:53 (1287 dage siden) @ Jens Toft Ingemann

Er det her: først situationen på luftfoto 1954, dernæst få år siden (snuppet fra krak.dk, men findes også på andre kortsider)....
[image]

[image]

Formentlig brunkul eller mergelspor og det ser ud til at udgå fra TKVJs afgrening helt inde ved Troldhede. TKVJ-bogen nævner noget om et grusgravsspor.

Avatar

Sidespor mellem Troldhede og Borris

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 26/6 2021, 17:11 (1287 dage siden) @ UTJ
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 26/6 2021, 17:31

Er det her: først situationen på luftfoto 1954, dernæst få år siden (snuppet fra krak.dk, men findes også på andre kortsider)....
[image]

[image]

Formentlig brunkul eller mergelspor og det ser ud til at udgå fra TKVJs afgrening helt inde ved Troldhede. TKVJ-bogen nævner noget om et grusgravsspor.

To noter (punktnedslag) fra tjenestekøreplanerne:

http://www.sidesporpaafribane.dk/home/vigkaer-grusgrav-herning-skjern

Banedata (jernbanekilder.dk) om Vigk(j)ær:

[image]

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Sidespor mellem Troldhede og Borris

af Jens Toft Ingemann, 26/6 2021, 17:22 (1287 dage siden) @ UTJ

Hej UTJ, det er det helt rigtige sted, og du har ret, jf. Krak grener sporet fra inde ved TKVJs udkørsel fra Troldhede. Sandsynligvis er det sidesporet, som er omtalt på side 168 i Troldhedebanebogen, og med billede på side 169.

Avatar

Sidespor mellem Troldhede og Overby

af Morten Flindt Larsen, København K, 27/6 2021, 14:41 (1286 dage siden) @ Jens Toft Ingemann
redigeret af Morten Flindt Larsen, 27/6 2021, 15:01

Hej UTJ, det er det helt rigtige sted, og du har ret, jf. Krak grener sporet fra inde ved TKVJs udkørsel fra Troldhede. Sandsynligvis er det sidesporet, som er omtalt på side 168 i Troldhedebanebogen, og med billede på side 169.

Altså TKVJ-sidesporet Troldhede Grusgrav. Det lå her (inde i den røde cirkel). Luftfoto 1954.
[image]

Sidespor mellem Troldhede og Borris

af Bent Hansen, 27/6 2021, 14:15 (1286 dage siden) @ Jens Toft Ingemann

Hej.

Luftfotoene viser også banetracheer efter brunkulsspor ud og grusgraven. Fra Troldhede var der omfattende normalsporsanlæg mod vest under begge krige, men også mod sydøst var lange smalspor ud i brunkulslejerne under sidste krig. Da jeg var indkaldt i 1959 efter endt uddannelse var der ved smalsporet endnu remise med to pedershåber, men jeg havde hverken papir eller kuglepen endsige fotografiappat, men hjelm og gevær. Efter indkaldelsen vendte jeg tilbage. Da var remisen tom, og et spor førte fra denne op til en læsserampe, så lokomotiverne kunne trækkes op på en lastbil. Også øst for banen til Skjern og på begge sider af Vond Å var der flere brunkulslejer med kort afstand til Troldhede, men der læssedes i bil eller til nøds i Borris fra lejerne øst for Vond Å, indtil en af producenterne fik bygget en bro over åen til smalspor. Det først omtalte smalspor endte ved en lang læsserampe i det sydlige Troldhede.

Mange år senere vendte jeg tilbage og begik, så godt det var muligt, tracheerne efter smalspor og gjorde notater, men det er en meget lang, lang historie, alt for lang til dette medie.

Mvh. BH.

Sidespor mellem Troldhede og Borris

af Bent Hansen, 27/6 2021, 21:47 (1286 dage siden) @ Bent Hansen

Først en præcision: Vond Å skulle være Vorgod Å. Førstnævnte ligger et andet sted.

Første skanning viser det kort, jeg tegnede ved et senere besøg i 1964, da jeg var hjemsendt og havde fået noget arbejde og noget at køre i. Straks efter begyndte jeg at forske i sagen i håb om at finde yderligere oplysninger og fotos, men intet dukkede op. Dog med hjælp fra Svend Guldvang og Evald Eybye kom der styr på hvad, hvor og hvornår. En yderst speget affære, hvor der havde været gravet overalt, og derfor næsten enhver påstand kan påberåbe sig gang på jorden.
[image]

Som skanning 2 ses et GI-kort fra tiden efter TKVJs nedlæggelse. Rampen på skanning 3 er afsat. Desuden er nogle af de store grave mærket med nr. således:
1. Dispensation 181 a, Statens leje. Entreprenør Carl Jensen og Carl Nielsen. Driftstid 1940 – 43.
2. Dispensation 75. A/S Ahler Brunkulsleje, der tilhørte Fiskbæk Briketfabrik. 1940 – ca. 1945.
3. Dispensation 96. P. la Cour. 1941 – 52.
4. Hoffmann & Sønner 1955 – 59. På den tid krævedes ikke mere dispensationer til gravning og udvinding. Det var det leje, jeg faldt over 1959 og genbesøgte for sent 1964.
Så er det bare i hovedet at sætte de to kort sammen!
[image]

Sidste skanning viser den omtalte rampe, der allerede eksisterede i 1942, hvor Kolding Byråd og en række embedsmænd samt påhæng med TKVJ besøgte Troldhede. På rampen ses Dueslaget, Krauss 7583/1919, der var Carl Jensens nr. 6.
[image]

Formentlig er startemnets grusgrav forsvundet i brunkulslejer, og det ses, at TKVJ havde en lignende grusgrav.

Jeg har ikke været der siden 1964, og da var der megen vild natur og smukt.

En lignende rampe fandtes i Nr. Vium. De forveksles ofte.

Fotoet stammer fra Svend Guldvang, men hvor han har dem fra, ved jeg ikke. GI-kortet er bearbejdet af Evald Eybye. Et andet fotos fra rampen viser et Hoffmann-lokomotiv også af Krauss-fabrikat, så flere entreprenører læssede fra rampen i banevogne.

BH.

Sidespor mellem Troldhede og Borris

af Bent Hansen, 27/6 2021, 21:50 (1286 dage siden) @ Bent Hansen

Vi skal lige have kortet vendt:
[image]

Sidespor mellem Troldhede og Borris

af Bent Hansen, 27/6 2021, 21:56 (1286 dage siden) @ Bent Hansen

Billedet vender rigtigt hos mig, men Bill Gates er hveken til at hugge eller stikke i, så du må vende din tablet, pc eller ifone.
Mvh. BH.

Sidespor mellem Troldhede og Borris

af Niels Munch, 27/6 2021, 22:01 (1286 dage siden) @ Bent Hansen

Billedet vender rigtigt hos mig, men Bill Gates er hveken til at hugge eller stikke i, så du må vende din tablet, pc eller ifone.

..... eller billedet:

[image]

M.v.h.
Niels

Avatar

Sidespor mellem Troldhede og Borris

af Morten Flindt Larsen, København K, 27/6 2021, 22:15 (1286 dage siden) @ Jens Toft Ingemann

Jeg er ved at digitalisere mine gamle billeder, og er nået til dette, der viser Mo 1886 + Cls 29-27 703, tog 767 mod Skjern, Troldhede - Borris, 14.34, 29.5.1981, næstsidste dag med Mo på denne strækning. Men hvad er det for et sidespor mod S/SØ, hvis planum ses i forgrunden af billedet, og som må have afgrenet fra strækningssporet lidt nærmere Troldhede? Billedet er taget ca. 2 km syd for Troldhede i det område, der på Geodætisk Instituts kort betegnes Borris Østerland, og billedet er taget i retning fra SØ mod NV. PS: Det er ikke ex TKVJ, som afgrenede helt inde i Troldhede. Mon ikke den forsamlede ekspertise i dette forum kan komme med svaret??[image]

Jeg nøjes med at samle mig selv og komme med et bud, som givetvis let kan skydes ned af de øvrige forsamlede: Med søen i baggrunden tv. og bag denne nogle huse med gavl mod banen samt th. en overgang med Andreaskors, så tror jeg, at billedet er taget omtrent fra punktet 55.975923, 8.723069

Men kom endelig gerne med et bedre bud. Måske den gode Jens endda kan huske, hvordan han fik forvildet sig ud til dette, et af de mørkeste punkter i Det mørke Jylland.

Sidespor mellem Troldhede og Borris

af Jens Toft Ingemann, 28/6 2021, 07:30 (1286 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hej Morten, jeg kan sagtens huske hvordan jeg kom derud - og derfra igen... Billedet er taget omtrent fra punktet 55.975923, 8.723069, som du angiver, og jeg har mange andre billeder af Mo-tog fra ca. samme lokalitet. Her følger et billede fra modsat side af banen, - vi ser Cls 29-27 703 + Mo 1886, tog 774, Borris - Troldhede, 18.34, 29.5.1981[image]

Avatar

Sidespor mellem Troldhede og Borris

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 28/6 2021, 08:10 (1286 dage siden) @ Jens Toft Ingemann

Jens, jeg er imponeret over dit skarpe blik at du på den afstand kan se litreringen!
Eller har du efterfælgende set i diverse togplaner hvilket materiel det måtte være?

Sidespor mellem Troldhede og Borris

af Bent Hansen, 28/6 2021, 13:35 (1285 dage siden) @ Michael Deichmann

Hej.
Tak for omvendelsen.

En sidste tilføjelse. i 1949 undersøgte Hedeselskabet de endevendte områder med henblik på beplantning. De registrerede i 1949 i det aktuelle lille område ikke mindre end 8 gravninger. Hertil kommer de lejer, der er åbnet efter 1949, hvoraf vi i hvert fald kender Hoffmanns leje. Når jeg kun indtil 1949 oplyste om tre lejer, er det fordi jeg ikke umiddelbart har data på dem.

Når man i dag ikke ser mere, er det åbenbart fordi Hedeselskabet har arbejdet godt med naturgenopretningen.

Mvh. BH.

Sidespor mellem Troldhede og Borris

af Jens Toft Ingemann, 29/6 2021, 07:18 (1285 dage siden) @ Michael Deichmann

På det tidspunkt blev materiellet på strækningen udvekslet en gang i døgnet, så havde man blot set et tog, var det ikke svært at gætte hvilken Mo og styrevogn, man kunne se i de følgende senere på dagen...

Sidespor mellem Troldhede og Borris

af MMP, 28/6 2021, 17:18 (1285 dage siden) @ Jens Toft Ingemann

Der er dæleme kræset for detaljerne, lækre farver osv.

Jeg tænker Jens sikkert har set modløbet og noteret materiellet :-)

Mvh Morten

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak